Bæredygtighed har som begreb og udviklingstanke en lang forhistorie og præges af mange forskellige interesser og fortolkninger. I dette nummer sætter vi fokus på bl.a. borgernes og virksomhedernes rolle.
Af redaktionen
I 1987 definerede FN’s Brundtland-kommission bæredygtig udvikling som en udvikling, der opfylder nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Men faktisk har begrebet en lang historie, som det beskrives i artiklen Bæredygtighed gennem 300 år i dette nummer. Det er en historie, der er markeret af mange interessegrupper og af mange faglige opfattelser og konflikter. Er befolkningsvæksten en trussel? Er økonomisk vækst gavnlig eller skadelig for bæredygtig udvikling? Kan den teknologiske udvikling klare alle problemer med knappe ressourcer og miljøbelastning? Kan begrænsede eller problematiske ressourcer substitueres med andre? Spørgsmålene er mange, og debatten fortsætter. Så hvad er bæredygtig udvikling? Hvordan skal vi arbejde for den, og hvem skal gøre det?
I denne tid omkring COP21 i Paris bliver vi endnu engang mindet om, hvor vanskeligt det er for nationalstater at blive enige om en global handleplan for klimaet. Men mange andre har taget bolden op, det gælder bl.a. virksomheder, NGO’er, borgerfællesskaber, kommuner og enkeltpersoner. De har alle forskellige interesser, muligheder og begrænsninger for at drive udviklingen i en bæredygtig retning – og lægger i forskellig grad vægt på teknologiske løsninger og ændret adfærd. I dette nummer belyser vi konkret virksomhedernes rolle, betydningen af lokale, borgerdrevne klimaprojekter og deleøkonomiens muligheder og faldgruber.
Brundtland-definitionen af bæredygtighed har tre dimensioner: en miljømæssig, en social (vi skal forbedre de dårligst stilledes levevilkår) og en økonomisk (vi skal sikre fortsat økonomisk vækst). Målet om økonomisk vækst blev en del af begrebet ikke mindst på grund af pres fra de fattige lande – og ud fra en antagelse om, at det ville være muligt på samme tid at have økonomisk vækst og faldende ressourceforbrug og forurening (såkaldt absolut afkobling).
Tanken om at bæredygtighed har tre dimensioner, treenigheden planet, people and profit, har vundet indpas i virksomhedskredse. Således udtaler Novozymes bæredygtighedsdirektør, Claus Stig Pedersen, i et interview i dette nummer, at ”vi skal tjene penge ved at gøre det rigtige for verden” (også titlen på artiklen). På lignende vis kombineres IKEAs bæredygtighedsstrategi People and Planet positivemed et strategisk fokus på vækst. Artiklen Bæredygtig shop amok i IKEA? undersøger IKEAs mange konkrete tiltag, herunder samarbejdet med NGO’er, og rejser spørgsmålet om, hvor bæredygtig en virksomhed kan blive på markedets betingelser.
Med artiklen Hvad er potentialet i borgerdrevne klimaprojekter? skifter fokus til borgerdrevne klimaprojekter. Undersøgelsen, som artiklen bygger på, viser, at borgerdrevne projekter fungerer bedst, når borgere selv tager initiativ til at engagere sig eller involveres aktivt af bl.a. offentlige myndigheder.
Det er ikke tekniske løsninger, men forbrugernes nye måder at dele og bytte på, der er i fokus i artiklen Er deleøkonomi vejen til bæredygtighed? Her undersøges det, hvor meget deling af varer og goder kan bidrage til at mindske miljøbelastningen. Men faldgruberne ved deleøkonomien diskuteres også – herunder risikoen for, at husholdningerne bruger de økonomiske besparelser på øget forbrug eller at nye typer af kommercielle tjenester skaber en underklasse af dårligt betalte løsarbejdere.
God læselyst!
