Bæredygtighed og vækst er hjørnestene i IKEA’s strategi med navnet ”People and Planet positive”. IKEA udsender lige så meget CO2 som Danmark og bruger 1 pct. af verdens træ. Her er historien om IKEAs arbejde med at gøre det ”Planet positive”. Kan IKEA forene bæredygtighed og vækst?

Af Sussanne Blegaa og Karina H. B. Jensen

IKEA vandt i 2015 The Guardian Sustainable Business Award for sit samarbejde med bl.a. Verdensnaturfonden WWF gennem ti år om at hjælpe bomuldsdyrkere verden over til at udvikle mere bæredygtige metoder. IKEA vandt også en pris for virksomhedens meget ambitiøse energi- og klimatiltag. Verden ser på det IKEA gør, for med sine forretninger i 27 lande, tusind leverandører, 147.000 medarbejdere og et årligt salg på godt 200 milliarder kr., svarende til ti pct. af Danmarks BNP, så sætter IKEA mærkbare aftryk globalt.

På udflugt til IKEA i Gentofte

Vi er taget til IKEA i Gentofte i Københavns omegn. Ved indgangen møder vi kasser, hvor man kan aflevere brugte sparepærer, batterier og aluminiumskapper til fyrfadslys. Sidste år foranstaltede IKEA i Norge, at 87.000 skolebørn indsamlede 30 millioner aluminiumskapper, svarende til 20 tons aluminium. En reol med skruer og dimser til reparation af ens IKEA møbler er der også. Hver dims koster to kroner, som man lægger i en kasse. Beløbet går til Røde Kors.
   På de labyrintiske veje gennem varehuset bliver vi fristet mange gange. Køkkener, som synes så meget smukkere, funktionelle og energieffektive end det gamle derhjemme. En energibesparende gryde med to indsatser, så kartofler og grøntsager kan koges i samme gryde. Den farvestrålende kogebog med anvisninger på genbrug af rester. Den smukke Riffla kurv vævet af vandhyacinth, som er en invasiv ukrudtsplante og den nye fjerlette Hårte LED arbejdslampe, som kan oplades gennem USB-stikket på computeren, og, og, og...
   Alt er billigt og en del produkter er mere bæredygtige end tilsvarende fra andre producenter. På mange varer ser vi mærkater, som under overskriften Mennesker og miljø fortællerom varens miljøpåvirkning på samme måde som store plakater i udstillingerne. Men fremmer det bæredygtighed, når IKEA frister til udskiftning af gamle brugbare ting derhjemme og til køb af nyt, som vi måske ikke har brug for?
   Vi slutter i IKEA’s restaurant, som satser på sundere mad, flere grøntsager og kød fra opdræt med fokus på dyrevelfærd. Som noget nyt kunne vi i stedet for IKEA’s ikoniske kødboller vælge de sundere og mere bæredygtige grønsagsboller.

Bæredygtighed og vækst er hjørnestene

Bæredygtighed er en af fire hjørnestene i virksomhedsstrategien. En anden er vækst. IKEA’s chef for bæredygtighed, Steve Howard, udtaler, at bæredygtighed ikke længere handler om at gøre marginalt mindre skade, men kræver at man går hele vejen gennem grundlæggende forandringer. People and planet positiveer navnet på IKEA’s bæredygtighedsstrategi. I IKEA’s omfattende årlige bæredygtighedsrapport, IKEA Group Sustainability Report, kan man læse om konkrete mål for de kommende år, om hvor langt man allerede er nået, og om arbejdet både i forhold til kunderne og leverandørerne og rundt i alle hjørner af virksomheden. Produkterne udvikles kontinuerligt for at blive mere bæredygtige gennem hele deres livscyklus. IKEA samarbejder med velgørenhedsorganisationer, grønne NGO’er og i internationale fora for at skabe klare politiske rammer for virksomheders arbejde for en mere bæredygtig samfundsudvikling.

Kun LED-pærer

Fra 2015 går man forgæves i IKEA, hvad enten man vil købe de stadig tilladte energislugende halogenpærer eller de mere energibesparende sparepærer. IKEA er den første store forhandler, som nu satser 100 pct. på de supereffektive LED-pærer. IKEA har samtidigt halveret prisen på de mest populære LED-pærer.

Tabellen viser IKEA’s CO2-regnskab fra 2014. IKEA’s årlige globale emission på 33 millioner tonsCO2 svarer til omkring 80 pct. af Danmarks samlede udledning. De to største poster er fremskaffelse af råstoffer, som står for næsten halvdelen af CO2-udslippet, mens produkternes energiforbrug hjemme hos kunderne står for en tredjedel. Produktion af varerne tæller mindre end 10 pct. og driften af varehusene tæller knap tre pct.
   Målet er, at de tre pct. CO2 fra driften af varehusene skal være helt væk i 2020. Det skal ske ved energibesparelser og egenproduktion af vedvarende energi. Det mål er allerede blevet nået i Norden. IKEA driver f.eks. 50 vindmøller i Sverige, og varehuset i Århus har 2700 m2 solceller på taget. Men den engelske afdeling af IKEA er gået skridtet videre og tilbyder sine kunder at købe solcelleanlæg til installation på deres huse, samtidig med at IKEA hjælper med finansieringen. Kunderne kan tilbagebetale lånet med de årlige besparelser på elregningen, det såkaldte ”pay-as-you-earn”-princip.
   Godstransporten fra produktionsvirksomhederne og til butikkerne tæller kun tre pct. på CO2-kontoen, hvilket man kan tænke på, når man derhjemme fortvivlet bakser med at få samlet det nye IKEA-møbel. Når varerne kan sendes i flade pakker betyder det nemlig, at containere ikke bliver sendt halvtomme rundt. For transporten er målet, at CO2-udslippet pr. kubikmeter vare i 2016 skal være reduceret med 20 pct. i forhold til 2011. I 2014 havde man nået 13 pct. Ud over at pakke varerne tæt, satser man også på at reducere vejtransporten til fordel for tog og skib, og IKEA stiller præcise miljøkrav til alle transportleverandører.
   Kundetransporten mellem hjemmet og IKEA vejer faktisk dobbelt så meget som godstransporten på CO2-budgettet, hele syv pct. Varehusene ligger som regel i udkanten af de store byer, og kunderne kører ofte i egen bil. Men alle nye varehuse skal være tilgængelige med offentlig transport. I 2018 kommer der et nyt IKEA i centrum af København ved Dybbølsbro S-togsstation. Den første IKEA i et bycentrum åbnede i Hamburg i 2014. Kunderne kan her gratis leje cykelanhængere eller trækvogne til hjemtransporten, og resultatet er, at kun hver femte kunde kommer i bil.

I alle virksomhedens hjørner

Leverandørvirksomheder rundt i verden tilbydes rådgivning om energibesparelser, og de bringes sammen til erfaringsudveksling om bæredygtige tiltag. Medarbejderne uddannes til at være ambassadører for bæredygtighed. I Centraleuropa har man kørt en kampagne, hvor medarbejderne kunne tjene penge til en lokal, velgørende institution, hvis de undlod at køre i bil til arbejde, og i Schweiz har man stillet elcykler til rådighed.
   Den næststørste post på CO2-budgettet, produkternes elforbrug hjemme hos kunderne, er det lykkedes at reducere ganske væsentligt. I gennemsnit bruger belysning, hårde hvidevarer osv. kun halvt så megen energi i 2014 som i 2008.
   Men det største bidrag til CO2-fodaftrykket kommer fra råstofforbruget til produkterne, og her har IKEA ikke opstillet klare mål for reduktionen af CO2. Så er det mon bæredygtigt at skifte sit gamle komfur ud med et nyt elbesparende induktionskomfur fra IKEA, som det har krævet store mængder råstoffer at producere? Ved produktudviklingen stilles der krav om at bruge så små mængder råstoffer som muligt, og der lægges vægt på, at materialerne kan genanvendes efter brug. Men der er ingen klare mål for, hvor meget det største enkeltbidrag til CO2-aftrykket skal reduceres.

En procent af verdens træhugst

Billy reolen, Gulliver Tremmeseng og Lack sofabord er alle lavet af træ. Træ indgår i omkring 6000 af IKEA’s 9500 stk. store varesortiment, hvilket gør det til IKEA’s vigtigste råstof. I 2015 blev det til 15,5 millioner kubikmeter råtræ, svarende til omkring en pct. af verdens træhugst. Til sammenligning er den årlige hugst i samtlige danske skove omkring 2,5 millioner kubikmeter.
   Designerne hos Ikea har konstant en liste med specifikke bæredygtighedskrav for øje, og et af kravene er at spare på ressourceforbruget for det enkelte produkt. Den 35 år gamle Billyreol, som sælges i tre millioner eksemplarer hvert år, er derfor blevet 30 pct. lettere. Det ligeså gamle Lack bord er også blevet forbavsende let og består nu af en papirkonstruktion som en honningtavle inde i tynde finerplader. Produktionsomkostningerne er reduceret samtidigt, som den lave pris på 29 kr viser.
   IKEA har også sat sig som mål at blive ”forest positive” i 2020. For dem betyder det at de, ud over målene for deres egen forretning, ønsker at påvirke normen for certificeret træ i hele industrien. WWFs mangeårige samarbejde med IKEA har blandt andet fokuseret på at sikre øget udbredelse af FSC-certificeringer af skove. I 2020 er målet, at IKEA vil bidrage til certificering af et dobbelt så stort skovområde som de selv skal bruge.
   IKEA’s mål er, at træet i deres produkter skal produceres mere bæredygtigt eller stamme fra genbrug. I 2020 skal alt træ være FSC-certficeret eller komme fra genbrug. I 2014 var de nået op på en andel på 41 pct. IKEA’s katalog, som i 2014 blev trykt i 217 millioner eksemplarer, er den største tryksag nogensinde på FSC papir.
   For at holde priserne lave på produkterne, køber IKEA i dag også træ fra geografiske områder, hvor der generelt er udfordringer i forhold til bæredygtig skovdrift. Det er områder som Rusland, Østeuropa, Kina og Sydøstasien, hvor der er større risiko for illegal hugst og uansvarlig skovpraksis. I disse områder er det IKEA’s mål at 100 pct. af træet skal være FSC-certificeret i 2017.
   IKEA driver gennem sit datterselskab, Swedwood, skovdrift i det russiske Karelien tæt ved den finske grænse. Her ligger nogle af Europas sidste urskove, og her er IKEA gennem flere år blevet anklaget for uansvarlig skovdrift. Den svenske miljøorganisation Skydda skogen og Friends of the Earth i Sverige er blandt kritikerne, som indsamlede 180.000 underskrifter. Først efter flere års kritik blev Swedwood i 2014 frataget sin FSC-certificering i dette område. De fik den igen i løbet af et par måneder efter forhandlinger om ændringer i driften, som kritikerne dog mener er helt utilstrækkelige.
   Palmeolie bliver brugt til IKEA’s lys og visse fødevareprodukter. Palmeplantager kan også bidrage til afskovning og tab af biodiversitet. Målet er her, at IKEA’s palmeolie skal være RSPO-certificeret i slutningen af 2015.

   Både FSC- og RSPO-certificeringerne er baseret på samarbejde mellem virksomheder, miljøorganisationer og sociale organisationer. Hensigten er at udbrede skovdrift og palmeolieplantager, som både tilfredsstiller kommercielle, miljømæssige og sociale, herunder arbejdernes og lokalbefolkningens, interesser. Der er masser af interessekonflikter. Virksomhedernes ønske om højt afkast på kort sigt stemmer f.eks. ikke altid overens med vidtrækkende miljøhensyn.
   Kravene til certificeringer afspejler nødvendigvis kompromiser. Virksomhederne har en kommerciel interesse i certificeringerne, fordi certificeringer gør deres produkter mere konkurrencedygtige. Miljøorganisationer er splittede i deres holdning til FSC og RSPO. WWF støtter aktivt udviklingen af begge, mens f.eks. Friends of the Earth er modstander. Greenpeace og Verdens Skove placerer sig et sted i mellem. De kritiske miljøorganisationer mener, at miljøkravene er alt for svage, og at der for sjældent reageres, når de bliver overtrådt. De mener, at certificeringer bruges til ”greenwashing”af miljøskadelige produkter. WWF mener derimod, at det er nødvendigt at bringe de forskellige interessenter sammen i en certificeringsproces for at sætte en bæredygtig udvikling i gang, selv om det er en langsom og vanskelig proces.

Er IKEA bæredygtig?

Er IKEA så en bæredygtig virksomhed? Det korte svar er nej. IKEA belaster stadig planeten med CO2 og et enormt ressourceforbrug.
   Et længere svar er, at IKEA er i gang med en ambitiøs, mangesidig proces for at blive mere bæredygtig. IKEA har fokus på ressourcebesparelser og miljøforhold i hele værdikæden. Optimering, reduktion og certificeringer er nøgleordene. Men sammen med bæredygtighed er også vækst en af hjørnestenene i IKEA’s strategi.
   Steve Howard, IKEA’s bæredygtighedschef, siger, at bæredygtighed kræver grundlæggende forandringer i virksomhederne. IKEA har taget de første skridt. I Belgien kan kunderne f.eks. sælge deres gamle møbler til IKEA, som sælger dem videre, eller møblerne kan afleveres i varehuset, hvor sociale organisationer kan afhente dem. Kunderne kan også få kurser i at reparere deres møbler. Men kan tiltag som disse ophæve de miljømæssige påvirkninger af fortsat vækst?
   Den globale befolkning vil vokse fra syv milliarder i dag til ti milliarder i 2050. I takt med væksten i verdens befolkning og med at flere kommer ud af absolut fattigdom, skal der produceres flere køkkener og møbler. Og IKEA kan levere de måske mest bæredygtige og attraktive produkter til priser, som kan betales med en beskeden indkomst. Og de årlige IKEA-kataloger frister også os i den rige verden til et stadigt større forbrug. IKEA’s vækststrategi skal nok lykkes. Men det er tvivlsomt, om det kan forenes med et mindre aftryk på jordens ressourcer og miljø.
   IKEA vokser, fordi IKEA er konkurrencedygtig på markedets betingelser, bl.a. på grund af besparelserne ved storproduktion og ressourceeffektivt produktdesign og drift. IKEA udnytter virksomheders handlerum for bæredygtighed. Men en bæredygtig udvikling kan ikke styres af markedet alene. IKEA erkender, at der er grænser for, hvor langt virksomheden kan nå uden klare politiske visioner og rammer for samfundets bæredygtige udvikling. ”Vi har det fint med at politikerne laver mål, som er svære at nå... Vi har brug for klare signaler”, udtaler IKEA’s direktør Peter Agnefjäll.
   IKEA kan som virksomhed med en stærk bæredygtig indsats bidrage til at inspirere samfundet til at sætte de nødvendige rammer og restriktioner. Men i sidste ende er det op til os som borgere at prioritere bæredygtigheden ved at vælge de politikere, som vil sætte rammerne.

Fotos: Evan-Amos (øverst) og Paul Pehrson (nederst). Begge Creative Commons License.