Smartphones er ikke fremstillet i et enkelt land, men produceret i et globalt puslespil. Den globaliserede produktion giver os fordele, men også problemer og udfordringer.

Af Nils Enrum

Smartphones skovles over disken. Flere end 20.000 nye enheder køber danskerne på en gennemsnitsuge.  
   Næsten alle (98 pct.) af de danske 16-24 årige har deres egen mobiltelefon – som regel en smartphone. Og blandt de ældre borgere er der efterhånden også kun få uden mobil. Alligevel køber vi langt over en million mobiltelefoner om året – fordi der kommer nye og bedre modeller.  
Blandt yngre forbrugere er levetiden for en mobiltelefon måske ikke engang de 18 måneder, der er beregnet som gennemsnittet blandt danske forbrugere. Tabel 1 sammenfatter en miniundersøgelse i klassen 3K på Nærum Gymnasium nord for København. Alle klassens 24 elever havde smartphones, hvoraf de 16 var anskaffet inden for de seneste 13 måneder.  

   Telefonerne samles typisk i Asien, flest i Kina. Råvarerne udvindes måske i Sydamerika og Afrika, mens de forskellige komponenter i reglen fremstilles i forskellige lande, der har specialiserede fabrikker. Japan leverer mange kameralinser og flash-hukommelser, Sydkorea og Taiwan producerer batterier og processorer, mens USA – i hvert fald i Apples tilfælde – leverer software, design og markedsføring.  
   Et pudsigt eksempel fra den komplekse proces- og forsyningskæde er, at en vigtig del af indmaden til Apples iPhones leveres af ærkerivalen Samsung, som er verdens største smartphoneproducent. Selv om de sagsøger hinanden på livet løs for at plagiere og bryde patentlove, holder de fast i leverandørkontrakten, som er til fordel for begge firmaer.  
   En smartphone er en global vare, som markedsføres til forbrugere i hele verden, og fremstillingen er spredt på så mange lande og firmaer, at man ikke kan udpege et land som producent. I stedet for f.eks. Made in China burde man nok skrive Made on Planet Earth.  
 
Congo
Når vi køber en ny mobil, skaber vi produktion, jobs og indkomst, vi bruger naturressourcer, vi forøger udledningen af drivhusgasser og meget andet godt – og skidt.
   Sådan er det med mange varer, men lige præcis mobiltelefon-producenterne har fået særlig kritik pga. mistanken om, at deres komponenters indhold af metallet coltan blev købt af krigsførende parter i den såkaldt Demokratiske Republik Congo. I så fald var smartphone-kunderne med til at finansiere og forlænge en uhyrlig krig, som foreløbig har kostet 5-6 millioner mennesker livet.
   Hvor kom coltanen fra? Sådan spurgte blandt andre instruktøren Frank Poulsen i filmen Blood in the Mobile (kan ses på YouTube). Et klart svar var dog ikke så let at få fra producenterne.
   Den globaliserede produktionskæde gør også processen sværere at gennemskue for udenforstående. Og trods visse fremskridt er det stadig svært at kontrollere, i hvor høj grad produktionen overholder internationale regler og opfylder minimumskrav til arbejdsmiljø og det ydre miljø. For eksempel er der ingen råstofleverandører på listen over Apples leverandører. Apple køber råstofferne indirekte, som en del af de komponenter, de indgår i.  
 
Kapløb mod bunden
Handel med "konflikt-coltan" fra Congo er ikke alene uetisk pga. krigen, men også fordi børn arbejder med udvindingen under kummerlige og sundhedsfarlige forhold.  
   Arbejdsforholdene i de forskellige led af produktionen er et vigtigt tema i forbindelse med globaliseringen. Med udflytningen af produktion til fjerne lande med lavere omkostninger og lønninger forsvandt millioner af (især ufaglærte) jobs i Europa og Nordamerika. De jobs kommer ikke igen. I den globaliserede verden konkurrerer danske ufaglærte med meget lavtlønnede kinesiske arbejdere, der bor i primitive sovesale og arbejder 12 timer om dagen 6 dage om ugen.  
   Ifølge positive udlægninger af globaliseringen vil disse forhold forbedre sig med tiden, sådan som det også er sket i Danmark de seneste 100 år. Men i Kina afhænger det i høj grad af regeringens politik. Her styres tingene fra oven uden demokrati, fagforeninger eller hensyn til borgerrettigheder. En fabrik med mange tusinde ansatte kan etableres i en svimlende fart, uden hensyntagen til arbejdsmiljøregler, konsekvenser for naturen, for luft- og vandkvaliteten, trafik osv. Den internationale konkurrence risikerer at blive et kapløb mod bunden, hvor landene med den ringeste beskyttelse af miljø og arbejdere får ordren og "vinder" jobbene.
   Råvareleverandørerne, underproducenterne og samlefabrikkerne tjener relativt lidt, for der er ikke så mange penge i den slags job. Men der er mange penge i mobiltelefoner: I 2015 indbragte det globale salg 1.900 milliarder kroner, hvoraf størstedelen ender hos dem, der får ideerne og står for innovationen og organisationen. Typisk i lande med en højtuddannet arbejdsstyrke og vidensintensiv økonomi.  
   Det illustreres eksempelvis med Apple i lagkagediagrammet på denne side. Produktionsomkostningerne til materialer og arbejdsløn udgør kun cirka en fjerdedel af hvad iPhonesalget indbringer globalt. Resten er ren fortjeneste, som især ender i USA. Diagrammets tal er fra 2010, og siden er Apples (USA's) profit fra iPhones kun steget. En anden illustration af Apples bid af kagen er søjlediagrammet. Den store iPhone 6 Plus, som sælges for rundt regnet 600 $ (ca. 4.200 kr. ekskl. moms), koster 216 $ eller ca. 1.500 kr. at fremstille.  
   I modsætning til verdens førende industrifirmaer for 50 år siden behøver Apple ikke flere hundrede tusinde arbejdere på lønningslisten. Den globaliserede produktionsform er enormt fleksibel. Hvis iPhone-salget vokser til det dobbelte, skruer Apple op for bestillingerne hos underleverandørerne i Asien, der så hyrer mere arbejdskraft og øger produktionen. Disse underleverandører er i indbyrdes konkurrence og får derfor kun et beskedent overskud. Men behovet for designere, markedsføringseksperter og softwareudviklere – og dermed Apples egen lønudgift – påvirkes ikke af en fordobling af iPhone-salget.
 
Ned på 60 timers arbejdsuge
Arbejdsforholdene i lavtlønslande søges også forbedret via krav fra forbrugere og fra de firmaer, som køber leverancerne. Stort set alle europæiske og nordamerikanske firmaer har en politik på området, med standarder for social og miljømæssig ansvarlighed m.m. "Vi forlanger at leverandørerne til enhver tid behandler deres arbejdere fair og etisk", skriver Apple på sin hjemmeside. For eksempel forventer Apple, at leverandørernes ansatte højst arbejder 60 timer om ugen. I 2015 opfyldte 92 pct. af leverandørerne dette krav om en højeste ugentlige arbejdstid, hedder det på hjemmesiden.  
   En anden vej frem er at fremstille et alternativt produkt, som opfylder etiske og miljømæssige krav. Det har Fairphone sat sig for (se boks). Ideen minder om Fairtrade-varer i supermarkederne.
 
Transport
En af globaliseringens forudsætninger er muligheden for at transportere ting rundt i verden til priser, som gør det muligt at konkurrere med lokalt fremstillede varer. I vore dage er den forudsætning så rigeligt opfyldt – takket være adgangen til billig olie og desuden nul skatter og afgifter på brændstof til fly og skibe. Billig transport giver bedre muligheder for at organisere produktionen på en måde, der udnytter de forskellige firmaers og landes fordele. Men på minussiden er der mere eller mindre skjulte konsekvenser i form af forringelser af miljøet og befolkningens sundhed.  
   Skibstrafikkens brug af billig, men snavset fuelolie er en ofte undervurderet kilde til luftforurening. En stor del af svovlforbindelserne og kvælstofoxiderne (NO og NO2 – under ét kaldet NOx'er) i luften i København stammer f.eks. fra skibstrafikken. Den internationale organisation Transport Environment skønner, at for Europa som helhed er forureningen fra den internationale skibstrafik skyld i ca. 50.000 for tidlige dødsfald om året og sundhedsudgifter på 58 mia. euro. Organisationen konkluderer: "Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil den internationale skibstrafik i 2020 være den største luftforureningskilde overhovedet i Europa og vil endda overstige den samlede udledning [af SO2, NOx'er og partikler] fra alle landbaserede forureningskilder under et."  
   Men så længe fuelolien er billig og lovlig at bruge, har skibsrederen ingen økonomisk tilskyndelse til at benytte renere brændsel. Regningen for bivirkningerne betales af andre, f.eks. af dem der bliver syge.  
   "Eksterne effekter" kalder økonomer de bivirkninger, som her er gratis for skibsrederen og hans container-kunder, men som er omkostninger for samfundet. Man kan mindske eller fjerne de eksterne effekter ved at lægge en afgift af passende størrelse på det brændsel, som er skyld i miseren. Når det gælder den internationale skibstrafik (og flytrafikken med), er det bare svært at gennemføre, medmindre alle verdens lande er enige om at lægge en afgift på brændslet. Og det er de desværre ikke. I stedet søger FN's maritime organisation IMO at nå til enighed i FN om gradvist bedre og renere standarder og normer for skibstrafikkens brændsel.
 
Ny oplader hver gang?
Også på selve smartphone-markedet er der eksterne effekter som giver samfundet omkostninger, men som er gratis eller ligefrem en fordel for producenterne. F.eks. er oplader og batteri ofte designet specifikt til et bestemt mærke og endda model, så man ikke kan genbruge dem, hvis man skifter telefon, men må købe hele udstyrssamlingen igen. Her kunne en direkte regulering via fælles standarder og regler (som vi kender det fra lyspærer) være en gevinst for miljøet. En regel om pant på mobiler, så man fik et beløb tilbage, når man returnerede en brugt telefon, kunne også fremme genanvendelsen.  
   Mobiltelefonen er blevet en del af dagligdagen for over 80 pct. af jordens befolkning, skønner Verdensbanken i den seneste World Development Report 2016. Dermed er mobiltelefonen blevet mere udbredt end rent drikkevand. I de fleste udviklingslande sælges stadig mange mobiltelefoner af den enklere type, som man kan se i filmen The Call of Nepal (kan ses på YouTube) – og som ingen danske unge ville røre med en ildtang! Men i mange lande er internetadgangen stadig hakkende og mobilt bredbånd ikke eksisterende.  
   Det globale salg skifter dog i retning af smartphones, som der nu produceres ca. 1½ milliarder af årligt. De fleste af dem købes af forbrugere i de rige industrilande, men allerede i 2017 forudses en tredjedel af verdens befolkning at have en smartphone. Blandt andet Google sigter meget målrettet på at udbrede smartphones til befolkningen i udviklingslandene.
   I 2015 havde under halvdelen af jordens befolkning internetadgang (3,2 mia.), heraf havde kun 1,1 mia. adgang til højhastighedsinternet. Billige smartphones kan måske være en løftestang for at øge disse tal og give flere mennesker adgang til internettet med de mange fordele, det kan indebære. For selvfølgelig er der fordele ved at få udbredt mobiltelefoner til det meste af verdens befolkning, selv om denne artikel har fokus på problemer ved den globaliserede produktion af mobiltelefoner. Og tænker man på alternativerne, så ville en løsning med brevduer til alle også give miljøproblemer.

Faktaboks: Fairphone

Fairphone er et globalt projekt, som vil gøre produktionen af smartphones mere gennemsigtig og fair ved at demonstrere, at det faktisk kan lade sig gøre at tage hensyn i alle produktionsled. I Danmark kan en Fairphone købes for ca. 4.000 kr.
   Den nye  Fairphone 2 er nemmere at reparere end alle andre mærker. Som den eneste smartphone scorer den 10 ud af 10 i "reparations-barhed" hos iFixit.
Ideen med Fairphone er, at organisationen kommer ind bag kulisserne. Som producent og salgsfirma kommer Fairphone selv til at indgå i den globaliserede produktionsproces fra A til Z. Så mødes de etiske udfordringer og miljøproblemerne i praksis, og man kan skrive og skabe debat om dem og efterhånden finde løsninger.
   Alle problemer kan ikke løses på en gang, og Fairphone'en er heller ikke helt fair endnu, erkender den hollandske organisation, der står bag.  
   "Vi har sat os for at være fuldstændig åbne om, hvad vi opnår – også på de områder, hvor vi endnu ikke har gjort fremskridt. En del af formålet er at stimulere diskussioner om fairness, og hvad det vil sige", skriver Fairphone.