Den måde vores opsparinger investeres på bestemmer samfundets udvikling. Læs her baggrunden for dette nummers to artikler om arbejdet med at fremme ansvarlige investeringer.
Af Sussanne Blegaa
Mange af os giver til Røde Kors, når de ringer på døren, og giver større beløb hvert år til Greenpeace eller et sponsorbarn i Afrika. Vi prøver med vores penge at give verden et lille skub i en bedre retning.
Men vores ofte langt større opsparing i banken er bl.a. investeret i våbenproduktion, kulminer og udvinding af olie i Arktis. Den slags aktier ligger i de såkaldte investeringspuljer, der er en slags indkøbskurve, som banken har puttet en række aktier, obligationer og andre værdipapirer i. Stort set det eneste banken normalt vil spørge om, før de udvælger værdipapirer til vores kurv, det er hvor store risici, vi er parat til at tage. Hvis afkastet ser rimeligt ud, vil de fleste af os ikke stille flere spørgsmål. Men vi er faktisk blevet medejere af virksomheder, som vi i andre sammenhænge måske tager afstand fra. Bankens valg af aktiver afspejler ikke vores værdier og vores ansvar over for fremtidige generationer. Ikke desto mindre ”har den måde vores penge bliver investeret på en meget betydelig indflydelse på vores samfund på godt og ondt”, udtaler Sasja Beslik, chef for ansvarlige investeringer i Nordea, til Nordea Invest Magasin.
Vi kan blive overvældet af kompleksiteten i finansverdenen, græmme os af skyldfølelse og lukke øjnene. Eller vi kan lægge pres på banker og politikere for at give opsparere let tilgængelige og klart forståelige valgmuligheder af ansvarlige investeringer i overensstemmelse med den enkeltes værdier.
Ansvarlige investeringer er ikke en ny opfindelse. Allerede i 1700-tallet forbød den religiøse gruppe kvækerne deres medlemmer at investere i den profitable slavehandel. 1900-tallet har set mange eksempler på etisk begrundede massefrasalg, ”divestment”, af aktier. Under Vietnamkrigen blev der frasolgt aktier i Dow Chemical, som producerede napalm, og et massivt frasalg af aktier i sydafrikanske virksomheder var med til at vælte apartheid-regimet.
I 2006 blev principperne for ansvarlige investeringer forankret i FN under navnet UN-PRI, ”UN – Principles for Responsible Investments”. UN-PRI er et forsøg på at fremme ansvarlige investeringer ved at indføre internationale investeringstandarder i forhold til miljø, social ansvarlighed og god virksomhedsledelse. Principperne går ofte under betegnelsen ESG (Environment, Social, Governance).
Den danske regering har opfordret finansielle virksomheder til at tilslutte sig UN-PRI, og det har adskillige danske banker, pensions og forsikringsfonde gjort. Det betyder, at de opfordres til at indgå i dialog om brud på ESG med de selskaber, som de investerer i, såkaldt aktivt ejerskab. I sjældne tilfælde kan det føre til eksklusion af selskaber. Det kan være svært at vurdere, hvilken effekt tilslutning til UN-PRI har. Der er ikke stor transparens omkring de gennemførte dialoger med selskaberne. De få eksklusioner sker næsten udelukkende pga. produktion af specielle, ulovlige våben og næsten aldrig pga. miljø eller klimaforhold.
Impact investment, påvirkning gennem investeringer, er en mere aktiv tilgang til ansvarlige investeringer. Her foretager investorerne en positiv screening og tilvælger aktivt investeringer i virksomheder med den hensigt at skabe målbare løsninger på verdens sociale og miljømæssige udfordringer samtidig med et finansielt afkast. ESG er en ”gør ikke skade” tilgang, og impact investment en ”gør gavn” tilgang.
