EU’s forbrug af ressourcer er tårnhøjt og skadeligt for miljøet, men en ny strategi skal reducere forbruget. Mange forskellige interesser gør det imidlertid vanskeligt at omsætte strategien til konkret handling.

Af Thomas Jazrawi

Omkring 41 millioner ton affald fra vores elektroniske produkter blev der produceret i 2014, og den årlige mængde forventes at stigetil omkring 50 millioner ton elektronisk affald i 2017, spår en FN-rapport. Det betyder, at det samlede elektroniske affald på verdensplan vil kunne fylde så mange 40-ton lastbiler, at de kunne nå trekvart gange rundt om ækvator.
   Alle har efterhånden en smartphone, en bærbar computer, og mange har måske en tablet. Siden 2006 har der været flere mobiltelefoner end mennesker i Danmark.
   Mobiltelefoner er et udmærket eksempel på, hvordan vi bruger ressourcer på verdensplan. Næsten to tredjedele (63 pct.) af danskerne har en mobiltelefon i under to år og 25 pct. købte ikke en ny mobil, fordi deres gamle var gået i stykker, men fordi de ville have en nyere model. 
   Smartphones, mobiltelefoner, computere og andre elektroniske produkter har ofte en begrænset holdbarhed og de kan være vanskelige at reparere, bl.a. fordi det kan være umuligt at købe reservedele. Det betyder, at en masse værdifulde ressourcer går til spilde.  
   EU har planer om at omstille til en mere cirkulær økonomi. Det vil gavne miljø og klima over hele kloden, hvis EU kan bruge færre ressourcer, men der har indtil videre været lang vej til handling.
   Europa-Kommissionen har nu lavet en strategi, der skal gøreop med det høje forbrug og konsekvenserne for miljø, klima og natur. Den kaldes den Cirkulære Økonomi Pakke og er en del af EU’s ressourcestrategi. Det er imidlertid ikke helt nemt at ændre vanerne i EU. Der er mange forskellige interesser at tage hensyn til.

Bjerge af affald
EU's forbrugere og producenter smed i 2010 omkring 2,5 milliarder ton affald ud. Kun 36 pct. af denne mængde blev genbrugt – 600 millioner ton kunne have været genbrugt, men blev sendt på
lossepladsen eller i forbrændingen.

   Danmark er det land i EU, som smider mest affald ud, hvis man måler mængden af affald pr. indbygger. I 2013 smed hver dansker i gennemsnit 747 kg affald ud. Det ligger langt over gennemsnittet for EU, som er 481 kg. pr. indbygger (se tabellen). Mængden af affald er siden 1995 steget mere i Danmark end i alle andre EU-lande, på nær Malta. Elektronisk affald vokser hurtigst af alle affaldstyper i EU. I 2005 blev det til 9 millioner ton affald, og mængden forventes at stige til mere end 12 millioner tons i 2020.
   Danmark stod i 2012 for en samlet mængde af elektronisk affald på 125.000 ton, hvilket svarer til 22 kg pr. indbygger. Det er mange mobiltelefoner, tablets og pc’er. I affaldet er der en masse værdifulde ressourcer. En mobiltelefon rummer eksempelvis guld, sølv, kobber og en del andre sjældne metaller.
   Minedriften, som udvinder metallerne, er ofte forbundet med voldsom forurening, rydning af skov og elendige arbejdsforhold. Forureningen har ofte alvorlige konsekvenser for de lokale beboere i områderne, der primært er i udviklingslande.

Ressourcestrategien
Derfor er der god grund til at gøre op med det høje forbrug i EU.EU’s egne rapporter viser, at der er både vækst og beskæftigelse i at bevæge sig mod en mere cirkulær økonomi, hvor vi genbruger og genanvender i højere grad.
   Allerede i 2011 besluttede Europa-Kommissionen at gøre en indsats for at reducere ressourceforbruget. Det skete ved at lancere ressourcestrategien, der blev til en del af EU’s vækstplan, 2020-strategien. Denne strategi er en 10-årig plan, der bl.a. sigter mod at skabe en ”intelligent, inklusiv og bæredygtig økonomi”. Det gør den bl.a. ved at rumme syv ”flagskibsinitiativer”, hvoraf ét er Et ressourceeffektivt Europa.
   Det overordnede formål med ressourcestrategien er at afkoble økonomisk vækst fra et øget forbrug af ressourcer og dermed fra en stigende belastning af natur, miljø og klima. Det kaldes en ”dobbelt afkobling”. EU ønsker med andre ord, at økonomien fortsat vokser, mens forbruget af ressourcer stagnerer eller falder. Normalt har økonomisk vækst været forbundet med øget produktion og forbrug, så en afkobling vil kræve et opgør med denne tankegang.
   Ressourcestrategien skal bl.a. forsøge at reducere affaldsmængden. Det gøres ud fra principper, der er illustreret i det såkaldte affaldshierarki, som er en del af EU’s syvende miljøplan, og giver en rangordning af de foretrukne måder at behandle affald på.

   Affaldshierarkiet betegner forebyggelse af affald som den bedste metode. Dernæst kommer genbrug og genanvendelse. Til sidst kommer anvendelse af affald til energi (forbrænding) og deponering på lossepladser.

Kampen om Pakken
Den Cirkulære Økonomi Pakke er en konkret strategi for, hvordan EU's medlemslande skal reducere ressourceforbruget.
   Første gang en strategi med navnet Cirkulær Økonomi Pakke blev præsenteret var i juli 2014. Formanden for Europa-Kommissionen var dengang Manuel Barroso.
   Det var noget af det allersidste Barroso gjorde som formand. I foråret 2014 var der valg til Europa-Parlamentet, og der skulle samtidigt udpeges en ny kommissionsformand. Det blev Jean-Claude Juncker, og den nye Kommission under hans ledelse valgte at tage den Cirkulære Økonomi Pakke af bordet i december 2014.
   Junckers beslutning om at skrotte den foregående Kommissions plan var meget upopulær i Europa-Parlamentet og blandt flere medlemslande. Også en række europæiske miljøorganisationer var stærkt kritiske over for beslutningen.
   Green 10, somer en europæisk sammenslutning af store miljøorganisationer, der bl.a. tæller Friends of the Earth Europe, WWF og Greenpeace, havde en skarp kommentar til beslutningen: ”Disse forslag (Den Cirkulære Økonomi Pakke og et forslag om bedre luftkvalitet, red.) giver mere sundhed, færre sygedage, flere jobs og et bedre miljø for europæere samtidigt med et boost til fremadskuende industrier. Denne PR-øvelse vil ikke bidrage med at øge EU’s popularitet, den vil gøre det modsatte. At forsinke og skabe usikkerhed om indsatsen for at beskytte miljøet og forsvare forældede og forurenende forretningsmodeller er en kolossal, strategisk fejltagelse.”
   Miljøorganisationerne mener, at Jean-Claude Juncker tog forslaget af bordet pga. industriens modstand. Der blev talt om, at industrien havde sendt en liste til Kommissionen over forslag, som man gerne ville have skrottet. Listen blev lækket til pressen og døbt ”dødslisten” af organisationer og medier. Det var BusinessEurope, der stod bag listen.
   BusinessEurope er en lobbyorganisation, som består af repræsentanter for den europæiske industri. Direktøren fra BusinessEurope kaldte Junckers beslutning om at skrotte strategien for ”modig” og mente, at det ville betyde flere jobs og mere vækst.

Job og vækst
Måske har presset fra BusinessEurope været årsag til, at Juncker i første omgang skrottede pakken. En af Juncker-Kommissionens prioriteter som initiativtager i EU har netop været vækst og beskæftigelse.
   Flere rapporter viser imidlertid, at der er langsigtede gevinster både for vækst og beskæftigelse i at omstille til en mere cirkulær økonomi. Der vil dog være omkostninger i startfasen.
   En rapport fra konsulentfirmaet McKinsey konkluderer, at der vil være betydelige omkostninger til forskning, investeringer, statsstøtte og infrastruktur i den første fase, hvor man skal omstille. Rapporten nævner, at den britiske regering har beregnet udgifterne for Storbritanniens vedkommende til et beløb, som ville svare til 108 milliarder euro (ca. 806 milliarder danske kroner) på EU-niveau.
   Til gengæld skriver McKinsey i rapporten, at indtægternefor en omstilling potentielt er helt op til 1.800 milliarder euro (lidt over 13.000 milliarder danske kroner) årligt fra 2030, men indtægterne afhænger af, hvor ambitiøs omstillingen er.
   Den danske søsterorganisation til BusinessEurope, Dansk Industri (DI), har da også udtalt, at man her er tilhænger af en strategi for cirkulær økonomi. Det kan skyldes, at Danmark er langt fremme med miljøteknologi og derved vil stå stærkere ved en omstilling.
   Eksempelvis ønskede den danske shippingvirksomhed Mærsk Lines, at skibsfart blev inkluderet i en ny international klimaaftale. Det skete ikke, og det skuffede den store danske virksomhed, fordi man har investeret i teknologi, der gør, at Mærsks skibe udleder mindre CO₂ end konkurrenterne. Mærsk Line støtter derimod ikke lovgivning eller afgifter på udledninger, hvis det foregår på nationalt eller regionalt plan. Det kan dermed være afgørende for tilslutningen til regulering på miljøområdet, om det foregår nationalt eller på EU-niveau.

Ny pakke
Jean-Claude Juncker lovede efter den voldsomme kritik, at der ville blive præsenteret en ny og ”mere ambitiøs” strategi ved udgangen af 2015. Den blev endeligt præsenteret 2. december 2015.
   Ifølge strategien skal EU reducere mængden af husholdningsaffald med 65 pct. og emballageaffald med 75 pct. i 2030. Deponering af affald på lossepladser må højst udgøre 10 pct.af alt affald i 2030.
   De konkrete mål er lavere end i den pakke, der blev præsenteret i 2014. Her var der krav om 70 pct. genanvendelse af husholdningsaffald og et forbud mod deponering i 2025.
   Strategien indeholder også et løfte om, at man vil kigge på lovgivning om elektroniske produkter. Den slags lovgivning kan eksempelvis gå ud på at kræve, at produkter skal designes, så de er nemmere at reparere. Det kan også være krav om, at producenter lader reservedele være tilgængelige i en længere periode.
En udvidelse af kravet om garanti kan også være en metode til at give producenterne en bedre økonomisk interesse i at lave mere holdbare produkter.
   Det kan også være lovgivning, der skal forhindre såkaldt ”planlagt forældelse” (planned obsolesence). Det omfatter produkter, som har indbygget mekanismer, som gør, at de forældes eller går i stykker, eksempelvis kort tid efter, at garantien er udløbet.
   Planlagt forældelse kan dog være meget svært at bevise, påpeger DigitalEurope i en kommentar til EU's cirkulære økonomi pakke. DigitalEurope er en lobbygruppe for teknologivirksomheder, der har bl.a. Apple, Microsoft og Sony som medlemmer.
   Lobbygruppen er modstander af flere konkrete initiativer, der ved hjælp af regulering og lovgivning skal forbedre holdbarhed og muligheden for at reparere elektroniske produkter. DigitalEurope påpeger eksempelvis, at reservedele er deres intellektuelle ejendom. Derfor vil de ikke bare lade reservedele være tilgængelige, da de mener, at det kan skade deres konkurrenceevne.
   Spørgsmålet er, hvorvidt producenterne har en egentlig interesse i at lave holdbare produkter, der er nemme at reparere. Når eksempelvis en mobiltelefon er gået i stykker, køber forbrugerne som regel en ny. Det betyder, at producenterne tjener mere på at sælge nye produkter, end hvis produkterne blev repareret.
   På den anden side lyder det fra Europa-Kommissionen, at cirkulær økonomi er fremtidens model. Kommissionens førsteviceformand, Frans Timmermans, sagde i 2015 på et møde om cirkulær økonomi, at EU må gå forrest i omstillingen til en mere bæredygtig og miljøvenlig måde at bruge ressourcerne på. Han nævnte, at Kina allerede er i gang med en grøn omstilling.
   “Hvis vi ikke bevæger os nu, risikerer vi, at vi må forsøge at indhente de førende. Vi risikerer at komme bagud i forhold til Kina”, sagde Timmermans.
   Det bliver altså ikke gratis at indføre den nye cirkulære økonomi, men der skulle være meget at vinde på lidt længere sigt. 

---------------------------------------

FAKTABOKS: EU’s institutioner

De primære institutioner i EU er Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd.
   Europa-Kommissionen (EU-Kommissionen) har initiativretten og den udøvende magt i EU. Det er her nye initiativer bliver sat i værk. Den er desuden ansvarlig for at gennemføre beslutninger, står for den generelle drift af EU, forvalter budgetterne og repræsenterer EU internationalt. Kommissionen har derfor retten til at præsentere forslag til et nyt initiativ som Den Cirkulære Økonomi Pakke.
   Kommissionen fungerer som en kabinetregering med 28 kommissærer. Der er en kommissær for hver medlemsstat, som er bundet til at repræsentere EU's interesser som helhed snarere end sit hjemland. Jean-Claude Juncker har været formand for Europa-Kommissionen siden november 2014.
    Ministerrådet eller Det Europæiske Råd deler den lovgivende magt med Europa-Parlamentet. Rådet består af ni forskellige råd med hver sit politiske område. Ministrene på de forskellige områder fra EU’s medlemslande mødes i Rådet, og det er her, at de enkelte medlemslandes regeringer har direkteindflydelse på EU-lovgivning. Ministerrådet diskuterer forskellige emner på dagsordenen, heriblandt Kommissionens udspil som eksempelvis Den Cirkulære Økonomi Pakke. Nye initiativer skal godkendes i Ministerrådet.
   Europa-Parlamentet (EU-parlamentet) er et folkevalgt parlament, der deler den lovgivende magt med Ministerrådet. Parlamentets medlemmer er demokratisk valgt i EU’s medlemslande og repræsenteres i forhold til medlemslandenes størrelse. Danmark har 13 af de 751 sæder i Parlamentet. Nye initiativer som eksempelvis Den Cirkulære Økonomi Pakke skal godkendes af et flertal i Parlamentet.