Handels- og investeringsaftalen vil give mere magt til de store firmaer og gøre det sværere for fremtidens politikere at styre samfundet i bæredygtig retning

Af Nils Enrum

Ifølge EU-Kommissionen er formålet med TTIP at gøre det nemmere at eksportere, importere og investere på tværs af Atlanten – bl.a. ved at mindske "red tape" (bureaukrati og regler) og harmonisere standarder. Kommissionen fremhæver, at TTIP vil skabe jobs og gavne den økonomiske vækst i EU og give forbrugere lavere priser og flere valgmuligheder.
    At fremme handel og investeringer ved at fjerne nogle sten på vejen for producenter og firmaer er en tankegang, vi kender godt herhjemme. Både den forrige og den nuværende regering har brugt "den internationale konkurrenceevne" som argument for at slække på reguleringen af produktionen eller på selskabsbeskatningen. TTIP udspringer af den samme logik, og ved at prioritere hensynet til eksport og økonomisk vækst kan aftalen så have negative konsekvenser for miljø og klima.  
    TTIP tegner dog til at få større rækkevidde. Ligesom firmaer og lobbyorganisationer undervejs i forhandlingsforløbet har haft privilegeret adgang til processen, skal også den endelige aftale give firmaerne særstatus og øget indflydelse. 

• TTIP kommer således til at indeholde bestemmelser, som giver udenlandske og transnationale firmaer mulighed for at sagsøge et land, som vedtager ny lovgivning, der kan true firmaets fremtidige indtjening. Risiko: at stater afskrækkes fra at indføre "grønne reformer", som gavner miljøet og klimaet.
• Hvordan harmoniseres standarder og godkendelsesprocedurer? I EU gælder et forsigtighedsprincip, dvs. at et stof for at blive godkendt skal bevises ufarligt, mens bevisbyrden i USA vender den anden vej, så et stof skal bevises farligt for at blive forbudt. Risiko: at forsigtighedsprincippet udhules, så forbud mod mistænkt farlige stoffer bliver en svær og langsommelig proces.
• TTIP formaliserer et reguleringsmæssigt samarbejde, som skal give netop producenterne mere indflydelse på udformningen af nye love og regler, som kan have konsekvenser for deres produktion og økonomi. Risiko: at lovgivningsprocessen tilgodeser producentinteresser snarere end almenvellet, herunder hensynet til miljømæssig bæredygtighed.

Lækkede dokumenter
Fortalere for TTIP har afvist det meste af kritikken. De lukkede forhandlinger og hemmelige dokumenter gør det også svært for kritikerne at bevise noget konkret. I maj skete der så noget: Greenpeace offentliggjorde lækkede, hemmelige TTIP-dokumenter, som udgjorde ca. ¾ af papirerne til den 13. forhandlingsrunde i perioden 26.-29. april.  
    Dokumenterne viser, at frygten er velbegrundet. TTIP vil svække reguleringsmulighederne og styrke erhvervsindflydelsen. En normal passus i den slags aftaler om, at hensyn til liv, sundhed og naturressourcer kommer i første række, er væk.
    Forsigtighedsprincippet er heller ikke nævnt nogen steder. Derimod henviser teksten en række steder til USA's krav om et "risikovurderingsprincip", som gør det sværere at regulere og forbyde stoffer. Klimaet er heller ikke nævnt. TTIP vil tværtimod åbne for eksport af tjæresand og gas fra fracking.
    Firmaer kan sagsøge stater, som indfører strammere lovgivning. Og forslaget til reguleringssamarbejdet i de lækkede papirer vil give producenter og lobbyister vide muligheder for at svække og forsinke fremtidens lovgivningsarbejde – bl.a. ved at kræve bevis for, at den ønskede effekt af et lovforslag ikke kan nås ved frivillige aftaler eller mindre indgribende regler.
 
----------------------------------------------------------------
Hvad er TTIP?
TTIP betyder Transatlantic Trade and Investment Partnership, på dansk ”transatlantisk handels- og investeringsaftale”. Aftalen skal omfatte alle EU-lande og USA. De konkrete forhandlinger begyndte i 2013, da EU-Kommissionen af medlemslandene, bl.a. Danmark, fik lov til at forhandle på deres vegne med USA. Siden har der været udvekslet mange dokumenter, og forhandlingsdelegationer fra EU og USA er mødtes 13 gange. Møderne er lukkede, og dokumenterne hemmelige, så hvad der helt præcist foregår, får borgerne i EU og USA kun at vide via generelle referater og glimtvist fra lækkede dokumenter.
TTIP kaldes ofte en frihandelsaftale, men der er mere på spil end at afskaffe den begrænsede told på visse varer, som handles hen over Atlanten.

1.  TTIP handler også om såkaldte ikke-toldmæssige hindringer for handel, dvs. alle mulige forhold, som kan hæmme handel og produktion – f.eks. generelle regler for både indenlandske og udenlandske producenter om mærkning af produkter.
2. TTIP handler om beskyttelse af investorer (firmaer), som skal have adgang til at sagsøge stater, hvis deres fremtidige indtjening forringes af ny lovgivning.
3. TTIP handler om reguleringssamarbejde, som sigter på at give parterne, inklusive producenter og lobbyorganisationer, større indflydelse på fremtidige overvejelser om lovgivning, som regulerer produktion og handel.

Når de to forhandlingsparter (EU og USA) bliver enige og en aftaletekst er klar, træder aftalen først i kraft, hvis den godkendes af EU-parlamentet og af hvert af de nationale parlamenter.  
 
Foto: Jakob Huber