I Roskilde Kommune sætter vi fokus på mobilitet gennem hele livet. Borgernes behov ændrer sig nemlig i takt med livets faser og skift, f.eks. skolestart, uddannelse og arbejdsliv. Med ny viden og nye tiltag er målet at påvirke borgerne til at træffe mere bæredygtige transportvalg.
Af Jakob Skovgaard Villien og Marie Vang Nielsen
Nye vaner er mindst lige så vigtige som nye cykelstier
I Roskilde Kommune arbejder vi bredt med bæredygtig mobilitet. Selvfølgelig er det først og fremmest vigtigt, at den fornødne infrastruktur er til stede for at give borgerne det bedst mulige grundlag for at træffe bæredygtige transportvalg. For det første skal infrastrukturen være på plads, og dernæst arbejdes der f.eks. med løbende at udbygge og forbedre cykelsti-nettet og cykelparkeringen ved kommunens stationer og andre vigtige rejsemål, at optimere det kollektive transporttilbud og at arbejde for at sikre tilstrækkelig ladeinfrastruktur til elbiler. Ud over at anlægge ny infrastruktur arbejder vi altså løbende på både at forbedre og udnytte den eksisterende infrastruktur mere effektivt. Men det er ikke nok. Det er nemlig mindst lige så vigtigt at påvirke selve vanerne i en mere bæredygtig retning, og det gør vi bl.a. ved at sætte fokus på alle målgrupper og disses forskellige behov. En kombination af god infrastruktur og påvirkning af adfærd går således hånd i hånd.
Flere kører i bil og færre kører på cykel – hvordan vender vi udviklingen?
Vejdirektoratet melder om flere biler på vejene på landsplan som følge af COVID-19, hvor flere har anskaffet bil eller tilmed en bil mere, og også som følge af at færre har benyttet offentlig transport grundet frygt for smittefare. Men det er desværre ikke hele den negative udvikling, der kan tilskrives pandemien. Ligesom i den øvrige del af landet er der således i Roskilde Kommune sket en udvikling i de seneste år henimod, at flere kører i bil, og færre kører på cykel trods løbende udvikling og forbedring af cykelsti-nettet. Det viser DTU’s årlige transportvaneundersøgelser. Specifikt for cykeltrafikken har den været faldende i kommunen siden 2010.
Der er flere årsager til denne udvikling, men det er ikke alt, vi kan forklare. Derfor arbejder vi løbende på at indhente ny viden om de forskellige målgrupper (børnefamilier, skolebørn, unge, pendlere og ældre) – både for at forstå, om tendensen er gældende for alle målgrupper samt for at få en forståelse for hvilke tiltag, der virker, hvis vi vil vende udviklingen for de forskellige målgrupper. Vi arbejder derfor med mobilitet i alle aldre og vil gerne forstå de forskellige aldersgruppers vaner, behov og forståelse af transport for dermed at kunne målrette indsatserne bedre.
Børnefamilien – der hvor transportvaner grundlægges
Ved samtlige kommunale daginstitutioner (børnehaver samt integrerede institutioner) vil vi i efteråret 2021 gennemføre en undersøgelse, hvor transportmønstre kortlægges. Undersøgelsen foregår ved optælling i morgentimerne af forskellige transportmidler, som børn og forældre benytter og dernæst med spørgeskema til forældrene om vaner, motiver og ønsker. Ligeledes spørges til oplevelse af tryghed og om hjælp til udpegning af lokaliteter som opleves usikre. Med undersøgelsen ønskes klarhed over, hvorledes transport i de helt små aldre foregår, og ikke mindst hvad der ligger til grund for valget om at benytte det ene frem for det andet transportmiddel. Målet er at kunne udpege, hvad der skal til for, at de forældre, der kan og har lyst, også føler sig trygge og i stand til at tage de små med på cykel, løbehjul og gåben til institutionen. Efter undersøgelsen tilbydes udvalgte institutioner desuden et besøg af Dansk Skolecykling, som laver cykellege med børnene samt underviser pædagoger i, hvordan de selv kan implementere sjove og lærerige cykellege som en del af dagligdagen i daginstitutionen.
Vi ved, at vaner dannes gennem hele livet, og at forholdet til cykel og bil potentielt startes i de tidlige leveår og påvirkes af forældres valg og rationaler. Ved at sætte fokus på mobilitet i daginstitutionerne på en positiv måde kan vi være med til at påvirke forældres valg af transportmiddel.
Forholdet til cyklen opbygges helt fra de tidlige leveår og påvirkes i høj grad af forældrenes valg. Foto: Roskilde Kommune.
De unge som fremtidens trafikanter
De unge borgere er en anden helt central målgruppe, som vi ikke vidste særlig meget om. Også her kunne vi se en negativ udvikling på landsplan, hvor unges brug af bil er steget fra 16% i 2010 til hele 24% i 2019 (DI’s analyse, juni 2021). Derudover kunne vi se, at parkeringspladserne ved uddannelsesinstitutioner var godt fyldt op på de fleste dage. Det gav anledning til at sætte fokus på de unge på kommunens ungdomsuddannelser som en specifik målgruppe, da vi også ved at mange har et skift i deres transportvaner, når de starter på en ungdomsuddannelse.
I foråret 2021 gennemførte vi derfor en undersøgelse blandt alle de unge, der går på en ungdomsuddannelse i Roskilde både med fokus på hvordan de transporterer sig, men mindst lige så vigtigt hvorfor. Hvilke værdier knytter de til de forskellige transportmidler, og hvad er barriererne for at træffe mere bæredygtige valg? Målet med projektet, som vi kalder ’Fremtidens trafikanter’ (støttet af EU-midler gennem Interreg). har således været at undersøge men også at forstå de unges transportadfærd og at inddrage dem i udviklingen af bæredygtige løsninger, der passer til deres behov. Dermed kan vi være med til at sikre, at fremtidens trafikanter vælger grøn mobilitet.
Som formodet viser undersøgelsen et tydeligt skifte i transportvaner fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Lige så mange kører i bil (ca. 1/5), men hvor de før blev kørt i skole af forældrene er det på ungdomsuddannelserne ca. halvdelen af bilisterne, der kører selv i enten egen eller forældrenes bil. Fordi uddannelsesinstitutionerne har et meget større opland end folkeskolerne, og eleverne derfor generelt får meget længere transport, viser undersøgelsen, at 50% af eleverne benytter kollektiv transport (kun 15% i udskolingen på folkeskolerne), og kun ca. 20% cykler eller går (over 60% cykler/går i udskolingen). Men ikke al udviklingen kan tilskrives afstand. Når eleverne fylder 18 år, og de fleste får kørekort og adgang til bil, taber den kollektive transport terræn. Til gengæld holder cyklisterne fast i de gode vaner, idet lige mange cykler blandt dem, der er under 18 år og dem der er over 18 år.
Værdimæssigt vægter de unge bilen højst, men cyklen rangerer heldigvis også højt. Og så er der store interne forskelle på tværs af de forskellige uddannelsestyper – på handelsskolen er det ikke overraskende mere cool at køre i bil end på, hvad de unge selv kalder ’hippie’-gymnasiet. Bilen forbinder de med fleksibilitet og frihed - fortællinger vi kender fra den generelle opfattelse af bilen som det ultimative frihedssymbol. Men hvad der overraskede os var, at bilen også er en identitetsmarkør for voksenlivet og dermed et meget vigtigt element i de unges liv som del af skiftet fra barn til voksen. Men de tager ikke bilen for at sidde i fred og ro – tværtimod fungerer bilen som et eksklusivt socialt rum, hvor de kan tale fortroligt og høre lige den musik, de vil, når de kører sammen. Og det gør de! Samkørsel er meget udbredt blandt de unge, og en dagsorden der er værd at fremme i et land, hvor der for pendlere kun sidder 1,05 bilist pr. bil i gennemsnit. Selvom de unge til en vis grad er individualister, betyder det meget for dem at følges ad – både i bil, på cykel, på gåben og i bus og tog.
Som opfølgning på undersøgelsen gennemførtes i august-september 2021 et forløb med en innovationsklasse fra HTX. Her fik eleverne mulighed for selv at komme med deres bud på løsninger, der kan fremme brugen af bæredygtig transport blandt de unge. Vi tror nemlig på, at hvis de unge skal tage godt imod nye tiltag, så kræver det, at de selv er med i maskinrummet. Eleverne viste da også stort engagement – især da de skulle præsentere deres projekter for Roskilde Kommunes borgmester Tomas Breddam ved åbningen af den udstilling, hvor de unges projekter blev fremvist. Der var både forslag om kampagner, der fremmer cykling og gang gennem belønningssystemer, bycykler forbeholdt elever og studerende, og hvordan centrale stiforbindelser kan markeres i byrummet.
Engagerede elever fra HTX Roskilde præsenterer deres bud på fremtidens bæredygtige transportløsninger for Roskilde Kommunes borgmester Tomas Breddam. Foto: Roskilde Kommune.
I forlængelse af den nye viden fra undersøgelsen og de unges egne bud på løsninger igangsættes en række pilotprojekter, som skal afprøve, hvordan vi kan påvirke transportadfærden i en mere bæredygtig retning. Det første tiltag er allerede sat i værk med reservation af samkørselspladser på de mest attraktive parkeringspladser ved hovedindgangene foran uddannelsesinstitutionen ZBC. Håbet er, at det kan få endnu flere til at fylde bilerne op og køre sammen. De øvrige forsøg skal fremme både cyklisme, gang og brug af den kollektive transport og indebærer bl.a. delecykler, kampagner og forbedret skiltning af gang- og cykelruter til/fra stationen. Alt sammen noget der kan påvirke de unge til at træffe bæredygtige transportvalg – både nu og i fremtiden.
De første glade elever som benyttede en af de syv nye samkørselspladser på uddannelsesinstitutionen ZBC i Roskilde. Foto: Roskilde Kommune.
Mobilitet i forandring gennem alle aldre
Valget af transportmiddel sker på baggrund af rigtigt mange bevæggrunde og rationaler – og mindst lige så mange indgroede vaner, forestillinger og traditioner. Og valg af transport og udfordring af vanerne sker hyppigst, når ændringer i livet er størst, og skift mellem livets stadier foretages; Når vi går fra børnehaven til folkeskolen, starter på ungdomsuddannelse, får det første job, bliver gift, får børn, bliver skilt og flytter bopæl. Og selvom der kan være en rød tråd gennem hele livet, så ved vi også, at der skal forskellige tiltag til for at ’nudge’ borgerne i en retning mod mere grøn og aktiv mobilitet, og hvor bilen bliver i garagen. Ved at indsamle mere viden får vi gradvist et bedre grundlag for tilrettelæggelsen af mobilitetsarbejdet, og vi starter således først i kæden – nemlig med børns første møde med trafikken. På denne vis kan vi lægge grundsten, som de kan bære med sig gennem livet og være med til at forme et bedre samfund i de næste generationer.
