Motorveje skaber modstand - ikke mindst når der er noget af Sjællands skønneste natur og dele af Samsø og Østjylland, der går ud over.

Af John Holten-Andersen

Over de sidste ca. 50 år er vort land blevet plastret til med stadigt flere motorveje, og i dag er Danmark det land i Europa med flest kilometer motorvej pr. indbygger. Alligevel synes et stort flertal af politikere sekunderet af toppen af dansk erhvervsliv ikke, vi har fået nok. Store nye indgribende projekter er på tegnebrættet, og en del af dem er allerede blevet besluttet ved den seneste infrastrukturaftale, som Folketinget indgik tidligere i år.

Igennem årene har mange forsøgt at protestere mod en række af de mest ødelæggende motorvejsprojekter, men forgæves. Det er som om vi har været oppe imod en uovervindelig maskine, der bare har kværnet derudad. Det er jo selve FREMSKRIDTET, der her ruller sig ud på fire hjul, det fremskridt der indebærer, at vi skal overvinde alle afstande og frigøre os fra enhver tilknytning til et sted. Hver morgen og hver eftermiddag ser vi dette FREMSKRIDT udfolde sig, når kilometerlange bilkøer snegler sig ind mod eller ud af de store byer. Og hidtil har de fleste af os blot trukket på skulderen over dette vanvid, for hvad skulle vi stille op mod overmagten?

En modstandsbevægelse tager form
Og dog er det, som om overmagten på det sidste har fået nogle alvorlige ridser i lakken. Flere og flere steder i landet er borgere begyndt at samle sig og gå til modstand. Og i modsætning til tidligere har denne modstand formået at skabe bredere klangbund i befolkningen. Det har vi f.eks. set omkring den tredje Limfjordsforbindelse over Egholm, omkring Lynetteholmen i København og sidst, men ikke mindst omkring megaprojektet over dem alle: Kattegatforbindelsen. Den skal efter planen gå fra spidsen af Røsnæs/Asnæs i Vestsjælland, over Samsø og videre til Hou i Østjylland.

Da dette vanvidsprojekt blev lanceret af tidligere transportminister Ole Birk Olesen i 2018, så det ud til at være et uafvendeligt forehavende. En kødrand af borgmestre, et stort flertal i Folketinget, herunder de to store motorvejspartier Venstre og Socialdemokratiet, samt det samlede danske erhvervsliv plus en række af de store fagforbund bakkede op om ideen. En forundersøgelse til 60 mio. kroner blev søsat, og man talte om, at anlægget kunne stå færdigt i 2035. Hvordan overhovedet skabe en modstand, der kunne hamle op med denne overmagt? 

I udgangspunktet fandtes ingen organisation, der kunne mobilisere til modstand. Jo, der fandtes godt nok en række landsdækkende grønne organisationer, men meget få af dem beskæftigede sig seriøst med infrastruktur, og de, der gjorde, var enten små og svage eller vægrede sig ved at gå direkte imod den fremherskende mening på bjerget. Der var ikke andet for end at forsøge at bygge en modstand op nedefra. 

Det startede med at en gruppe borgere på Røsnæs – fastboende og sommerhusejere – satte sig sammen og allerede i sensommeren 2018 dannede foreningen Nej til motorvej på Røsnæs. En vigtig diskussion under foreningens stiftelse var, om den skulle handle om Kattegatforbindelsen som sådan eller tage afsæt i den lokale modstand mod en motorvej ud over den smukke halvø. Beslutningen blev at fokusere på Røsnæs, men samtidig blev det fra starten slået fast, at foreningen ikke ville pege på nogen anden linjeføring, f.eks. over Asnæs, samt at foreningen ville arbejde for, at der blev dannet tilsvarende foreninger på Samsø og i Østjylland.

Det sidste førte til, at foreningen Stop motorvej over Samsø blev stiftet i januar 2020, og i december 2020 fulgte så Østjyder mod Kattegatforbindelsen. Siden er foreningen Nej til motorvej på Asnæs blevet dannet. Parallelt med disse initiativer har en gruppe ildsjæle dannet hjemmesiden og Facebookgruppen Kattegatforbindelsen - Nej tak som samler værdifuld viden om alle aspekter af projektet. Efter denne organisatoriske opbygning af modstanden har arbejdet gået på to ben: På den ene side den lokale mobilisering i de berørte områder og på den anden side et stadigt tættere tværgående samarbejde mellem de 4 foreninger og Kattegatforbindelsen - Nej tak. 

Det sidste tog for alvor fart med etablering af et Fællessekretariat for foreningerne i vinteren 2021. I dette regi blev der udarbejdet en fælles folder, der blev masseuddelt i de berørte områder hen over påsken. Samtidig blev der arbejdet på en fælles Grønbog om nogle af de overordnede aspekter og problemer ved forbindelsen: natur, landskab, støj, klima, trafik, økonomi m.m. Med afsæt i Grønbogen blev der desuden afholdt en velbesøgt høring på Christiansborg i september 2021 med en række faglige oplæg om disse temaer.

Modstand nytter
Lokalt er arbejdet med den lokale mobilisering foregået ved uddeling af materiale, deltagelse i et utal af lokale arrangementer, indlæg i lokalaviserne, kontakt til politikere osv.  En foreløbig prøve på, om det er lykkedes, var det netop afholdte kommunalvalg. Alle steder har der været arbejdet på at få Kattegatforbindelsen på dagsordenen. Selvom om mange politikere mente, at emnet ikke hørte hjemme i et kommunalvalg, ville borgerne det anderledes. I diverse undersøgelser i de berørte kommuner blev netop Kattegatforbindelsen udpeget til valgets vigtigste tema. Resultatet af valget var da også, at sammensætningen af kommunalbestyrelserne blev forrykket markant til modstandernes fordel. I forvejen var alle partier på Samsø mod en motorvej tværs over øen. I Odder Kommune rummer den nyvalgte kommunalbestyrelse et flertal af nej-sigere, og i Kalundborg vil et flertal nu modsætte sig motorveje ud over såvel Røsnæs som Asnæs, selvom de fleste fortsat er for en Kattegatforbindelse. 

Læren af alt dette er, at det godt kan lade sig gøre at sige magten midt imod. Også når det handler om motorveje. Men kampen er langt fra vundet, tværtimod er den først lige begyndt. Vi er fortsat oppe imod meget stærke og velorganiserede kræfter, der ovenikøbet har store statslige institutioner og en hær af konsulenter og rådgivere i ryggen. Så vi må fortsætte med at udvikle den folkelige modstand lokalt, men et virkeligt gennembrud får vi nok først den dag, hvor der for alvor sættes spørgsmålstegn ved hele den herskende transportpolitik og dens favorisering af biler og motorveje. Det kræver at vi får skabt en national organisation, der kan samle de mange spredte modstandskampe i en fælles indsats. 

Det er en kæmpe opgave, men ikke umulig. I Wales har parlamentet for nylig besluttet at sige stop for nye motorveje i landet og i stedet satse på andre og mindre indgribende løsninger. Det kan også lade sig gøre i Danmark.

Foto: Tobias Markussen (naturstyrelsen.dk)

Se oversigt over artikler i Nyt Fokus #20