Vi kan lave drejebøger for alle sektorer, som fortæller hvordan vi omstiller til bæredygtighed - også for transport.
Af Niels Aagaard
Dansk trafiks udfordringer er voldsomme. Transport står for 29% af den samlede C02, ødelægger biodiversitet, skaber trængsel, støj og forurener luften. Bilernes antal vokser mod amerikanske tilstande og efterlader en kollektiv trafik i krise.
En gennemsnitsbil kører 3,5% af tiden og holder stille i mere end 96% af tiden. Der sidder 1,05 person i hver bil, selvom der er plads til 5. Hver bil optager 2-3 P-pladser og et himmelråbende stort antal km asfalt. Alle ved, at de er stærkt klimaskadelige, og at f.eks. en S-bane har kapacitet som 32 vejbaner.
Alligevel kører vi stadigt mere i bil, får flere biler per familie, cykler mindre og bruger kollektiv transport (KT) langt mindre. Man kan dårligt forestille sig en mere grotesk og klimaskadelig brug af klodens ressourcer. Og så er der intet sagt om himmelstormende luftfart eller øget global handel via lastbiler og skibe. Det kan og skal gøres klogere.
Politikerne
De politikere i byråd og Folketing, der har serveretten til at ændre tingenes tilstand, har de sidste årtier gjort alt for at understøtte katastrofekursen. Siden 2007 har skiftende regeringer nedsat skat og afgifter og gjort det stadig billigere at køre i fossilbil. I juni i år valgte S-regeringen sågar en trafikreform med Danmarkshistoriens største investeringer i veje, motorveje og broer.
Man løser problemerne med mere af det, der skabte problemerne, selvom al trafikforskning viser, at flere veje betyder flere biler, som på sigt betyder mere kø. Og man lader som om trafikkens klimaskader kan klares med elbiler, selvom f.eks. regeringens Klimaråd fortæller, at elbiler i heldigste fald belaster klimaet med 50% så meget CO2 og dertil opbruger vitale ressourcer.
Den magtfulde lobby – dem, der handler og planlægger
En magtfuld bil- og vejlobby tjener store penge på at bygge præcis de transportrammer i form af motorveje, broer og havne, som forstærker klima- og naturødelæggelsen. Den består af magtfulde industrier bag asfalt, beton, grus, biler, elektronik, stål og ressourcestærke organisationer som Dansk Vejforening, FDM, Bilbranchen. De arbejder effektivt og under radaren. Lobbyismen spiller tæt sammen med Vejdirektoratet, Transportministeriet og beregningsmodeller, der er skræddersyede til at argumentere for en stadig udbygning af veje og broer.
En samlet plan er nødvendig
Med udsigten til snarlige klimakatastrofer og udtømning af klodens ressourcer er det indlysende, at vi er tvunget til at omlægge al trafik til bæredygtig mobilitet i løbet af få år. Det kan ikke ske uden en samlet plan. For man får ikke bilister over i KT, før den kan fungere i en travl hverdag og er billig, fleksibel og højfrekvent. Man får ikke folk til at tage cyklen uden et udbygget net af cykelstier. Vi får ikke tilstrækkelig med elbaseret trafik, før vi har tilstrækkelig produktion af vedvarende energi, osv. Tingene hænger sammen, og det gælder, især når der som her er tale om store investeringer.
Drejebøger
Jens Otto Krags bog Fremtidens Danmark fra 1945 var en drejebogsagtig vision for Danmarks udvikling til et velfærdssamfund. De følgende 50 år var ét langt arbejde for at gøre visionen til virkelighed. I dag har vi mere end nogensinde brug for drejebøger – for visioner om et samfund, der respekterer planetens grænser og sikrer social retfærdighed, og også beskriver, hvordan vi når målene inden for alle sektorer og for samfundet som helhed (se kilderne: Steen Hildebrandt og Det Fælles Bedste).
Inden for ”transport” har vi brug for en samlet plan - en drejebog - som fortæller, hvordan vi kan indrette fremtidens bæredygtige mobilitet som helhed (visionen). Og hvordan vi skridt for skridt kan komme derhen, så de enkelte transportformer - bus, tog, cykel, gang, bil - understøtter helheden (veje til målet). Det vil samtidig give os konkrete alternativer at kæmpe for.
Eksempler på planer
Ingeniørforeningen, IDA, har lavet en skitse til en samlet plan for transportsektoren. Den viser, hvordan vi kan minimere biltransporten, fremme elbaseret KT, støtte cyklisme og skabe sammenhæng mellem de enkelte transportformer. Alene ved at ændre adfærd kan vi opnå 43% CO2-reduktion ved omstilling fra bilisme til gang, cyklisme og kollektiv transport. De sidste 27% op til 70% reduktion opnås ved øget brug af delebiler, samkørselsordninger og flere el-biler (se kilden: IDA).
Planen illustrerer også, hvilke konkrete handlinger der skal til for at realisere den. Ved afstande på 2-5 km siger den f.eks.: Bilfrie bykerner, max 30 km i byer, langt flere cykelstier, delebiler, CO2 afgifter på fossilbiler, tilskud til elcykler, frekvens på KT øget markant. En sådan planskitse kan udbygges og konkretiseres, bl.a. med Cyklistforbundets plan Giv Danmark 2.275 km ny cykelsti, der fortæller, at 65% af danskerne har under 20 km til arbejde, en afstand der er overkommelig på elcykel, og at 34% bor inden for 10 km i de 28 største og mest trængselsramte byer. Den anviser også en placering af cykelstier, der kan skabe sammenhæng mellem cyklisme, bus og tog (se kilden: Cyklistforbundet).
Sådanne planer kan gennem en systematisk tilrettelagt folkelig debat gives bredde og derved opnå en demokratisk legitimitet, der giver ejerskab til en samlet plan for omstillingen. Det var ud fra den tankegang Det Fælles Bedste tilrettelagde et landsdækkende webinar i maj 2021 sammen med otte andre ngo’er, hvor planer blev debatteret med kyndige eksperter. Herfra går vi i 2022 videre til at drøfte detaljerede omstillingsplaner i konkrete kommuner og regioner, i større byer og på landet. Vi inddrager nogle af de store hindringer, som f.eks. Kattegatforbindelsen, Lynetteholmen og Egholm.
Det kræver et samspil mellem mange grønne foreninger og lægger op til, at alle borgerforeninger, som i dag demonstrerer i eget lokalområde én og én imod broer og overflødige motorveje, går sammen i én fælles bevægelse.
Transport for borgere og planet
Da amterne blev nedlagt, forsvandt borgerindflydelse og en væsentlig instans for naturbeskyttelse. Planlægning af motorveje blev endnu mere et “wild west”, hvor borgerne køres over af magtfulde lobbyorganisationer.
Vi skal have demokratiet tilbage med klare klageadgange, gennemsigtighed, inddragelse af borgerne, ordentlige høringsfrister og større vægtning af klima og miljø i VVM-undersøgelser.
Omstillingen styrkes, når vi ved, hvad vi vil udtrykt i en samlet plan. Sådanne planer kan laves inden for alle sektorer, og lokalt kan vi som borgere gennemføre betydelige dele heraf, f.eks. lokal samkørsel og deleordninger. Ved at gå sammen i en borgerbevægelse på landsplan, kan vi skabe omstillinger i praksis og presse politikerne til at gennemføre de supplerende nødvendige reformer. Det arbejder vi for i Det Fælles Bedste.
Kilder:
Steen Hildebrand: Steen Hildebrandt udgav for nylig bogen ”Det bæredygtige Velfærdssamfund” 2021, som beskriver behovet for at udforme en drejebog eller samlet plan for fremtidens Bæredygtige Velfærdssamfund.
Det Fælles Bedste: Folkeavisen for et Bæredygtigt Danmark udgivet af Det Fælles Bedste beskriver skitser til drejebøger for 10 centrale samfundssektorer https://detfaellesbedste.dk/
IDA: Omstilling til Bæredygtig Mobilitet”, IDA, april 2021, https://ida.dk/om-ida/ida-mener/analyser-og-rapporter/oevrige-analyser/omstilling-til-baeredygtig-mobilitet
Cyklistforbundet: https://www.cyklistforbundet.dk/aktuelt/lige-nu/2275km/
Foto: Niels Aagaard
