Anmeldelse af John Holten-Andersens seneste bog - Magtsproget blænder os - om sproget betydning.
Thorkild Kjærgaard
Som alle gode bøger udspringer John Holten-Andersens bog af en undren. I dette tilfælde en dyb undren over, at den moderne verden får lov at køre videre, som om alt er i skønneste orden. Vi skal have mere af det samme, vi skal have VÆKST – VÆKST – VÆKST lyder det fra alle sider, selv om enhver med fornuften i behold kan se, at vi er inde på en dødsensfarlig kurs.
Alle kender symptomerne: ressourceknaphed, biologisk forarmelse, forurening, over-urbanisering og klimaforstyrrelser, der siden 1960’erne én for én er gået fra at være små, nogenlunde overskuelige problemer uden større betydning for Jordens generelle tilstand til at have vokset sig så store, at de truer den menneskelige civilisation.
Hvorfor gør man ikke noget ved det? – lyder Holten-Andersens undrende spørgsmål, når man nu så præcist kan se, hvad der er i vejen, og hvad der står på spil? Hvor svært kan det være? Hvorfor indstiller man ikke al flytrafik, som er en hovedkilde til den globale opvarmning? Hvorfor forbyder man ikke privatbiler og kollektiviserer al transport? Hvorfor er verdenssamfundet ikke i stand til at gennemtvinge en effektiv demografisk kontrol, et helt nødvendigt supplement til moderne medicin, således som den katastrofale befolkningseksplosion i Afrika, Mellemøsten og andetsteds viser? Hvorfor begrænser man ikke verdenshandelen og turismen, som har ført til dybt miljøskadelig hypermobilitet med gods og personer? Hvorfor indfører man ikke borgerløn, når der nu er så rigeligt med varer, at ikke alle behøver at arbejde, og det giver så store miljømæssige, psykiske og sociale problemer at producere dem? Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor? Spørgsmålene melder sig i tusindvis og råber på svar.
Luft under vingerne
Det sædvanlige svar – at det er kapitalismens, specielt finanskapitalens, perverse vækstlogik forenet med en vildtvoksende teknologi og menneskets umættelige og grundlæggende set usolidariske grådighed – afviser Holten-Andersen i og for sig ikke. Men han stiller sig ikke tilfreds med det umiddelbart synlige. Som børn – når man forklarer dem om solsystemet og planeterne – spørger, hvad der ligger bag, hvordan det hele er blevet til, så spørger Holten-Andersen, hvad der ligger bag det umiddelbart konstaterbare. Der må være noget mere.
Og det er der. Bag væksten, bag kapitalismen, bag det hele ligger sproget og den uhyre raffinerede, men også fremmedgørende og objektiverende, symbolske verden, som er skabt ved hjælp af sproget. Uden ord, uden sproget ville mennesket være et kropsligt og sanseligt væsen på lige fod med alle andre levende væsener på denne planet. Sproget har samme status i menneskesamfundets historie som big bang i universets historie. I sproget og i de stadig mere magtfulde kommunikationssystemer, som det har taget i sin tjeneste – senest digitaliseringen – ligger den grundlæggende nøgle til vore problemer. Kapitalismen er at betragte som en maske, bag hvilken den egentlige magt, sprogets magt, skjuler sig.
Det er en meget lang rejse i tid og rum, såvel som i menneskehedens intellektuelle historie, Holten-Andersen tager os med ud på i sin lærde og vidende bog – et uventet og usædvanligt bidrag til miljølitteraturen, som let forfalder til det nærsynet klaustrofobiske.
Den engagerede og gennemsympatiske bog giver ikke nogen anvisning på løsning af nutidens problemer. Men den giver luft under vingerne ved at afmystificere det moderne, monolitiske samfund og vise dets historiske, i en vis forstand tilfældige, karakter. Og med kravet om et mere empatisk, et mere omsorgsfuldt, et mindre objektiverende sprog åbnes en sprække, hvor man skimter nye muligheder. Gid vi må gribe dem, før det er for sent!
John Holten-Andersen
Sprogets magt – magtens sprog
231 sider
Forlaget Hovedland, 2016