Ny transatlantisk frihandelsaftale mellem EU og Canada truer med at undergrave hensynet til miljø og arbejdstageres rettigheder. NOAH advarer mod aftalen, som efter godkendelsen i februar i EU-Parlamentet skal til afstemning i EU's nationale parlamenter – herunder det danske Folketing.
Af Nanna L. Clifforth
EU underskrev i september 2014 en handelsaftale med Canada kaldet Comprehensive Economic Trade Agreement (CETA). Efter flere års diskussioner skal aftalen godkendes i EU’s medlemslande.
Mens flere nok har hørt om EU’s handelsforhandlinger med USA (Transatlantic Trade and Investment Partnership, TTIP), som for tiden ligger stille, har CETA været genstand for samme kritik.
Herhjemme er Enhedslisten, Alternativet og SF modstandere af aftalen. Poul Nyrup Rasmussen har været en stærk socialdemokratisk stemme imod aftalen, og han var i en periode bakket op af to af de socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose og Peter Hummelgaard. Kritikken fra de to er dog pludselig forstummet på trods af, at mange europæiske socialdemokrater stadig er kritiske.
Aftalen blev oprindeligt underskrevet i september 2014, men grundet diskussioner om EU’s ændrede kompetence på området efter Lissabon-traktaten, og derfor hvorvidt aftalen skulle godkendes i alle EU’s nationale parlamenter, har processen efter underskrivelsen trukket ud. Aftalen blev også genåbnet for at omskrive kapitlerne om investeringsbeskyttelse, og der blev udarbejdet er række tillægserklæringer.
Aftalen skal nu godkendes i alle parlamenter i EU, og Folketinget er et af de det første i rækken. I midten af marts var aftalen til første behandling i Folketinget, og afstemningen kommer derfor sandsynligvis til at ligge i april. Lande, hvor godkendelsen forventes at møde mere modstand end i Danmark, f.eks. Tyskland, Østrig og Frankrig, har ikke fastlagt tidspunktet for deres afstemninger endnu. Godkendelserne forventes at blive omgivet af stor opmærksomhed fra civilsamfundet. Der er nemlig rigeligt at været bekymret for.
Særdomstole
CETA giver udenlandske virksomheder mulighed for at sagsøge stater gennem en særlig mekanisme for investeringsbeskyttelse kaldet Investment Court System (ICS). Sagerne kan anlægges mod regeringer, der indfører lovgivning, som virksomhederne finder ”urimelig”, hvis de mener den mindsker deres profit. Samtidig indskrænker frygten for søgsmål rummet for at lovgive. Der findes allerede eksempler på sådanne sager, f.eks. har det svenske energiselskab Vattenfall lagt sag an mod Tyskland for at udfase atomkraft og hæve standarderne for spildevand fra et kulkraftværk. CETA vil åbne op for endnu flere sager – både fra canadiske firmaer, men også amerikanske virksomheder med kontorer i Canada.
Mekanismen gik oprindeligt under navnet ISDS, men har efter genforhandlingen fået indført en appelmekanisme, et etisk kodeks for dommerne og et nyt navn. Det ændrer dog ikke på de grundlæggende problemer med mekanismen, som giver udenlandske virksomheder særlige rettigheder og mulighed for at omgå nationale domstole.
Deregulering
CETA indfører rammer og processer for, hvordan lovgivning skal ensrettes på tværs af Atlanten. CETA gør det muligt løbende at forhandle om lovgivning, så den er til mindst mulig gene for handlen. Aftalen er altså en såkaldt levende aftale, hvor politikkerne egentlig ikke ved, hvad de skriver under på. Man kan derfor heller ikke slå op i aftalen og se, hvordan fødevarestandarder, kemikalielovgivning eller anden lovgivning, der er sat i værk for at beskytte mennesker og miljø, påvirkes. Der er således ingen garanti for, at vi kan beholde vores lovgivning.
Forhandlinger sideløbende med CETA-processen tyder på, at det kun vil gå én vej – nedad. Det har eksempelvis været tilfældet med EU’s Brændselsdirektivet, som blev fuldstændig udvandet i forbindelse med forhandlingerne, hvor Canada – som eksporterer skifergas – ikke ønskede, at brændselsværdierne skulle afspejles det store udslip af drivhusgasser fra skifergas’ store udslip af drivhusgasser. CETA indeholder også et særskilt afsnit om samarbejde på GMO-området, som Canada er storproducent og -eksportør af. Da det kun er ”nødvendige” regler, der må bibeholdes, skaber det også stor usikkerhed om regler om b.l.a. finansiel regulering og datasikkerhed.
I løber af 2016 blev aftalen tilført en række tillægserklæringer, som skulle sikre retten til at regulere og beskytte miljø og arbejdstagerrettigheder. Erklæringerne ændrer dog ikke på selve aftaleteksten og er derfor ubrugelige i juridisk forstand.
Tvungne liberaliseringer
CETA er den første handelsaftale indgået af EU med en negativliste. Det betyder, at alle tjenesteydelser er underlagt muligheden for liberalisering, medmindre de eksplicit er undtaget. Det omfatter også fremtidige tjenesteydelser, som vi ikke har tænkt på i dag. Listen udvider rækkevidden af handelsaftalen dramatisk og er en radikal afvigelse fra de hidtil anvendte positivlister, der kun indeholder de ydelser, som regeringer har aftalt at liberalisere. Yderligere indeholder CETA en standstill-klausul og en skraldeklausul, således at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage.
Danmark har valgt ikke at undtage kerneområder som generelle ydelser på miljøområdet, elproduktion og lokale distributionsnetværk, affaldshåndtering, sundhedsområdet, dele af transportsektoren og det meste af uddannelsessektoren. Desuden kan hensyn til miljømæssige og sociale aspekter (f.eks. ”køb lokalt” fødevarepolitikker) blive betragtet som tekniske handelshindringer. Hertil kan tilføjes, at reglerne om faglige rettigheder ikke er bindende, og at Canada ikke har godkendt alle konventionerne under FN’s internationale arbejdsorganisation ILO.
Udemokratiske metoder – hypotetiske gevinster
Der er ingen garantier for økonomisk vækst eller arbejdspladser med aftalen. Derimod afgav Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender en negativ udtalelse, da aftalen bl.a. ”vil true 200.000 jobs”. Udvalget var en af de få i parlamentet, der faktisk fik mulighed for at kommentere på aftalen, som ellers efter mange års forhandlinger er blevet presset gennem Europa-Parlamentet. Desuden valgte parlamentet ikke at spørge EU-domstolen, om aftalen er i overensstemmelse med EU’s traktater i forbindelse med ICS-mekanismens effekt på EU-domstolen. Vi ved derfor ikke, om EU er ved at indgå en aftale, der strider imod traktaterne.
I Danmark har advokat Georg Lett argumenteret for, at aftalen vil føre til suverænitetsafgivelse og derfor bør udløse en folkeafstemning. Dette er blevet afvist af Justitsministeriet på trods af manglende debat i Folketingssalen og et manglende mandat til overhovedet at forhandle aftalen. Folketinget har derimod godkendt en midlertidig anvendelse af aftalen, som derfor kan træde i kraft inden den egentlige afstemning i Folketinget, som forventes at ligge i slutningen af maj.
NOAH følger processen omkring CETA tæt. Læs mere på NOAHs hjemmeside (https://noah.dk/node/579 og https://noah.dk/node/659) og tag del i kampen mod CETA (http://www.stop-ceta.dk/ og https://www.facebook.com/stopttipdk/).
Foto: Janus Engel Rasmussen
