I dette nummer af Nyt Fokus bringer vi en vifte af artikler med meget forskellige vinkler på omstillingen til et samfund, hvor bæredygtighed – snarere end økonomisk vækst – står i centrum for udviklingen.

Af Redaktionen

I dette nummer af Nyt Fokus bringer vi en vifte af artikler med meget forskellige vinkler på omstillingen til et samfund, hvor bæredygtighed – snarere end økonomisk vækst – står i centrum for udviklingen. 
     En helt lokal vinkel har bl.a. artiklen om Roskilde Festival set gennem omstillingsbriller, mens artiklen om verdens olie- og gasudvinding og betydningen for økonomien og omstilling til vedvarende energi har et globalt udsyn. 
     Rystende og nedslående er forfatteren Kjeld Hansens beretning om Danmark som bananrepublik og udviklingen i landbrugets misrøgt af miljøet. Opløftende er til gengæld historien om de første tre år af Lejres "projekt økologisk kommune". Optimister er også to af Alternativets spidskandidater, Rune Wingård og Uffe Elbæk, som i et dobbeltinterview fortæller om det nye partis fokus på bæredygtighed. 
     Men hvor skal omstillingen komme fra? I sin artikel om den politiske forbruger diskuterer Mickey Gjerris, medlem af Etisk Råd, om det er muligt at stille om ad frivillighedens vej, altså alene ved hver enkelt forbrugers adfærd. Svarer er nej, konkluderer han. Bevidstheden om de klimaproblemer, som følger af det store globale kødforbrug, får jo ikke danske forbrugere til frivilligt at købe mindre kød og mere grønt. Begrebet den politiske forbruger er mest af alt en bekvem undskyldning for det politiske systems laden stå til. 
     Tilsvarende viser Kjeld Hansens artikel, at den frivillige handlingsplan for at nedbringe landbrugets forbrug af sprøjtegifte ikke har virket. Der sprøjtes på livet løs – og mere nu end før handlingsplanen trådte i kraft. Og under overskriften "Vær realist – kræv det umulige" zoomer filosoffen Mathias Hein Jessen ud og spørger, om det overhovedet er realistisk at forestille sig, at det eksisterende kapitalistiske system kan bringes til at styre væk fra klimakatastrofen. Det mest realistiske synes at være, at systemet fortsætter derudad – også ud over afgrunden. 
     Over for disse nedslående budskaber står dog erfaringerne fra bl.a. Lejre, som viser, hvordan en mangfoldighed af frivillige økologiske initiativer blomstrer op i en kommune, som har valgt at satse på økologien. Ikke primært ved kommunale krav og forordninger, men ved at skabe ideelle rammer for nye initiativer og borgernes frivillige engagement. 
     Så frivillighedens vej ”nedefra” er vigtig, men ikke tilstrækkelig. Politisk regulering ”ovenfra” er også nødvendig. Og ifølge Mathias Hein Jessen kan der endda være behov for noget ”udefra”, fordi en tilstrækkelig politisk regulering forekommer ham urealistisk uden gennemgribende reformer af det kapitalistiske system.
     Heldigvis synes de forskellige veje ikke at være gensidigt udelukkende. Vi kan som borgere, vælgere og forbrugere i en markedsbaseret økonomi og et demokratisk samfund selv tage skridt i retning af mere bæredygtighed – og samtidigt via det politiske system søge at fremme en effektiv politisk regulering af miljø- og klimabelastende produktion og forbrug. Artiklerne i dette nummer giver en masse input til overvejelser og debat herom. Hvad kan der gøres, og hvordan skal vi prioritere?
     Vi håber du vil bidrage til denne vigtige debat – også ved at sprede udvalgte artikler eller hele tidsskriftet til andre interesserede.

God læselyst!