I det nuværende kapitalistiske samfund risikerer ubetinget basisindkomst at blive en nem og billig måde at undgå opstande på. Det mener Niels I. Meyer, der selv var er en af ophavsmændene til et forslag om "borgerløn" i debatbogen Oprør fra Midten fra 1978.

Redigeret af Nils Enrum

Begrebet borgerløn præsenteredes for snart 40 år siden som en del af en samlet vision for et anderledes samfund, et humant ligevægtssamfund. Det skete med bogen Oprør fra Midten, som blandt forfatterne talte Niels I. Meyer, nuværende professor emeritus ved Danmarks Tekniske Universitet. Niels I. Meyer var blandt talerne på efterårets nordiske konference om ubetinget basisindkomst, UBI Nordic konferencen, som blev afholdt i København. Her bragte han en kritik af forslaget om ubetinget basisindkomst på banen, som efterfølgende affødte en skriftlig debat mellem ham og Erik Christensen, som er fortaler for ubetinget basisindkomst og aktiv i BIEN Denmark. Vi bringer her debatten i uddrag (læs hele debatten på hjemmesiden for Bien Denmark).

Risiko for passivisering af prekariatet
På konferencen understregede Niels I. Meyer, at forslaget om en ubetinget basisindkomst (UBI) ikke passer ind i det nuværende samfundssystem, og han fortsatte:
     "Det kapitalistiske system fortsætter desværre med at underminere demokrati, at frembringe absurde økonomiske og sociale uligheder og med at forsinke en indsats imod den globale opvarmning. På den baggrund vil jeg slutte af med nogle kommentarer om UBI i en kapitalistisk verden."
     En rigelig UBI i en udgave som det oprindelige forslag om borgerløn, passer ifølge Niels I. Meyer ikke ind i et samfund domineret af kapitalisme: "Borgerlønsforslaget er tæt knyttet sammen med radikale samfundsreformer, som gør op med kapitalismens indflydelse."
     "Den teknologiske udvikling baseret på avancerede computere og robotter forventes at mindske behovet for traditionel menneskelig arbejdskraft radikalt. Denne tendens øger måske allerede i dag antallet af personer, der tilhører det såkaldte prekariat" (løstansatte, ofte på deltid), "og den har bragt nye industrielle og kommercielle aktører ind på UBI-scenen. De ser UBI som en bekvem og billig mulighed for at passivere et oprørsk prekariat. Hvis disse økonomiske interessegrupper får held til at påvirke indretningen af en UBI for prekariatet, vil basisindkomsten hverken blive gavmild eller humanistisk. Jeg frygter, at en sådan udvikling kan være en farlig fælde for den oprindelige UBI-idé."
     "Realistiske og brugbare pilotforsøg med forskellige slags UBI'er vil under alle omstændigheder blive komplicerede og kostbare. Det gælder også meningsfulde eksperimenter med prekariat-UBI'er. De UBI-pilotprojekter i lille skala som er undervejs vil forhåbentlig kaste lys på visse konkrete forhold ved UBI-konceptet. Men de vil ikke kunne afsløre de overordnede politiske problemer forbundet med aktuelle UBI'er målrettet mod prekariatet."

Vi kan ikke vente til kapitalismens sammenbrud
At sige, at en rigtig UBI må vente til efter kapitalismens sammenbrud og skabelsen af et nyt socialistisk system ville være "en katastrofal defensiv strategi", mener Erik Christensen:
     "Niels I. Meyer (NIM) siger meget kort, at UBI er uforenelig med det kapitalistiske system. Hvilken form for kapitalistisk system? Det, vi historisk har set, har været mange meget forskellige former for kapitalistiske systemer – bl.a. en universel velfærdskapitalistisk dansk model, en statskapitalistisk kinesisk model, en neoliberal monopolistisk amerikansk model o.s.v. Historisk så ideerne om velfærdsstaten sikkert også ud til at være uforenelige med kapitalismen. Men kapitalismen tilpassede sig arbejderbevægelsens politik. Sådan vil kapitalismen sikkert også gøre med en UBI. Men dermed er jo også sagt, hvis og når man får en UBI i et kapitalistisk system, vil den blive forsøgt undergravet af kapitalistiske kræfter, ligesom velfærdsstaten altid har været truet af kapitalismen."
     "En anden præmis i NIM’s indlæg er, at nogle ser UBI som en bekvem og billig mulighed for at passivisere et oprørsk prekariat. Det er rigtigt, at der internationalt er liberale og enkelte kapitalister, der går ind for UBI ideen. Nogle går ind for basisindkomst sammen med en tilbagerulning af velfærdsstaten som f.eks. Charles Murray, men hvem er det i Danmark?", spørger Erik Christensen. "De fleste tilhængere nationalt og internationalt er grønne, centrum-venstre folk eller socialister."
     "NIM har ret i, at der ligger en fare i, at de former for basisindkomst, som man sikkert vil se i de fremtidige forsøg, bliver alt for beskedne og selektive og derved ikke vil være rigtige UBI’ere. Det må UBI-bevægelserne selvfølgelig være opmærksomme på og advare imod."
     "I Danmark kunne man ligeledes forestille sig, at der i de kommende år kommer tanker om en rationaliserings-reform af a-kasse og kontanthjælpssystemet, der går i retning af at skabe en fælles statslig grundydelse. Hvis denne proces bliver domineret af finansministeriets teknokrater og de borgerlige politikere, kan der blive skabt en dårlig UBI-agtig model. Det ville kunne skade a-kasserne og fagbevægelsen, men UBI-sagen vil også komme til at lide skade, fordi det ikke vil være en rigtig og fornuftig UBI. En sådan udvikling ville kunne imødegås, hvis fagbevægelsen og venstrefløjen (SF, Alternativet og Enhedslisten) kunne finde sammen om et forslag til et nyt dagpengesystem med en rigtig UBI som et element."

Samfundsindretningen er hovedsagen
Den vestlige form for kapitalisme er en barriere for en human og bæredygtig udvikling, skriver Niels I. Meyer i et gensvar, og understreger at det primære for ham er indførelsen af et humant ligevægtssamfund, mens borgerlønnen kan være en sidegevinst. "Jeg synes somme tider, at man kan fortolke Eriks forslag til at have den modsatte prioritetsrækkefølge."
     Det centrale konfliktpunkt mellem de to er, at Erik Christensen ikke finder det nødvendigt at ændre det danske arbejdsmarkeds- og skattesystem radikalt for i praksis at indføre en dansk UBI, der virker efter hensigten. "Det er jeg uenig i", skriver Niels I. Meyer, og fortsætter:
     "Det glæder mig, at Erik også ser en fare i, at den kommercielle/industrielle finanssektor har meldt sig på banen og promoverer en prekariats-UBI som en billig og praktisk løsning på pacificeringen af de mange mennesker, som forventes at blive overflødige pga. den computer- og robotdominerede udvikling af arbejdslivet. Det er også fint, at UBI-DK vil advare mod en sådan udvikling, men det kan jo desværre vise sig ikke at være nok til at stoppe fordrejningen af UBI-begrebet, som støttes af stærke økonomiske interesser."
     "Erik mener, at det vil være en forkert strategi at vente med en dansk UBI til efter kapitalismens sammenbrud. Mindre kan vel også gøre det. Jeg vil være tilfreds med afskaffelsen af den frie kapitalbevægelighed, indførelsen af demokrati på arbejdspladsen, solidarisk deling af eksisterende jobs m.v. – jf. Oprør fra Midtens humane ligevægtssamfund. Før det er gennemført, risikerer man, at de herskende politiske styrkerelationer vil promovere en UBI, der er værre end vores nuværende (ufuldstændige) velfærdssystemer."

Foto: Stanjourdan, Creative Commons