Det nyligt stiftede ”Demokratisk Erhvervsnetværk” vil revitalisere medlemsdemokratiet i danske medlemsejede virksomheder. To af stifterne fortæller her om den historiske udvikling af den demokratiske erhvervssektor og hvordan et stærkere demokratisk engagement kan blive et svar på fremtidens udfordringer.
Af Anne Marie Engtoft Larsen og Magnus Skovrind Pedersen
Demokrati er noget de fleste danskere forbinder med valghandlinger hvert fjerde år og fællesskabets varetagelse af den offentlige sektor. De færreste forbinder det nok med dansk erhvervsliv. Men det er faktisk en fejl. Erhvervsudviklingen i Danmark har gennem århundreder været karakteriseret ved en stærk demokratisk og solidarisk tradition, som i dag betyder, at en lang række af vores pensionskasser, energiselskaber, dagligvarebutikker, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og banker er helt eller delvist medlemsejede med demokratiske strukturer.
I dag er det eneste, der hindrer en demokratisk forvaltning af samfundets kapital, at alt for få tager aktivt del i vores fællesskaber – ikke mindst dem, hvor der er milliarder på spil. Det vil vi ændre. Det engagement, vi udviser i valg til folketing og kommune, skal afspejles i den demokratiske økonomiske sektor. Derfor samles vi i Demokratisk Erhvervsnetværk.
Fra Holbergs tid
Historien om den danske demokratiske erhvervsmodel har sine rødder helt tilbage i 1728. København står i flammer. Byens indbyggere går i panik. En tredjedel af byen brænder ned. Det var en national katastrofe. Måske er der tale om det, den østrigske økonom Joseph Schumpeter kaldte kreativ destruktion. For ud af asken opstår det første demokratiske forsikringsselskab, Kjøbenhavns Brandforsikring. Her forsikrer man sig gensidigt imod først brand og sidenhen en lang række andre ulykker.
Målet er ikke, at en ekstern part skal tjene på det, men at fællesskabet skal tage hånd om de medlemmer, der er uheldige. Foranstaltningerne forhindrer, at individer og virksomheder synker i ruin, hvis uheldet er ude og sikrer, at fællesskabet tager over. En innovativ ejerskabsform og et sikkerhedsnet, der forvandler den enkeltes frygt for ruin til et solidarisk fællesskab. Den innovation, der startede i Holbergs Danmark, er med til at forme nutidens samfund. Demokratiske forsikringsselskaber sikrer mere end hver tredje skade i dag.
I 1795 brænder København igen. Næsten ti procent af byens indbyggere står uden tag over hovedet. Dette skæbnefællesskab førte til, at man i 1795 opbyggede det første demokratiske realkreditselskab for at sikre genopbygningen af København, Kreditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn. Det har medført, at knap hvert andet boliglån i dag varetages af medlemsstyrede realkreditselskaber – i hvert fald på papiret.
Kjøbenhavns Brandforsikring er nu kendt under navnet Tryg Forsikring, og Kreditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn blev senere kendt som BRF Kredit, som er en del af Jyske Bank i dag. Sammen med mange andre forsikringsselskaber og realkreditinstitutter er deres DNA rundet af den danske demokratiske erhvervsudvikling.
Op gennem 1800-tallet opstår forbruger-kooperationerne på dagligvareområdet. I dag kender vi det som COOP. Omkring hver anden agurk spist i Danmark er købt i en brugsforening ejet af medlemmerne. Og det er ikke hvilke som helst agurker. De er i stigende grad økologiske. De demokratiske dagligvarebutikker sætter nye standarder og står vagt om sunde fødevarer. I den demokratiske sektor bidrager man nemlig til miljøet og folkesundheden. Og andelsbevægelsen har, ligesom forbruger-kooperationerne, vist, at den demokratiske styreform er konkurrencedygtig. Tænk blot på Arla og Danish Crown.
I 1900-tallet udvikler vi demokratiske pensionskasser for akademikere, og senere får også lønmodtagerne mulighed for at præge deres pensionsmidler gennem de faglige organisationer. I dag står de medlemsejede pensionsselskaber for næsten hver anden pensionskrone. Og går vi til energisektoren, kommer det varme vand fra medlemsstyrede fjernvarmeselskaber i to ud af tre boliger.
Resultaterne af de tre århundreders udvikling betyder, at vi i dag har ikke blot én, men to afgørende demokratiske sektorer i dansk økonomi: Den offentlige sektor og den demokratiske erhvervssektor.
Demokratiske virksomheder er konkurrencedygtige
Vores forkærlighed for demokratiske virksomheder bunder ikke alene i idealisme. Det er også virksomheder, som effektivt sikrer de tjenesteydelser og den vareproduktion, vi er afhængige af. Andelsselskaber er fuldt ud lige så effektive som privatejede virksomheder og klarer sig fint i den globale konkurrence. Det har man set historisk med omlægningen af det danske landbrug i 1800-tallet. Og senest har Energitilsynet offentliggjort en analyse af fjernvarmesektoren, som viser, at de forbrugerejede selskaber er de billigste varmeleverandører. Sammenfald mellem forbrugere og ejere giver incitament til lavere priser, og demokratiske fællesskaber sikrer samarbejde og vidensdeling.
Mange demokratisk styrede selskaber i energisektoren har været langt fremme med at bidrage til en bæredygtig udvikling. Eksempelvis har østjyske NRGi afsat 200 mio. kr. årligt til grøn omstilling. På den sociale front er de demokratiske virksomheder også med. Tryghedsgruppen sørger for at tænke samfund og forebyggelse ind i arbejdet via sit sociale engagement i TrygFonden, der årligt redder liv og forebygger brande.
Demokratiet svækkes
Det demokratiske fundament i nogle af de finansielle institutioner har imidlertid slået revner gennem de seneste årtier. På forsikringssiden eksisterer et tidligere gensidigt selskab som TopDanmark fortsat, men det er ved at blive opkøbt af udenlandske ejere. Realkredit Danmark, hvis rødder går helt tilbage til den medlemsejede Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn fra 1797, fusionerede sidst i halvfemserne med BG Bank, og BG Bank blev en del af Danske Bank. Mens de demokratiske strukturer blev videreført i den filantropiske fond Realdania, forsvandt de fra Realkredit Danmark.
Heldigvis står fundamentet stadig i adskillige institutioner, omend den demokratiske praksis er svækket. Nykredit har fortsat en kundeforening som hovedaktionær. Tryg/Tryghedsgruppen, Alm. Brand, GF Forsikring, Lærerstandens Brandforsikring og Købstædernes forsikring er endnu helt eller delvist på kundernes hænder. De mindre selskaber, der er fuldstændigt gensidige, har tilmed oplevet vækst, modsat de store forsikringsselskaber.
I dag udgør formuerne i pensionskasserne omkring en tredjedel af alle de værdier, der handles på de danske børser. Hvis man hertil lægger værdierne i de medlemsejede finansielle institutioner, bliver det til ekstremt store summer.
Forvaltningen af disse store fælles formuer er i dag karakteriseret af uigennemsigtige og ekstremt hierarkiske strukturer. De færreste steder er der offentlige diskussioner om, hvordan og med hvilke formål vi forvalter de formuer, som generation efter generation har efterladt os. De færreste steder stilles forvalterne til ansvar ved demokratiske samlinger eller kampvalg. De færreste steder bruges overskud fra formuen på almennyttig virksomhed. Størstedelen af investeringerne foretages alene ud fra ønsket om at opnå den højeste profit og ikke ud fra mål om at styrke samfund og miljø.
Medlemseje forpligter
Størstedelen af Danmarks finansielle muskler kan styres langt mere demokratisk, og i medlemmernes økonomiske og sociale interesser, hvis blot vi tager udfordringen op. Demokratisk Erhvervsnetværk vil revitalisere de demokratiske strukturer i danske medlemsejede virksomheder og finansinstitutioner. Dansk erhvervslivs stærke position har rødder i den demokratiske praksis, og vi tror, at fremtiden for et sundt, stærkt og ansvarligt erhvervsliv ligger her.
Men vores demokratiske fundament forpligter også til at tænke medlemmernes interesser ind i en helhed. Det går nemlig ikke, at vi i et kortsigtet forsvar for medlemmernes interesser her og nu tilsidesætter deres langsigtede interesser.
Det er eksempelvis tydeligt, når vi ser på pensionskassernes investeringer i sort energi, som bidrager til klimaforandringer. Men der findes flere eksempler. Ejendomssektoren indgår f.eks. som en del af alle akademiske pensionskassers investeringsportefølje. Mange investorer spekulerer i dag i ejendomme af hensyn til det finansielle afkast. Men her ville det give direkte værdi for medlemmerne at investere i ejendomme også ud fra andre mål end afkast. Eksempelvis studieboliger, som er den vigtigste årsag til studiegæld, og hvor der er behov for flere billige boliger. Dette ville også være til gavn for pensionskassernes medlemmer og deres børn.
Det betyder konkret, at pensionsopsparinger ikke blot skal placeres spekulativt i forventning om stigende boligværdi. Midlerne skal også investeres i at øge rentabiliteten ved eksempelvis at efterisolere, renovere og på anden vis billiggøre driften.
Sådan en strategi for boliginvesteringer er mere i overensstemmelse med den formålsparagraf, som akademikerne i 1950’erne oprindeligt gav deres pensionskasser: ”At sikre medlemmerne i deres alderdom og deres nærmeste pårørende”. Det er dette fokus på både os selv og vores omgivelser, der er kerneværdierne i den demokratiske sektor, og som vi i Demokratisk Erhvervsnetværk stolt viderefører.
Medlemsdialog styrker selskaberne
I dag er der mange selskaber med en stærk demokratisk struktur, men hvor traditionen er glemt. Hvor der ikke er strategiske drøftelser blandt medlemmer og deres repræsentanter. Hvor demokratiet reduceres til et par glittede beretninger omdelt med posten to gange årligt.
Det har negative konsekvenser for selskaberne. For det første risikerer man at glemme, at formålet er at styrke medlemmerne. For det andet bliver man en ustabil samarbejdspartner, for uden valghandlinger risikerer man at medlemsholdningerne ændrer sig pludseligt. Det har tidligere været tilfældet i Tryghedsgruppen og nu også i Nykredit. Hvis strategier ikke er forankret i ejerkredsen (dvs. hos medlemmerne), risikerer de at ende som en fiks ide fra ledelsen. Derfor er det afgørende, at vi styrker demokratiet i vores organisationer, både gennem øget gennemsigtighed og styrket inddragelse af medlemmerne.
Skal vi revitalisere den demokratiske erhvervstradition, så skal vi – medlemmerne af pensionskasser, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter – insistere på dialogen og søge indflydelse i vores medlemsejede virksomheder. Det engagement, vi udviser i valg til folketing og kommune, skal afspejles i de demokratiske økonomiske fællesskaber, vi er med i. Sådan medvirker vi som medlemmer i en fælles varetagelse af vores formuer og fælles interesser og behov.
Demokratisk Erhvervsnetværk blev officielt stiftet i november 2015, men allerede inden da havde medlemmer af netværket leveret store resultater, bl.a. i samarbejde med lignende aktører som Ansvarlig Fremtid. Således kunne repræsentanter fra netværket for omtrent et år siden melde ud, at de havde sikret Tryg-kunderne ejerskab over deres virksomhed, og at det sociale bidrag fra Tryg således ville fortsætte. Den demokratisk styrede TrygFond blev bevaret.
I foråret annoncerede MP Pension, at de ville være en af de første større pengetanke – den første i Danmark – til at indføje målsætningerne fra klimaaftalen fra sidste års topmøde i Paris i deres investeringspolitik. Dertil blev der afsat hele fem milliarder kroner til investeringer i at mindske og håndtere klimaforandringerne. Lægeforeningens Pensionskasse har ligeledes netop valgt at indskrive Parisaftalen i deres investeringspolitik.
Det er eksempler på, at dialog og medlemsdemokrati kan føre til at vores virksomheder håndterer både individuelle og kollektive medlemsinteresser – til gavn for samfund og miljø.
Et svar på fremtidens udfordringer
Gennem tre århundreder har det danske svar på store nationale udfordringer været demokratisk erhvervspraksis. I dag står vi over for en række fundamentale udfordringer som lav investeringslyst, voldsomme demografiske ændringer med voksende flygtningestrømme og et aldrende arbejdsmarked, en truende klimakrise og et ustabilt finansielt marked efter finanskrisen. Måske svaret på disse udfordringer også ligger i den demokratiske erhvervssektor. Det tror vi.
Er du interesseret i at høre mere, blive en del af Demokratisk Erhvervsnetværk eller stille op til valg, så tag kontakt på mail@demokratisk.dk eller se mere på netværkets hjemmeside.
Foto: Magnus Skovrind Pederesen
