Bæredygtig omstilling berører mange sider af tilværelsen. I dette nummer af Nyt Fokus når vi rundt om flere af disse. Fra det religiøse og vores menneske- og natursyn over alternative bo- og livsformer til arbejdstidens betydning og pensionsopsparernes rolle som indirekte virksomhedsejere.
Af Redaktionen
Det kommer næppe bag på mange af vores læsere, at bæredygtig omstilling er en kompleks affære, som involverer mange dele af livet og samfundet. Det gør det på den ene side spændende, nærværende og relevant – og giver mulighed for at rejse spørgsmål som: Hvad er det gode liv? Kan samfundet indrettes på en mere givende måde for dets borgere? Men kompleksiteten er samtidig med til at gøre bæredygtig omstilling uoverskuelig og en – i manges øjne – næsten umulig utopi at realisere.
Der er ingen tvivl om, at bæredygtig omstilling er en herkulesopgave, som kræver omstilling i vores tænkemåder, politisk bestemte regler og reguleringer, virksomheder og markeder og konkret individuel handling mv. Men det er samtidig en nødvendig opgave. Og med en åben, inkluderende og velovervejet tilgang, kan det endda vise sig at føre til samfund, der ikke blot er socialt, miljømæssigt og økonomisk ”langtidsholdbare”, men tilmed skaber bedre rammer for borgernes liv.
I dette nummer berører vi et bredt spektrum af aspekter. I den ene ende finder vi Jens-André P. Herbeners artikel Økocentrisk revolution er påkrævet, som peger på de store religioners placering af mennesket i centrum som en vigtig del af forklaringen på klimakrisen. Herbener taler for en ”økocentrisk revolution”, hvor naturen sættes i centrum.
Spørgsmålet om religionens rolle blev aktualiseret denne sommer fra en – for mange – uventet side. I juni udsendte den katolske kirkes overhoved, Pave Frans, hyrdebrevet Laudato Si, der slår til lyd for at sætte bæredygtighed, fordeling og retfærdighed i centrum. Det bliver interessant at følge, hvilken betydning det får på længere sigt.
Med Ditlev Nissens artikel Økosamfund som bæredygtige fremtidslaboratorier bevæger vi os over til konkrete bud på, hvordan bæredygtigt liv og lokalsamfund kan tænkes og leves. Nissen argumenter for, at økosamfund kan skabe bo- og livsformer præget af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund.
Spørgsmålet om ”det gode liv” behandles ud fra en tidsvinkel i tre artikler. Erik Christensen beskriver i artiklen Ubetinget basisindkomst til alle, hvordan en universel indkomst til alle kan bidrage til at skabe en ny balance mellem arbejde, fritid og samfundsliv og understøtte sociale og økologiske samfundseksperimenter. Og i artiklen Ønsket om længere arbejdstid er forduftet, konkluderer Nils Enrum, på baggrund af en rundspørge blandt Folketingets partier kort før sommerens valg, at ingen af partierne nu har planer om længere arbejdstid. De fleste afviser dog at røre ved arbejdstiden – også selvom det måske kunne bane vejen for større individuel tidsfleksibilitet, som Enrum skriver i kommentaren Tid er penge. Vi tvinges i dag ned i stive og historisk bestemte rammer for arbejdstiden uden hensyntagen til den enkeltes behov og ønsker.
Sussanne Blegaas artikel Den skizofrene pensionsopsparer sætter fokus på pensionskapitalens betydning for den bæredygtige omstilling. De fleste af os er, via vores pensionsopsparinger, medejere af bl.a. verdens store virksomheder. Vi har dermed et indirekte medansvar for virksomhedernes aktiviteter, f.eks. udvinding af tjæresand og olie i Arktis. Noget de færreste tænker over. Kan større engagement fra pensionsopsparerne støtte en bæredygtig omstilling og skabe en ny form for økonomisk demokrati?
God læselyst!
