Anmeldelse af bogen Voting for Freedom om basisindkomst (borgerløn). Bogen blev udgivet op til det nyligt afholdte valg i Schweiz om basisindkomst.
Erik Christensen
Den 5. juni i år (efter deadline på dette nummer /red.) holdes der i Schweiz folkeafstemning om indførelse af en borgerløn/basisindkomst for alle schweizere. Konkret foreslås en basisindkomst på 2.500 schweizerfranc, hvilket svarer til knap 17.000 danske kr. om måneden.
I den anledning har en af hovedkræfterne i bevægelsen for en folkeafstemning, den schweiziske iværksætter Daniel Häni, og en tyskfødt forfatter og filosof, Philip Kovce, bosat i Schweiz, sammen skrevet bogen Voting for freedom. Heri giver de en mere principiel begrundelse for folkeafstemningen.
For dem drejer denne folkeafstemning sig om noget basalt, om hvilken retning det schweiziske samfund skal tage i de kommende år. Basisindkomst ses selvfølgelig ikke som en patentløsning på alle problemer, men som værende en af hovednøglerne til de grundlæggende spørgsmål, som bevæger verden. Hvad der er på spil ved denne afstemning er, hvilket billede man har af sig selv, og hvilket billede man har af sine medmennesker.
Häni og Kovce tolker afstemningen således, at hver schweizer den 5. juni i virkeligheden bliver stillet to centrale spørgsmål. 1. Som selvbestemmende individ bliver man stillet det fundamentale spørgsmål: Hvad ville jeg bruge mit liv til, hvis jeg ikke behøver at skulle tjene til min eksistens. 2. Det andet spørgsmål er, om jeg er villig til at give andre borgere den samme ret til en eksistenssikring, som jeg selv har behov for.
I bogen opregnes de typiske argumenter for og imod indførelsen af en basisindkomst, der er blevet fremført under det sidste års kampagne og debat. Særlig opmærksomhed får en analyse af det argument mod borgerløn, der siger, at en borgerløn/basisindkomst bryder med målet om, at så mange som muligt skal gøres selvforsørgende.
På en måde er det besynderligt, at et begreb som selvforsørgelse har kunnet overleve i en verden, der er præget af verdensomspændende arbejdsdeling. Det giver et totalt falsk, ideologisk billede af, hvorledes menneskers arbejde og forsørgelse hænger sammen.
I dag findes der kun produkter af fælles nationalt og globalt arbejde, og det er disse produkter af fælles arbejde, vi alle lever af. Der eksisterer strengt tager ikke nogen selvforsørgelse, og verden er ikke delt op i forsørgere og forsørgede. Vi arbejder for hinanden i et stort internationalt netværk. Jeg lever af andres arbejde, og andre lever af mit arbejde.
Ifølge Haäni og Kovce opfører vi os i den rige del af verden stadig, som om vi levede i en mangeltilstand, men vi lever i et overflodssamfund, hvor hovedproblemet ikke er arbejdsløshed, men mangel på indkomst. Med basisindkomst opløser man den rigide forbindelse mellem arbejde og indkomst, og frigør og udvider arbejdsbegrebet. Den digitale revolution har samtidig sat en helt ny dagsorden, hvor der nedlægges flere lønarbejderjobs, end der skabes. Derfor er ideen om fuld beskæftigelse mere utopisk end forestillingen om basisindkomst. Automatiseringen kan derfor både blive en forbandelse og en velsignelse. Basisindkomst kan være med til at gøre det til en velsignelse, idet det kan ses som en automatiserings-dividende.
Hvis folkeafstemningen den 5. juni ender med tilslutning til basisindkomst, vil det være en begivenhed, der indskriver sig i verdenshistorien (afstemningen endte med et nej /red.). Men selv hvis det bliver et nej, vil det ikke være en fiasko for tanken om basisindkomst, siger Häni og Kovce. Det viser tidligere folkeafstemninger i Schweiz. I 1989 blev en folkeafstemning om at afskaffe hæren kun støttet af 36 pct. Men det signalerede alligevel begyndelsen på enden for den schweiziske hær.
Uanset udfaldet vil denne folkeafstemning uden tvivl også indvarsle en begyndende europæisk mentalitetsændring.
Daniel Häni & Philip Kovce
Voting for Freedom
– The 2016 Swiss Referendum on Basic Income: A Milestone in the Advancement of Democracy
180 sider
First World Development, 2016
