Over 1,7 millioner danskere er udsat for trafikstøj, det vil sige en lyd fra trafik, som ligger over Miljøstyrelsens grænseværdi. Lavere hastigheder og støjskærme er en del af løsningen. Spørgsmålet er om folkesundheden samt miljøet vægtes højt nok, særligt i de samfundsøkonomiske beregningsmodeller.
Af Amanda Marie Hohol
Det er ikke en nyhed, at trafikstøj kan medføre en række sygdomme. Støjen fra trafikken går ind og stresser vores kroppe og forstyrrer vores nattesøvn. Med et stort antal stresshormoner i kroppen øges risikoen for, at man bl.a. kan udvikle blodpropper, overvægt og diabetes. Jo højere støjen er, desto mere stiger risikoen. ”Vi ved, at trafikstøj øger risikoen for blodpropper i hjertet og sandsynligvis også for diabetes og slagtilfælde. Studier peger på, at det kan have betydning for en række andre sygdomme som bl.a. brystkræft og kan påvirke indlæringen blandt børn”, siger Mette Sørensen, der er adjungeret professor på Roskilde Universitet og ekspert i trafikstøj.
Forskningsresultater viser bl.a., at man har en 27 procents forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers, hvis man over en årrække eksponeres for trafikstøj over 55 dB. Ser man på antallet af demenstilfælde i 2017 betyder det, at ud af de 8.475 tilfælde kan de 1.216 knyttes til trafikstøj. Kilde: sdu.dk. Foto: Unsplash.
Forskere fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Odense Universitetshospital har i et nyt studie fundet en sammenhæng mellem trafikstøj og demens. Det viser sig således, at der med tiden kun bliver tilføjet flere sygdomme på listen over, hvilke konsekvenser trafikstøj har. Den nye forskning på området peger på, at vejstøj øger risikoen for demens med 27 pct. og er ansvarlig for ca. hvert sjette tilfælde af demens. Det er alarmerende, når vi ved, hvor mange mennesker der udsættes for skadelig trafikstøj. ”30 pct. af befolkningen er udsat for trafikstøj, som vi ved er skadelig for deres helbred. Det er ret mange. Så der er en del at gøre”, siger Mette Sørensen.
WHO’s grænseværdi er 53 dB, hvorimod Miljøstyrelsens er 58 dB. Billede af Edvard Munch.
Sænk hastigheden på vejene
Et værktøj, der kan medvirke til at reducere støjen fra trafikken her og nu, er at nedsætte hastigheden på vejene. ”Hvis man nedsætter hastighedsgrænsen til 90 km/t på motorvej, vil trafikstøjen også sænkes hørbart. Men i de gældende samfundsøkonomiske beregningsmodeller vægtes tiden rigtig meget. I nogle tilfælde betyder det, at nedsættelse af hastighedsgrænsen er et værktøj, som kan være vanskeligt at få lov at bruge”, siger Sif Enevold, der er chefprojektleder i Gate21, som er en organisation, der samler regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner i partnerskaber inden for grøn omstilling. Støjskærme er et andet eksempel på støjbekæmpelse, der kan halvere støjen for dem, der bor tættest på en vej.
Der findes også støjreducerende asfalt, men effekten har vist sig at aftage relativt hurtigt bl.a. på grund af dens holdbarhed. I Vejdirektoratet har man valgt at anvende det såkaldte klimavenlige slidlag, når man lægger ny asfalt. Dette er udviklet med øje for at reducere rullemodstanden mellem dæk og vejbane og reducere køretøjets brændstofforbrug. Ifølge Vejdirektoratets egne beregninger er der dog kun tale om beskedne 1,2 pct. mindre brændstof for biler og lastbiler. Det er altafgørende, at anvendelsen af det klimavenlige slidlag ikke giver fripas til at fortsætte som hidtil med høje hastigheder og udbygning af vejnettet.
Sænk hastighederne på vejene, og hop på cyklen i stedet. Foto: Unsplash.
Kommunerne og staten har det formelle ansvar for at reducere og forebygge trafikstøj, men de enkelte borgere kan også være med til at gøre en forskel. Enkelthændelser, hvor en motorcykel f.eks. gasser op, er også med til at skabe støj. Her kan kampagner være med til at sætte fokus. Gate21 peger også på, at man flere steder i Europa eksperimenterer med teknologi, der kan måle støjudledningen fra hver enkelt bil og motorcykel som grundlag for f.eks. bøder eller udelukkelse fra bestemte områder.
Man kan være tilbøjelig til at tro, at elbiler ikke skaber trafikstøj, da en elmotor er mere eller mindre lydløs. Men på de veje, hvor man allerede kører over ca. 40 km/t, vil støjen fra friktionen mellem dæk og vejbane være dominerende, og så gør elbilernes indtog i praksis ingen forskel for støjniveauet. ”Faktisk kan det virke modsat”, siger Sif Enevold. ”Nogle elbiler er tungere og har bredere dæk, og det kan give en højere støjudledning. Det er en vigtig faktor at tage med, når vi kigger ind i fremtidens transportmuligheder.” En stigning i antallet af elbiler kommer derfor ikke til at gøre den store forskel på trafikstøjsområdet. Kun på de veje, hvor hastigheden er lav, vil der være en forskel.
Penge kan gøre en forskel, men der er lang vej
Igennem de senere år er der kommet mere fokus på trafikstøj både i medierne, på Christiansborg og i kommunerne. De sundhedsmæssige konsekvenser er som nævnt ikke noget nyt, men finansieringen på trafikstøjsområdet er stadig ikke overvældende. ”Vi skal huske, at trafikstøj er det næststørste miljøproblem i Europa for os mennesker og vores sundhed”, siger Camilla Rosendahl, der er projektmedarbejder i Gate21.
I den statslige Infrastrukturplan 2035 er der afsat midler til støjreducerende tiltag ved udbygning og nye veje. Der er også afsat tre milliarder kroner til bl.a. støjskærme langs eksisterende statsveje. ”Det kan lyde af meget, og det er også markant mere, end der tidligere har været afsat. Der er en udvikling i gang, og pengene kan gøre en stor forskel, men der er stadig rigtig lang vej”, siger Camilla Rosendahl.
Ifølge Sif Enevold fra Gate21 er det trods alt et godt bidrag over en 10-årig periode. Det er endvidere nødvendigt, at der fortsat afsættes midler til forskning, så nye tiltag og den nyeste viden bliver formidlet ud til dem, der har ansvaret for Danmarks infrastruktur.
Foto: Unsplash.
Vores helbred og miljø er vigtigere end tid
I de samfundsøkonomiske beregningsmodeller værdisætter man, hvor meget hurtigere vi kan komme fra A til B, og hvor meget mennesker er generet af trafikstøjen. Det gælder også, hvor meget det koster at indlægge folk på grund af trafikstøj, ligesom de klima- og miljømæssige konsekvenser også indgår i beregningerne. Men ifølge Gate21 bør både de støj- og miljømæssige konsekvenser vægtes højere end de gør nu. ”Måske er det i virkeligheden der, at der er noget, som er lidt "off". Hvis trafikstøj skal tages alvorligt som samfundsudfordring, skal det afspejles i de økonomiske modeller, og her er trafikstøjens konsekvenser prissat for lavt”, siger Camilla Rosendahl fra Gate21.
Det er Transportministeriet, som har ansvaret for beregningsmodellen for trafikstøj. Her udtaler man, at der ingen planer er om at ændre modellen på nuværende tidspunkt. Spørgsmålet er, hvornår man fra politisk hold indser, at det er på tide at vægte folkesundheden og miljøet højere end de få minutter, der vindes på vejene, ved at man kører hurtigt eller ved at etablere flere veje i landskabet. Et fortsat øget politisk fokus og folkeligt pres på trafikstøjsområdet er nødvendigt.
Gør noget selv: Se Borgerforslag mod vejstøj
