Borgernes engagement og velvilje er en forudsætning for at skabe et bæredygtigt samfund. I dette nummer bringer vi en række perspektiver på, hvordan borgerne kan blive en del af omstillingen.
Af redaktionen
Reel bæredygtig omstilling kræver, at vi gør op med den globale skævhed i adgangen til klodens ressourcer, sikrer klima og miljø og virkeliggør overgangen til et samfund baseret på fornybare ressourcer. Det er næppe for meget at sige, at dette udgør det 21. århundredes største globale udfordring. Og næsten uanset hvordan man vender og drejer det, kræver det ikke kun strukturelle og teknologiske forandringer, men også gennemgribende ændringer i måden, vi som borgere forbruger og lever vores liv. Er der f.eks. plads til et stort kødforbrug og årlige flyrejser i fremtidens bæredygtige samfund?
Der er ganske vist et kor af teknologioptimister, politikere og virksomheder, som gerne forsikrer os om, at det kan klares alene med ny teknologi. Det kræver bare flere vindmøller og solceller. Og om lidt har vi selvkørende elbiler, så vi ikke bare kan køre endnu mere i bil, men tilmed kan gøre det med god samvittighed på strøm fra vindmøller!
Udfordringernes omfang og teknologihistorien bør dog mane til sund skepsis over for teknologioptimismen. Man kan f.eks. lidt polemisk påpege, at vi nu har talt om klimaproblemet i snart tre årtier, uden at dette endnu har manifesteret sig i at den globale udledning af drivhusgasser falder.
Borgerne – dvs. os! – spiller med andre ord en vigtig rolle i realiseringen af den bæredygtige omstilling. Dels fordi vi som vælgere skal presse på for at opnå de nødvendige politiske beslutninger, der skal bane vejen for en bæredygtig fremtid. Dels fordi vi på det konkrete og personlige plan skal acceptere og bidrage til nye måder at leve livet på. Det sidste kan komme til udtryk som individuelle handlinger (f.eks. ændrede indkøbs- og ferievaner), men også gennem at handle i fællesskab med andre (f.eks. lokale initiativer for bæredygtig transport og byudvikling). Borgerne indtager således på flere måder en nøgleposition.
I dette nummer af Nyt Fokus undersøger vi gennem en række artikler, hvordan borgere og forbrugere kan engageres til at bidrage til en bæredygtig udvikling. Esther Kjeldahl beskriver i artiklen Vi står ikke alene med vores klimabekymring det paradoks, at mange undervurderer, hvor meget deres venner og bekendte kerer sig om klimaet. Resultatet er, at de – pga. en ubegrundet frygt for, hvad andre vil tænke – afholder sig fra mere radikale ændringer i egen adfærd. Bæredygtige indkøbsvaner kan være en af vejene til bæredygtighed. Signe Frese, CSR-chef i Coop, skriver i Dagligvarehandlen er klar til omstillingen, at supermarkederne er klar til at levere varerne, men ikke kan klare omstillingen uden forbrugernes og politikernes hjælp. Søren Juul slår i Behov for en ny global solidaritet til lyd for et opgør med selvets kultur, som indebærer en opportunistisk tilgang til tilværelsen. I stedet skal samarbejde, solidaritet og global ansvarlighed fremmes. Med afsæt i forskning i knaphed og adfærdsdesign og konkrete erfaringer fra Roskilde Festival giver Dan Boding-Jensen flere bud på, hvordan man kan mobilisere til grøn omstilling i artiklen Forstå din målgruppes virkelighed. Mobilisering handler ofte om at skabe løsninger gennem fællesskab og sammentænkt med lokale behov, skriver Toke Haunstrup i artiklen Hvordan engagerer man til lokal omstilling? Endelig slår sociolog Rasmus Willig i et interview med Nyt Fokus til lyd for, at vi som borgere må tage teten i omstillingen, for ”vores politikere har forladt os”.
Vi bringer også to artikler uden for nummerets tema: Niels Henrik Hooge argumenterer for en energiforfatning i EU i artiklen EU: Behov for tidssvarende energiforfatning og Elisabeth Friis reflekterer over menneskets forhold til naturen i artiklen Ud af naturen, ind under bregnerne.
God læselyst!
