Ny portal om mad, miljø og klima til folkeskolerne

Af Anita Geertsen, NOAH Madsuverænitet

NOAH har med støtte fra Miljøstyrelsens Pulje til Grønne Ildsjæle udviklet en undervisningsportal med overskriften Spis Ornli om mad, miljø og klima. Portalen er målrettet grundskolens 4.-6. klasse og kan bruges i madkundskab, natur og teknologi, dansk, matematik og historie. Materialet er udarbejdet, så det passer til de forenklede Fælles Mål for 4.-6. klasse, som er et sæt fælles kompetencemål for folkeskolerne. Hver aktivitet er således beskrevet, så lærere og elever kan arbejde målrettet mod specifikke videns- og færdighedsmål.
   Målet med portalen er at inspirere og facilitere en undervisning og uddannelse af fremtidens madforbrugere og madlavere til at kunne lave god mad. Det vil sige mad, der er godt for både miljø og klima, som samtidig er sund og giver alle mennesker mulighed for at få deres næringsbehov opfyldt.
   NOAH tilbyder endvidere grundskolernes 4.-6. klasser i Storkøbenhavn gratis temadage med en varighed fra en til tre dage i skoleåret 2015/16. I løbet af temadagene introduceres eleverne til bagsiden ved kødspisning og alternativer hertil. Eleverne præsenteres også for de spiselige sager i den danske natur og hvilke madvarer, der dyrkes i Danmark og hvad der importeres.

 

Kom på højskole med NOAH

Af Marie Holt Richter, NOAHs UBU-gruppe

GRØN GUERILLA – byg en bedre verden. Det hedder NOAHs seneste tiltag inden for undervisning, der sammen med skolemad-projektet Spis Ornli (se omtale her på siden) er de første projekter i NOAHs nye UBU-gruppe (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling).
   Hvis vi skal have en chance for at gennemføre en reel omstilling – miljømæssigt som socialt, økonomisk og menneskeligt – er vi nødt til at udvikle og uddanne os i ny viden og nye evner. Inden for ideen om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) omfatter dette både faglig viden, personlige kompetencer og praktisk kunnen. Vi skal f.eks. kende til globale forsyningsstrømme og økosystemers dynamikker; vi skal evne at tænke i komplekse sammenhænge og i lange tidsperspektiver; vi skal udvikle vores empati, medborgerskabssind og vores sociale og emotionelle intelligens. Ligeledes har vi som omstillingsagenter brug for praktiske evner i alt fra selvforsyning og kollektivisme til meningsdannelse og påvirkning af beslutningstagere.
   Det lyder som en ordentlig mundfuld! Men det er faktisk hele det spekter, som den ny højskolelinje Grøn Guerilla vil spænde over. Linjen bliver formet som et omstillings-eksperimentarium, hvor eleverne kan arbejde med økonomisk, miljømæssig, social og indre bæredygtighed på både politisk, personligt og ikke mindst praktisk niveau.
   NOAH har en lang tradition for folkeoplysning. Men der er stadig et kæmpe uudnyttet potentiale for at skabe forandring gennem uddannelse – formel som uformel. Her er højskolen oplagt som ramme. Dels, fordi den tilbyder de rette rammer for fordybelse, eksperimenteren, demokratisk meningsbrydning og fællesskab, som er essensen i UBU. Dels, fordi højskolerne historisk har haft en central rolle som platform for dannelse af befolkningen til nye virkeligheder. Og der er vist ingen tvivl om, at vi står ved tærsklen til store forandringer. Læs i den forbindelse Nana Alsteds, højskolelærer ved Jyderup Højskole, kommentar på hjemmesiden for Omstilling.nu.
   Det er NOAHs Nanna Clifforth, Anna Rønne og Marie Holt Richter, der i samarbejde med Jyderup Højskole og Kulturfabrikken Makvärket har udviklet linjen, som startede sit allerførste forløb den 16. august i år. Læs mere om Grøn Guerilla på linjens side på Facebook.

 

Kom til klimaevent i København

Af Palle Bendsen, NOAH

Lørdag den 26. september 2015 kl. 18-20 afholder NOAH en klimaevent i København i samarbejde med Skifergas Nej Tak og Klimabevægelsen og med støtte fra en lang række organisationer og netværk. Anledningen er vedtagelsen af de 17 ”Post-2015 Sustainable Development Goals” (se også notitsen Nye FN-mål for bæredygtig udvikling på side 25), som skal ske på et FN-topmøde i New York omkring den 26. september. Mål nummer 13 lyder: ”Take urgent action to combat climate change and its impacts” (eller ”Farvel til klimaforandringer”). Der vil blive mindst et event mere ved starten af FN’s klimatopmøde COP21 i Paris den 29. november.
   Ud over fokus på det globale perspektiv med klimaretfærdighed, de bæredygtige udviklingsmål og COP21, vil der være indslag om kampen mod skifergas (Skifergas Nej Tak) og for lokalt ejet vedvarende energi (NOAHs ”Community Power” kampagne – se omtale i Nyt Fokus fra oktober 2014). Der bliver desuden taler fra et politisk parti, en udviklings-NGO og en kirkelig repræsentant. Musikken leveres af med Mik Thyboe.
Vi mødet på Den Røde Plads ved Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N (400 meter fra Nørrebro Station og ellers linje 5A og cykelstier inklusive Nørrebroruten)
   Læs mere på facebook om programmet efterhånden som det falder på plads.

 

Plastic bags? – No thanks!

Af Sussanne Blegaa, Nyt Fokus

Den internationale Plastic Bag Free Day blev igen i år afholdt den 3. juli. Friends of the Earth Europe (FoEE), som NOAH er en del af, opfordrede sammen med en række andre miljøorganisationer EU til at begrænse brugen af miljøskadelige engangsplastikposer.
    Hvert år bruger en gennemsnitlig europæer 200 plastikposer. Det bliver til omkring 100 milliarder om året i hele EU. Ni ud af ti er letvægtsposer, som er vanskelige at genanvende. Desuden indeholder poserne stoffer, som kan være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og skade fostre. Mange af poserne ender de forkerte steder – for eksempel udgør plastikposer omkring 40 pct. af alt affald i Nordsøen. I havene er der skabt enorme flydende øer af plastaffald. Plastikøen i Stillehavet er nu lige så stor som hele Afrika.
    EU’s institutioner arbejder nu med problemet, og i maj trådte et nyt EU-direktiv i kraft. Det kræver, at medlemsstaterne enten skal sætte en afgift på alle letvægts-plastikbæreposer inden 2019 eller sætte reduktionsmål for brug af poserne til 90 pr. person i 2019 og 40 i 2025. Man regner med, at det vil mindske forbruget med 80 milliarder poser om ti år. I Danmark vil direktivet dog ikke få store konsekvenser, da vi er blandt de EU-lande, der anvender færrest af den type plastikposer og allerede har indført afgifter.
    Miljøorganisationer beklager, at direktivet stadig tillader brugen af oxo-nedbrydelige plastikposer (af nogle producenter omtalt som ”bionedbrydelige poser”), som bliver til bittesmå partikler, når de nedbrydes. Det har bl.a. katastrofale konsekvenser for fisk, som ikke kan undgå at indtage de mikroskopiske plastikpartikler. Poserne bruges kun lidt i Danmark, men bliver produceret her og eksporteret til Sydeuropa, hvor de er populære.