I dette nummer fremfører Enhedslistens Finn Sørensen en række kritikpunkter mod ubetinget basisindkomst – herunder det konkrete forslag ”UBI-now”. Nyt Fokus har derfor bedt Søren O. Ekelund, som har bidraget til udviklingen af UBI-now, om at kommentere kritikken.

Af Søren O. Ekelund

Vi sætter i SamfundsTanken stor pris på Finn Sørensens (EL) deltagelse i efterårets Nordic Conference on Basic Income Pilots. Dog mener vi, at hans oplæg –  og dermed artiklen her i nummeret – indeholder en del væsentlige faktuelle og meningsforstyrrende misforståelser om UBInow, som vi her vil forsøge at udrede.

UBInow øger cirkulationen af penge til gavn for virksomheder og statskasse
Lad os i første omgang udrydde den udbredte misforståelse, at UBInows gennemførelse er afhængig af øget eksport. Dette udgør under en femtedel af finansieringsgrundlaget, jf. vores rapport om Unconditional Basic Income Implementation in Denmark. Samtidig er her ikke medregnet alle de indtægter, det danske samfund vil få med flere penge i hænderne på de mindst bemidlede samt iværksættere, som nu har meget billige lønninger. Effekten her kan være endog meget stor, men er også meget svær at forudsige præcist, og er derfor udeladt i det konservative bud på finansieringen.
     UBInows finansiering bygger primært på at penge, der allerede er i det danske samfund, cirkulerer hurtigere og skaber større overskud i både små og store firmaer. Et øget overskud, som staten tager del i via overskudsdelingsaftaler (som ikke er påvirkede af, hvor i verden virksomheden er placeret) for at finansiere borgerlønnen til alle i Danmark. Dermed er UBInow altså virksomhedsfinansieret, og ikke skattefinansieret, hvormed det ikke giver mening, når Finn Sørensensen skriver: ”Arbejderklassen vil aldrig bakke op om en model, hvor de selv – som skatteydere – skal betale halvdelen eller mere af deres egen løn, mens arbejdsgiveren scorer en kæmpe profit.”

UBInow er internationalt solidarisk
Finn Sørensen konkluderer desuden, at: ”En UBI-Now i Danmark ville have den samme virkning [som Hartz-reformerne], indtil andre lande tager konkurrencen op med tilsvarende lønsænkninger med det resultat at arbejderne endnu en gang må betale prisen. Vi har brug for solidaritet blandt arbejdere på tværs af grænserne og for fælles kamp for bedre lønninger og arbejdsbetingelser.”
      Vi er helt enige med Finn Sørensen i, at landene må stå sammen om velfærden internationalt. UBInow er af samme årsag stærkt solidarisk i international sammenhæng, og det gennemgås derfor også i UBInow-rapporten, hvordan UBInow over tid kan udbredes til alle lande med hjælp fra den styrkeposition, UBInow giver Danmark. UBInow vil således ikke blot hjælpe Danmark, hvor planen nemmest etableres til en start, men også de omkringliggende lande – og i sidste ende forhåbentligt hele verden.

UBInow holder lønniveauet højt og styrker fagbevægelsen
Der findes desuden os bekendt ingen undersøgelser, der viser, at Finn Sørensen har ret, når han skriver: ”Staten, dvs. skatteyderne, støtter indkomsten for alle arbejdere med det uundgåelige resultat, at lønningerne vil falde og arbejdsgiveren scorer en kæmpe profit pr. løntime.”
     Tværtimod viser undersøgelser, at statsstøttet indkomst, sammen med høj arbejdsløshedsunderstøttelse, holder lønningerne oppe. Dette har vi beskrevet i vores rapport, ligesom  den britiske professor Guy Standing – som også deltog i efterårets konference – har vist det i bogen Work After Globalization: Building Occupational Citizenship fra 2009. Under Hartz-reformerne blev lønningerne sænket hastigt med en tilsvarende reduceret og utilstrækkelig arbejdsløshedsunderstøttelse som eneste alternativ, som vi også har beskrevet i vores rapport. Det er en helt anden situation end at sænke lønningerne med 18-25 tusinde kroner om måneden og samtidig give dette beløb i understøttelse til alle, arbejdsløse eller ej. Dette giver en meget stærk motivation for virksomhederne til at holde det samlede lønniveau højt, da medarbejderne ellers har mange andre muligheder for indkomst.
     Denne høje sikkerhed for understøttelse og lønniveau giver samtidig fagbevægelserne et meget stærkt kort på hånden i forbindelse med forhandlinger om rettigheder for medarbejdere. UBInow giver derfor netop en sikkerhed mod de enorme lønreduktioner uden alternativer, som de tyske Hartz-reformer resulterede i, og som også kan ske i Danmark i de kommende år.

Genvej til statsandel i virksomheders overskud
Lad mig slutte, hvor Finn Sørensen starter sin artikel: ”Problemet er, at gennemførelsen af basisindkomst i en kapitalistisk økonomi vil svække arbejderklassen i forhold til arbejdsgiverne, og det vil i praksis støtte de neoliberale kræfter, som prøver at nedbryde velfærdsstaten.”
     Jeg kan naturligvis ikke tale for alle andre UBI-modeller. Men frem for en trussel baseret på misforståelser, jf. ovenstående gennemgang, bør Finn Sørensen nok nærmere betragte UBInow som en øget sikkerhed for lønarbejdere såvel som arbejdsløse og en mulig genvej til Enhedslistens ønsker om ”at offentlige myndigheder, medarbejdere, lokalsamfund og andre sammenslutninger af mennesker skal eje og drive virksomheder” (citat fra Enhedslistens principprogram).

Alle vinder på UBInow
Under UBInow er deltagelse dog frivilligt for virksomhederne og sker på en måde, der ikke kun gavner staten og medarbejderne, men også virksomhederne og ejerne. De skal under UBInow godt nok dele lidt af den ekstra profit med staten, men får stadig mere til dem selv under UBInow end de gør i dag, hvilket gør indførelsen af denne borgerlønsplan så meget mere sandsynlig. Samtidig giver UBInow mere stabile virksomheder, hvilket også er godt for forbrugernes sikkerhed. Alle vinder således på UBInow.