Anmeldelse af ny antologi fra NOAH og Forlaget Hovedland med fokus på alternativerne til vækstsamfundet.

Af Peder Agger, professor emeritus ved RUC

Den nødvendige kritiske diskussion af tidens mantra vækst har det ikke let, hverken i medierne eller i de politiske partier. Når den ikke er helt fraværende, har den oftest en verdensfjern karakter. Det rådes der nu lidt bod på med en glimrende antologi fra NOAH udgivet på Forlaget Hovedland i 2016.
     For fem år siden udgav NOAH på samme forlag bogen Modvækst – omstilling til fremtiden. Den søgte at genoplive debatten om væksten ved at se kritisk på dens konsekvenser for miljø, beskæftigelse m.m. Kritik er godt, men handling er bedre. Når væksten ikke kan fortsætte, må vi indstille os på tiden efter. Det er der mange, der allerede gør. Og det er deres visioner og erfaringer fra konkrete omstillingsinitiativer, der nu præsenteres i den nye antologi.
     Alternativet til udsigtsløs vækst er bæredygtig omstilling. Skal belastningen af natur og miljø reduceres, må der ske en ”grøn” omstilling. Men skal dette blive til andet end tekniske fix, er det nødvendigt også at inddrage de økonomiske, sociale og kulturelle betingelser. Det er denne brede tilgang, der sammen med forankringen i konkrete initiativer giver antologien tyngde.
     Den behandler fem konfliktzoner for en bæredygtig omstilling: Sundhed, uddannelse, arbejde, fællesskab og økonomi. Til hver zone er der valgt tre forfattere med hver sit indlæg. Det afrundes med et velredigeret referat af en efterfølgende rundbordssamtale dem imellem. Modellen funker. De fem temaer er relevante, og forfatterne er velvalgte. Og det virker befordrende, at de tre vinkler på emnet bagefter gøres til genstand for en fælles refleksion.
     Imellem de fem temaer er indskudt fire enkelte artikler om tværgående emner, der er med til at komplettere diskussionen: Sundhed og bæredygtighed, frihed og grænser, det moderne tidstyranni samt demokrati kontra nødvendighed.
     Det er svært at give et retfærdigt referat af de i alt 24 artiklers kvaliteter. For der er mange gode konkrete erfaringer, f.eks. om hvordan hverdagen på storkollektivet Svanholm nu på snart fyrretyvende år fortsat fungerer, og der bringes gode almene refleksioner om livet, samfundet og fremtiden.
     Hvad det sidste angår, har jeg selv sat streg ud for flere betragtninger. For eksempel når specialist i sundheds- og religionspsykologi Peter la Cour om sundhed påpeger, at fra et biologisk synspunkt har kroppens sit eget projekt – at leve og fortsætte artens overlevelse – men at det i samfundsmæssig sammenhæng giver mening også at tale om folkesundhed bestående af et glædesfyldt menneskeligt, socialt og kulturelt samvær. Hvilket sidenhen udbygges i andre artikler, f.eks. når Rune Wingård opregner fire vigtige områder for menneskelig trivsel: gode og tætte relationer til andre, udøvelse af aktivisme, frihed til at leve sit eget liv og følelsen af kompetence.
     Det er opmuntrende læsning i en mørk tid. I den afsluttende rundbordssamtale om vækst og fremtid kommer Lars Pehrson fra Merkur Andelskasse med en bemærkning, som jeg også vil gøre til min: ”Jeg har grundlæggende den tilgang, at man må tænke som en pessimist og handle som en optimist.”


John Holten-Andersen m.fl. (red.):
Livet efter væksten
- Samfundsvisioner i en omstillingstid
298 sider.
Vejl. pris 249 kr.
Hovedland, 2016