Bæredygtighed er noget vi skal stræbe efter, det kan de fleste blive enige om. Det handler om, at vi skal passe på hinanden og naturen, både i dag og i fremtiden. Men hvad indebærer det egentlig? Og vil FN’s verdensmål, som er temaet for dette nummer, bringe os tættere på målet?

Af redaktionen

På FN’s generalforsamling i 2015 vedtog alle verdens nationer 17 verdensmål for en bæredygtig omstilling. Målene skal være opfyldt senest i 2030. At der kunne opnås enighed mellem alle klodens lande var historisk skelsættende. Målene handler om miljø, sociale og økonomiske forhold. For eksempel lyder et af målene, at al sult skal udryddes. Et andet, at alle nationale politikker skal integrere tiltag mod klimaforandringer. Og et tredje, at det globale madspild pr. indbygger skal halveres. Målene er opdelt i mange konkrete delmål, hvilket gør det nemmere for politikere, virksomheder og institutioner at arbejde mere målrettet på en bæredygtig omstilling. I dette nummer af Nyt Fokus belyses verdensmålenes betydning for den bæredygtige omstilling gennem en række artikler.
     Artiklen Designere med bæredygtige ambitioner fortæller, at de næste tre år skal alle studerende på det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) arbejde med verdensmålene gennem forskellige projekter og undervisningsforløb. Eksempelvis har KADK for nyligt indledt et samarbejde med et genbrugscenter i Københavns Kommune. Her arbejder over 100 studerende sammen om konkrete udfordringer, der vedrører sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter af bæredygtighed, og de studerende skal under arbejdet forholde sig til specifikke verdensmål.
     I artiklen Chr. Hansens arbejde med FN’s verdensmål kan man læse om, hvordan man hos den danske bioscience-virksomhed Chr. Hansen udvælger og arbejder med de mål, som er relevante for deres produktlinje. Mange virksomheder er for tiden i gang med at inkorporere verdensmålene i deres virksomhedsstrategi.
     I interviewet Hvor står verdensmålene efter Trump og Brexit? giver Mogens Lykketoft udtryk for, at valget af Trump nok kan forsinke – men ikke standse – indfrielsen af verdensmålene. Lykketoft var formand for FN’s generalforsamling, da målene blev vedtaget. Han lægger bl.a. vægt på, at verdensmålene sammenkæder bekæmpelse af klimaforandringer med bekæmpelse af ulighed i verden, og han mener generelt, at frihandel er vigtigt, da frihandel historisk har understøttet fattigdomsbekæmpelse. Men i artiklen NOAH: Ny frihandelsaftale truer fremføres argumenter for, hvorfor folketinget i maj bør stemme imod den foreslåede frihandelsaftale mellem EU og Canada, CETA.
     Artiklen Klima overskygger miljøsyndere og flygtninge peger på, at der kan være konflikter mellem realiseringen af de enkelte verdensmål – konkret mellem klima og forsøget på at undgå miljøfordrevne. Endelig bringer vi anmeldelser af to bøger om bæredygtig omstilling, hvoraf den ene har fokus på verdensmålene i et dansk perspektiv.
     Ud over artiklerne knyttet til temaet om verdensmålene bringer dette nummer også et historisk overblik over vækstkritikken på venstrefløjen i artiklen Vækstkritik og bæredygtighed har dybe rødder i historien. Desuden giver artiklen Bæredygtig læring: erfaringer fra Den Grønne Friskole et bud på, hvordan man kan arbejde med at danne og uddanne børn til en bæredygtig omstilling.
     I slutningen af marts lancerede VLAK-regeringen en plan for, hvordan Danmark opfylder verdensmålene. Ifølge forslaget skal verdensmålene indtænkes i den fremtidige lovgivning, og man har udvalgt fire konkrete fokusområder. Tanken om at integrere verdensmålene på tværs af al lovgivning lyder lovende, men det afgørende bliver, hvordan dette udmøntes i praksis.
     Redaktionen ønsker god læselyst med et citat om perspektiverne i de nye verdensmål fra artiklen Verdensmålene giver håb for fremtiden: ”Meget, der på ét tidspunkt forekommer naivt, er senere blevet til virkelighed. Det naive er at forestille sig, at business as usual er en mulighed.”