Nyheder fra NOAH og omegn. Denne gang om GMO-konference, ny bog fra NOAH Modvækst om "Livet efter væksten" og nylig afholdt møde om klima- og miljøflygtninge.

GMO: Stadig grund til forsigtighed

Af NOAH Madsuverænitet

Nye regler for godkendelse af GMO-afgrøder i EU betyder, at det fremover er medlemsstaternes regeringer, som skal afgøre, om genmanipulerede organismer (GMO) kan godkendes til dyrkning i det enkelte land.
     I den forbindelse afholdte NOAH d. 27. september 2016 en konference på Christiansborg med overskriften Er der stadig grund til forsigtighed? Her bidrog danske og internationale forskere med viden om, hvilke typer af GMO-afgrøder, der anvendes, hvordan øget brug af glyphosat (det aktive stof i sprøjtegiften Roundup) er knyttet til dyrkningen af GMO-afgrøder, potentielle konsekvenser heraf og mulige alternativer til GMO.
     Konferencen viste bl.a., at fortalere og modstandere argumenterer ud fra helt forskellige interesser og synsvinkler. Det er derfor vigtigt, at det ikke kun er landbruget og de tilknyttede virksomheder, der bliver hørt, når risici skal vurderes.
Forskningsprofessor Thomas Bøhn fra det norske GENØK var blandt oplægsholderne. På baggrund af sin egen forskning konkluderede han bl.a., at der er en særlig risiko for, at sprøjtemiddeltolerante GMO-afgrøder optager sprøjtemidlerne i det færdige produkt (mad til mennesker eller foder til dyr). Det har Thomas Bøhn dokumenteret for genmodificeret soja fra Amerika. I den forbindelse ser han det som et stort problem, at næsten alle de data om risici, som ligger til grund for godkendelsen af GMO-afgrøder, er gennemført af virksomheder, som tjener penge ved at få planterne godkendt.
     At sprøjtemidler kan optages i afgrøder, og på den måde ende på forbrugernes tallerkener, viste en urintest af 13 politikere og ti kendte danskere, som NOAH havde fået gennemført i forbindelse med konferencen. Professor i toksikologi ved Københavns Universitet, Lisbeth E. Knudsen, præsenterede resultaterne af testen, som viste, at alle deltagere havde glyphosat i sig. Men mængden var mindst hos dem, som hovedsageligt spiste økologiske fødevarer. Testen viser en tendens, men er udført med så lille et antal af forsøgspersoner, at det ikke er muligt endeligt at konkludere, at det forholder sig sådan for alle danskere. Der menes bl.a. at være en forbindelse mellem glyphosat og kræft.
     ”NOAH konkluderer på baggrund af konferencen, at dagens GMO-afgrøder stadig indebærer usikkerhed og uafklarede risici og derfor ikke bør godkendes i Danmark”, fortæller June Rebekka Bresson, medarrangør og medlem af NOAH Madsuverænitet. ”Danmark bør samtidig undersøge, hvordan husdyrenes sundhed påvirkes af GMO-foder på grund af den højere mængde af glyphosat. Det er meget vigtigt, at der sættes penge af til videnskabelige langtidsforsøg med husdyr.”


Livet efter væksten

Af NOAH Modvækst

NOAH Modvækst har netop udgivet debatbogen Livet efter væksten – samfundsvisioner i en omstillingstid, som stiller skarpt på alternativerne til vækstsamfundets fokus på hastighed og forbrug. Bogen rummer artikler fra 15 forskellige forfattere, som beskriver og diskuterer deres visioner inden for fem centrale områder af samfundslivet: sundhed, uddannelse, arbejde, fællesskab og økonomi.
     Bogen er rigt illustreret og rummer en blanding af akademiske og praktiske vinkler – bl.a. artikler om en konkrete alternativer såsom Den Grønne Friskole, Friland, Samsø og Fødevarefællesskabet.
     Om baggrunden fortæller Marie Holt Richter, medlem af NOAH Modvækst og medredaktør af debatbogen: ”Udfordringer og blindgyder er der nok af. Ambitionen med denne bog er at tydeliggøre konstruktive løsninger – og gøre dem tilgængelige for endnu flere mennesker, så vækstsamfundets troldmænd omsider kan blive sendt på pension!”
     Læs mere om bogen på NOAHs hjemmeside, hvor den også kan bestilles.


Møde om klima- og miljøflygtninge – og Europas ansvar

Af Natalia Lehrmann, NOAH

Hvordan forebygger vi, at flere og flere mennesker må migrere, fordi det land de er afhængige af er under stigende pres? Det belyste NOAH d. 23. november på et møde i Europa-Huset i København.
     Langt størstedelen af de mennesker, der migrerer, er fattige, og klimaforandringer virker sammen med og forværrer andre eksisterende problemer, herunder miljø- og fattigdomsproblemer, f.eks. relateret til udpining af jorden. Derudover medvirker den stigende efterspørgsel på jord til at især internationale aktører overtager landarealer (såkaldt ”land grabbing”) med den konsekvens, at mennesker i stigende grad må flytte fra land til by. Migranter registreres eller anerkendes ikke nødvendigvis som klima-/miljøflygtninge, men den stigende migration fra land til by peger på, at mange har svært ved at se muligheder i deres lokalsamfund.
     Oplægsholderne pegede på forskellige løsninger: Rolf Hernø fra CARE Danmark mener, at vi i langt højere grad må understøtte klimatilpasning forankret i lokalsamfundene, så de fattige selv er i stand til at forbedre deres levevilkår. Rikke Brandt Broegaard fra Institut for Geovidenskab, Københavns Universitet, anbefaler, at man styrker landrettighederne, så folk ikke mister adgangen til jorden pga. udenlandske investeringer. Natalia Lehrmann og Nanna Clifforth fra NOAH mener, at vi må takle bagvedliggende globale og europæiske politikker, der øger efterspørgslen, og dermed presset, på land.
     Er du interesseret i at høre alle oplæggene og den efterfølgende debat, se NOAHs Facebookside.

Foto: Inger Vedel