Nyheder om NOAHs aktiviteter.
Konference om cirkulær økonomi
Af Thomas Jazrawi, Nyt Fokus og NOAH Ressourcer og forbrug
EU-Kommissionen offentliggjorde sin nye pakke for cirkulær økonomi den 2. december 2015. I den anledning afholdt NOAH den 19. november en konference om cirkulær økonomi i Europa-Huset i København. Der var først fokus på udfordringen: EU har ikke blot et tårnhøjt forbrug, forbruget er også uintelligent. Tonsvis af værdifulde ressourcer ryger på lossepladsen eller i forbrænding. Jarl Krausing fra tænketanken CONCITO talte om EU’s forbrug af ressourcer, og hvordan verdens ledere er blevet enige om at omstille til bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre i FN’s nye verdensmål. Palle Bendsen, NOAH Klima og Energi, fortalte om, hvordan en stor del af de udledninger, der skyldes europæisk forbrug nu udledes i andre lande.
Derefter var der fokus på el-apparater ved Christian Ege fra Det Økologiske Råd. El-apparater er ofte vanskelige at reparere, deres holdbarhed er begrænset og delene er besværlige at genudvinde. Der er behov for tiltag på området. I anden del fortalte Birgit Munck-Kampmann fra Copenhagen Resource Institute om indholdet af den nye cirkulære økonomi-pakke ud fra det, man vidste på daværende tidspunkt. Karin Klitgaard fra Dansk Industri talte om, hvad industrien gør og kan gøre samt hvad man ønsker sig af den nye pakke. Til sidst fik vi politiske perspektiver fra Christian Poll fra Alternativet og Ida Auken fra de Radikale.
Bioenergi i krydsfeltet mellem klima, biodiversitet og postkolonialisme
Af Natalia Lehrmann, projektleder for NOAHs bioenergikampagne
NOAHs konference om bioenergi den 19. november 2015 satte spot på lokale og globale konsekvenser af EU’s og Danmarks voksende efterspørgsel på bioenergi (dvs. energi baseret på forskellige biologisk materiale, f.eks. træ, halm eller husdyrgødning). Der blev lagt ud med DR’s klimaekspert, Jesper Theilgaard, der i sit oplæg sagde, at vi fra nu af kun kan tillade os at udlede 600 gigaton CO2, hvis vi med 66 pct. sandsynlighed skal bevare håbet om, at vi kan holde os under 2 graders opvarmning.
Bente Hessellund fra NOAH pegede på, at EU's emissioner af drivhusgasser ser ud til at falde, men at det til dels bygger på den falske præmis, at bioenergi anses som CO2-neutralt. Theilgaard medgav i den efterfølgende diskussion at det skyldes uvidenhed, at man kalder bioenergi CO2-neutralt. Bente Hessellund pegede endvidere på, at klima og bæredygtighed sidestilles, selv om produktionen af bioenergi tærer på biodiversitet og vandforsyning. Mere end trefjerdedele af den energi, Danmark definerer som vedvarende, er bioenergi, og en tredjedel af den er importeret. Forbruget er fortsat stigende pga. EU’s mål på området samt statslige støtteordninger og afgiftsfritagelse. NOAH anbefaler derfor at bioenergi ikke skal defineres som en vedvarende energikilde og dermed fortsat være berettiget til direkte og indirekte støtte.
Eric Lartey fra Friends of the Earth Ghana forklarede derefter, hvordan EU importer store mængder træ fra Ghana, og han kom ind på at det havde negative konsekvenser for lokalbefolkningen, bl.a. i form af tab af biodiversitet og land-grabbing (dvs. når lande, private investorer og virksomheder køber eller leaser enorme landarealer i andre lande). Stig Jensen, forsker ved Center for Afrikastudier, slog fast at Afrika fastholdes i postkoloniale strukturer, bl.a. fordi landene er fastlåste i europæiske administrationssystemer og ikke får noget ud af forarbejdningen af råvarer, fordi den foregår uden for regionen. Helle Munk Ravnborg, forsker ved DIIS og forkvinde ved Mellemfolkeligt Samvirke, forklarede at de lokales tilgang til land, mad og vand – og dermed deres fødevaresuverænitet – påvirkes af optag af land til stordriftsplantager, der ud over arealbeslaglæggelsen også forbruger store mængder vand.
Alternative veje for madproduktionen
Af Bente Hesselund Andersen, NOAH Madsuverænitet
Der var fuldt hus, da NOAH i samarbejde med andre organisationer den 27. november afholdt seminar om jord, klima og bæredygtig madproduktion i Københavns Madhus.
Bente Hessellund fra NOAHs gruppe for madsuverænitet opridsede baggrunden for seminaret – nemlig at NOAHs beregninger viser, at udledningerne af drivhusgasser fra dansk landbrug er langt højere end de officielle tal, når energiforbruget og ændringerne i jordens kulstoflager regnes med, og at teknologiske løsninger ikke kan gøre dansk landbrug klimavenligt. Udledningerne stammer helt overvejende direkte og indirekte fra den store animalske produktion. Det har samtidig vist sig, at de reduktioner, der er opnået gennem de sidste 25 år, primært er opnået ved at normerne for udbringningen af kvælstof er sat ned af hensyn til vandmiljøet. Men da det netop er disse kvælstofnormer, der nu fjernes, så kan det forventes at udledningerne af drivhusgasser igen vil stige.
Herefter drejede det sig om løsninger resten af dagen. Den tyske forfatter Anita Idel gik imod den gængse opfattelse, at – af alle klimaonder – er køerne de værste. Derimod må ansvaret lægges på den industrialiserede husdyrproduktion, hvor dyrene hele tiden presses til at yde mere og mere ved hjælp af kraftfoder – i modsætning til græs, som er deres naturlige foder. Hun fortalte, at hvis det planlægges på den rigtige måde, og der ikke er for mange dyre, så kan samspillet mellem dyr, græsmarker og enge genopbygge jordens frugtbarhed og humusindhold. Sådan som det er sket på de frodigste græsstepper gennem århundreder.
Det gav anledning til en debat om, hvad der styrer den måde, vi driver landbrug på i dag. Dette tema blev fulgt op af Ole Færgeman fra Frie Bønder – Levende Land (La Via Campesina Danmark), der talte om behovet for en jordreform og andre politiske tiltag, der kan skabe bedre rammer for et bæredygtigt landbrugserhverv.
Klaus Loehr-Petersen fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug talte overbevisende om det særlige fokus på kulstofbinding, humusdannelse og liv i jorden i de biodynamiske metoder. Og Esben Schultz fra Permakultur Danmark fortalte ligeså overbevisende om permakultur som et landbrug, der modvirker klimaforandringerne – og som, hvis udbredt til al landbrug på kloden, ville kunne binde atmosfærisk kulstof i betydelige mængder.
Den afsluttende debat handlede især om, hvordan vi kan få det til at ske – om nødvendigheden af at vise, at de gode metoder både kan give producenterne en indtjening, de kan leve af, og levere mad nok til klodens befolkning. Og ligeledes om nødvendigheden af en tættere kontakt mellem producenter og forbrugere.
Dagens ordstyrer, Carsten Pedersen fra PUGAD og Forum for Madsuverænitet, holdt det hele sammen på bedste vis, og undervejs så vi den anbefalelsesværdige film Together, we can cool the planet!
Foto af Christian Poll og Ida Auken: Francois, Scandinavian Media Association
Foto af permakultur landbrug: Mira Illeris, levbaeredygtigt.dk
