Dyre- og plantearter forsvinder med en hast, der svarer til svundne tiders globale masseuddøen. Denne gang er årsagen ikke meteornedslag eller supervulkaner, men mennesket og dets aktiviteter. Skal vi undgå at hele økosystemer kollapser, kræver det hurtig handling. Det er temaet for dette nummer.
Af redaktionen
Hvilken krise er størst? Klimakrisen eller biodiversitetskrisen?
Det spørgsmål stiller Bo Normander, direktør for NaturTanken, i artiklen Velkommen til den sjette masseuddøen, som indleder temaet for dette nummer. Normander leverer selv svaret: ”Begge kriser er afgrundsdybe og udgør nogle af vor tids største udfordringer, hvis ikke de allerstørste”.
I den offentlige debat får man let indtryk af, at den globale opvarmning udgør vor tids eneste miljøudfordring. Det ofte ensidige fokus på klimakrisen overskygger det faktum, at vi gennem især de seneste 50-100 år har oplevet en betydelig nedgang i udbredelsen af dyre- og plantearter – og at mange arter allerede er udryddede eller truet af udryddelse. Det underminerer menneskets eksistensvilkår. Ikke kun i en praktisk betydning, f.eks. føde, bestøvning og medicin, men også som kilde til forundring og fascination. Dertil kommer, at bevarelsen af arternes mangfoldighed også har værdi i sig selv og ikke kun pga. dens ”nytte” for os mennesker.
Grundene til at vi mennesker skal drage omsorg for naturens mangfoldighed er udgangspunktet for artiklen Omsorg for arternes skønhed og løjerlighed af Finn Arler, professor i etik og planlægning. En primær årsag til biodiversitetskrisen – og også klimakrisen – er, at vi mennesker ”fylder for meget” på kloden. Eller som Finn Arler formulerer det, så har vi ”ganske enkelt været alt for fedtede med at give plads til det vilde”. Den etiske diskussion om menneskets forhold til (og ansvar for) naturen er også temaet for artiklen Alle levende væsener har moralsk status, hvor Nyt Fokus har interviewet den kendte engelske professor i filosofi Robin Attfield.
Klima- og biodiversitetskriserne er forbundet på flere måder. Dels bidrager global opvarmning til øget biodiversitetstab, og menneskets underminering af livsgrundlaget for planter og dyr gør naturen sårbar over for klimaændringer. Dels er der desværre eksempler på, at menneskets forsøg på at løse klimakrisen gør ondt værre for biodiversiteten. Et eksempel på det sidste er det stigende forbrug af biomasse til at lave såkaldt ”klimavenlig” og ”vedvarende” energi. For eksempel når kullet i danske kraftværker udskiftes med biomasse. Resultatet er enten tabet af eksisterende biomasse eller øget produktion af biomasse til energiformål. Begge dele presser den biologiske mangfoldighed yderligere i knæ.
Heldigvis synes der langsomt at blive opbygget et politisk momentum for at gøre noget ved biodiversitetskrisen. Klodens regeringer forhandler nye, internationale mål og tiltag, som skal følge op på de såkaldte Aichi-mål fra 2010, der skulle have dæmmet op for naturtabet i 2020, men desværre ikke blev indfriet. Thomas Jazrawi, miljø- og klimaredaktør ved Globalnyt, giver i artiklen Vejen til en ”Paris-aftale for naturen” et overblik over de internationale forhandlinger.
Danmark og Europa er, ligesom resten af verden, hårdt ramt af biodiversitetstabet. Katarzyna Biala fra Det Europæiske Miljøagentur gør i artiklen Biodiversitet er afgørende for Europas velfærd og økonomi status over situationen i Europa. Det ser ikke godt ud – især ikke for Danmark, hvor landbruget har opdyrket snart sagt ethvert tilgængeligt hjørne af landet. Et modtræk til biodiversitetstabet i EU er bl.a. etableringen af sammenhængende netværk af grønne og beskyttede områder.
I artiklen Byerne som hjemsted for bier fortæller en række forskere fra Københavns og Aarhus Universitet, hvordan byerne i dag udgør hjemsted for både honningbier og vilde bier. Forskellige tiltag fra ikke mindst byboernes side kan gøre byerne til endnu mere attraktive hjemsteder for bier.
Endelig har vi inviteret Lucas Oliver Bigandt fra Extinction Rebellion Danmark til at fortælle om grundtankerne bag Extinction Rebellions seneste års civile ulydigheds-aktioner, som har sat fokus på klima- og biodiversitetskrisen.
Vi håber, at temanummeret kan bidrage til at skabe øget fokus om biodiversitetskrisen, der – sammen med klimakrisen – udgør vor tids største udfordring.
God læselyst!
