København har en ambitiøs plan om at blive CO2-neutral i 2025. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedelementer i planen. Men bilerne vil stadig udlede CO2. Hvor stort er kommunens råderum? I denne artikel kigger Sussanne Blegaa – medlem af redaktionen og borger i København – nøjere på planen.
Af Sussanne Blegaa
Danmark skal i 2020 have reduceret CO2-udledningen med 40 pct. i forhold til 1990. Det siger regeringens klimaplan fra 2013. Kommunerne har et stort ansvar for at det lykkes. Flere kommuner har endda ambitiøse planer om at blive helt CO2-neutrale i løbet af en kort årrække. Aarhus vil nå målet i 2030 og Sønderborg i 2029.
Københavns kommune sigter på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad allerede i 2025. I løbet af ti år vil København helt fjerne byens to millioner tons store CO2-aftryk, samtidig med at byen vokser med 100.000 nye indbyggere og 20.000 arbejdspladser. Er det overhovedet muligt?
En CO2-neutral by er god at bo i
Luften vil være renere, støjniveauet lavere, og det bliver endnu nemmere at komme rundt i byen med cykel og offentlig transport, når byen bliver CO2-neutral. Og den bliver attraktiv for grønne virksomheder. Når man, som jeg, bor og færdes i København, kan man løbende se små og store tegn på klimaindsatsen. Jeg bruger ofte den nye brede supercykelsti langs Nørrebrogade, hvor biltrafikken er blevet stærkt reduceret, og de store kraner på Assistens Kirkegård vidner om udbygningen af metroen. Gadebelysningen på min vej skal snart skifte til energibesparende LED-lys, og i løbet af det kommende år vil vi få specielle affaldsbeholdere til hård plastik.
Når plastik bliver sorteret fra det brændbare affald, vil det fjerne 100.000 tons CO2 fra affaldsforbrændingen, og LED-lyset i gadelygterne vil mere end halvere gadebelysningens CO2-belastning.
Men det allerstørste bidrag til reduktion af CO2 i kommunen er den fjernvarme, som mit kvarter fik indlagt i 1990’erne, og som nu dækker stort set hele kommunens varmeforsyning. Nu handler det endda ikke kun om fjernvarme, men også om fjernkøling. Siden 2010 er en voksende del af de store virksomheders kølebehov blevet dækket ved hjælp af fjernkøling, hvor havvand cirkuleres rundt til virksomhederne. Her ligger et besparelsespotentiale på 80.000 tons CO2.
Grænser for Københavns handlefrihed
Københavns klimaplan for en CO2-neutral by indeholder en bred vifte af initiativer for at nå målet. Man fornemmer, at kommunen har været rundt i alle kroge af forvaltningen for at finde indsatsområder, der tilsammen skal fjerne to millioner tons CO2.
Men København er ikke en isoleret ø. Byen er afhængig af nationale klimaplaner og energiforlig, statslige reguleringer og afgiftspolitik. Energiforligets mål om at Danmarks el-og varmeforsyning skal være CO2-fri i 2035 falder fint i tråd med byens bestræbelser, og afgiftsfritagelsen for biomasse favoriserer Københavns omstilling af kraftvarmeværkerne til at fyre med biomasse.
Regeringens beslutninger kan dog også stikke en kæp i hjulet for Københavns planer, som da den i 2012 droppede planen om en trængselsring om København. Dér forsvandt klimaplanens største enkeltbidrag på 75.000 tons til reduktion af CO2 i Københavns trafik. København kan heller ikke, som oprindelig planlagt, i fremtiden få lov til at stille krav om fremskynding af skærpede energikrav til nybyggeri i forhold til lovgivningen.
Kommunen ejer HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab, der står for el- og varmeforsyningen. Via sit ejerskab kan kommunen påvirke HOFOR’s beslutninger, men selskabet skal samtidigt fungere efter normale forretningsprincipper.
Kommunen kan f.eks. ikke kræve, at HOFOR skal investere i opbygning af en geotermisk varmeforsyning i København, hvis HOFOR vurderer, at investeringen er for risikabel eller at forrentningen vil være for lav. Også selv om geotermisk varme er et prioriteret område i klimaplanen. Kommunen har dog mulighed for at stille lånegarantier.
Store forskelle mellem kommunernes CO2-udledning
Mange kommuner er gået i gang med at lave CO2-regnskaber. Det er en forudsætning for en klimastrategi, og København laver et detaljeret årligt regnskab. CO2-beregneren er det redskab, man bruger til beregning af CO2-udledningen fra en kommunes geografiske område. En københavner udledte ifølge denne beregning 3,6 tons CO2 i 2013. Det kan sammenlignes med en gennemsnitsdanskers udledning samme år på 7,2 tons eller de 30 tons, som en indbygger i Kalundborg udleder.
Forskellen mellem kommunerne skyldes især beregningsmetoden. Som hovedprincip beregner man ikke, hvor meget CO2 borgernes forbrug forårsager, men hvor meget CO2, der udledes fra det pågældende geografiske område. Og det er der stor forskel på. I København importerer man fødevarer og industriprodukter fra det øvrige Danmark og resten af verdenen. Udledninger fra denne produktion tæller ikke med i Københavns regnskab. Kalundborg kommune har derimod en af Sjællands største industrikoncentrationer, som eksporterer til hele verden, en havn, som befordrer en stor godstrafik mellem Sjælland og Jylland, og mange landbrug.
I mindre omfang afspejler Københavns lille CO2-udledning imidlertid også, at afstandene er mindre, færre biler og små boliger. Generelt er ressourceforbruget pr. indbygger væsentligt lavere i tætbefolkede byer.
CO2-neutral med biomasse og vind
El- og varmeforbruget var i 2013 ansvarligt for 71 pct. af Københavns CO2-belastning, dvs. 1.420.000 tons. En del af den CO2 skal fjernes ved energibesparelser, men størstedelen skal fjernes ved at omlægge til fyring med biomasse i kraftvarmeværkerne. Et stort bidrag skal også komme fra vind.
Man regner ikke med, at geotermisk varme kan bidrage væsentligt inden 2025, selv om København har geotermiske ressourcer, som kan dække halvdelen af varmeforbruget i hovedstadsområdet i flere hundrede år. Et geotermisk prøveanlæg på Amager har stadig tekniske problemer, og det er økonomisk en risikabel affære at lave de dybe boringer. En fejlslagen boring i Viborg kostede for nyligt fjernvarmebrugerne dyrt. Kommunen håber at kunne bygge et geotermisk anlæg på 50 MW hen mod 2025.
Fortidens løsning – fremtidens problem
I årtier er energieksperter rejst til København for at studere byens fjernvarmesystem baseret på udnyttelse af spildvarmen ved kraftværkernes elproduktion. Fjernvarmen har både sparet brændsel og mindsket CO2-udledningen. Københavns plan er nu at bygge videre på den geniale løsning samtidig med at CO2 udledningen fjernes. Det skal ske ved at fortsætte omlægningen af de gamle værker til biomasse og fjerne yderligere 400.000 tons CO2 ved at bygge et nyt biomassefyret kraftvarmeanlæg. Regeringens afgiftspolitik understøtter kraftigt den løsning.
Reglerne for CO2-beregning siger, at biomasse ikke har nogen CO2-udledning. Men det er ikke rigtigt. Energistyrelsen har for nyligt udgivet en rapport med en omfattende analyse af problemet. Den viser, at det er svært at opgøre, og at størrelsen af en eventuel CO2-besparelse ved brug af biomasse afhænger af arten af biomasse, hvor og hvordan den er produceret og mange andre faktorer. I værste fald kan CO2-udsendelsen fra biomasse være større end fra fossile brændsler. I københavnske kraftvarmeværker består biomassen primært af træpiller og træflis, som kommer fra affaldstræ, og Energistyrelsens rapport vurderer, at den type formentligt har et væsentligt lavere CO2-aftryk end fossile brændsler. Men CO2-neutral er den ikke.
Københavns kommune er klar over problematikken, og det står i klimaplanen, at biomasse ikke er løsningen på langt sigt. Det kan derfor være problematisk, at kommunen planlægger et nyt stort kraftvarmeværk, som med start i 2022 skal fyres med træflis. Det vil bidrage til klimaproblemerne langt ud i fremtiden.
Den ægte CO2-neutrale løsning kender man allerede i kommunen. Det er udnyttelse af geotermisk varme og store varmepumper i forbindelse med fjernvarmeværkerne. De store varmepumper skal, sammen med store varmelagre, udnytte overskudsstrømmen, når det blæser meget. Varmepumperne kan bl.a. hente varme fra havvand i København.
Den løsning vil ikke kunne etableres på mellemlang sigt, da de rigtigt store varmepumper endnu ikke er på markedet. Måske vil man etablere en enkelt varmepumpe på 20-50 MW inden 2025. Finansloven for 2015 har afsat midler til anlægsstøtte til store varmepumper. Tilbage står så at få ændret regeringens afgiftspolitik, som favoriserer biomassen til kraftvarmeværkerne voldsomt i forhold til elektriciteten til varmepumperne.
København rejser vindmøller over hele landet
I en tætbebygget storby er der simpelthen ikke plads til at producere store mængder CO2-neutral energi. Men Københavns klimaplan satser på at udnytte alle de lokale CO2-neutrale energikilder med solceller på tage, vindmøller hvor det kan lade sig gøre og på sigt udnytte de store mængder geotermisk energi i undergrunden. Det ændrer dog ikke ved, at størstedelen af energien skal importeres. Biomassen bliver importeret fra udlandet, fra bl.a. Polen, Rusland og Sverige. Størstedelen af vindenergien skal hentes fra Danmark uden for København.
HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab, står som bygherre for et ambitiøst projekt om at rejse over hundrede store vindmøller, 360 MW, rundt i Danmark til havs og på landjorden. I 2013 blev der rejst otte vindmøller i Lolland og Billund kommuner. I 2025 skal møllerne bidrage med en CO2-reduktion på 360.000 tons.
Det er kun en smule mere end de 300.000 tons CO2, som transporten vil udsende i Københavns gader i 2025. Planen er at kompensere for transportens CO2-udledning i 2025 ved at producere grøn elektricitet, som kan fortrænge CO2 fra kul- og gasbaseret elproduktion andre steder i landet. Det er selvfølgelig en plan, som højst kan fungere til 2035, hvor der ikke mere vil være el- og varmeproduktion baseret på fossile brændsler i Danmark.
København, cyklernes by – og bilernes
Transporten stod i 2013 for 22 pct. af Københavns CO2-udledning: 450.000 tons. Målet er, at den udledning skal reduceres til omkring 300.000 tons i 2025. En del af reduktionen sker automatisk ved at bilerne bliver mere energieffektive, og ved at elforsyningen til S-tog og metro bliver baseret på mere vedvarende energi.
Men de nuværende 241.000 tons fra personbilerne og 89.000 tons fra varebiler og lastbiler kan ikke reduceres drastisk, bl.a. fordi trængselsringen blev droppet.
Den stærke cykelindsats fortsætter, og det er måske ikke tilfældigt at forhenværende teknik-og miljøborgmester, Klaus Bondam, nu er direktør for Cyklistforbundet. Målet er at halvdelen af alle ture til arbejde og uddannelse skal foregå på cykel mod i dag 41 pct. Det sparer 40.000 tons CO2. De seneste synlige initiativer er den nye røde cykelbro, Cykelslangen, ved Dybbølsbro syd for Københavns Hovedbanegård og 2000 cykelparkeringspladser smukt indføjet på pladsen ved den nyrenoverede Ny Nørreport station.
Den kollektive trafik bliver udbygget og busserne får bedre vilkår med egne busbaner nogle steder. Biobrændsel og el vil erstatte en mindre del af forbruget af benzin og diesel. Alle kommunale personbiler vil køre på el, og København er i gang med at opstille ladestandere til elbiler på parkeringspladser.
Partnerskaber med universiteter og virksomheder
Energilab Nordhavn skal være laboratorium og internationalt showroom for dansk energiteknologi i forbindelse med en planlagt, ny bydel nord for det centrale København. Her samarbejder Københavns kommune med bl.a. DONG Energy, By og Havn og en række private virksomheder under ledelse af Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Målet er at vise, hvordan el og varme, energieffektive bygninger og elbaseret transport kan samtænkes i et intelligent energisystem.
Københavns kommune er også en af mange danske og internationale partnere i det nye DTU-ledede projekt CITIES, Centre for IT-Intelligent Energy System in cities. Projektet skal udvikle metoder til at sammenkoble den fluktuerende elproduktion fra solceller og vindmøller med fjernvarme, naturgas og transport i byerne. Projektet hænger sammen med de mange green/smart cities projekter rundt omkring.
Fortæl københavnerne om den CO2-neutrale by
De kommer allerede fra hele verden for at lade sig inspirere af København – af cyklerne, fjernvarmen, vindmøllerne og alle de andre grønne tiltag. The Guardian, New York Times, Le Monde – de skriver alle om Københavns ambitiøse klimaplan. Men mange af de københavnere, som jeg møder, har ikke hørt om planen. København har været bedre til at brande planen udadtil end til at engagere sine egne borgere.
Kommunen har mange ambitiøse tiltag inden for den kommunale virksomhed, og de nye byudviklingsområder bliver planlagt til lavenergi og bæredygtig transport. Men klimaplanen opererer med, at for hver en krone kommunen investerer i udvikling af den CO2-neutrale by, skal private investere 100 kr. Så kommunen er ikke i tvivl om, at man skal ud med budskabet. Man arbejder med forskellige initiativer rettet mod forskellige typer virksomheder og ejendomsbesiddere – f.eks. for at fjerne barrierer for energieffektiviseringer i udlejningsejendomme.
Som almindelig borger i byen ser man tiltag som nye cykelstier og frasortering af plast i affaldet, men man kæder det ikke nødvendigvis sammen med målet om den CO2-neutrale by, som mange aldrig har hørt om. København satser ikke på at inddrage alle borgerne og negligerer dermed de løsninger og det medejerskab, som et fælles engagement og ildsjæle kunne bidrage med.
Foto: Ursula Bach
