I tre år har man arbejdet med 360 graders økologisk omstilling i Lejre kommune. Ideen kom udefra, men borgere, erhverv og institutioner har taget den til sig. Nyt Fokus’ Sussanne Blegaa har besøgt kommunen, hvor initiativerne bobler overalt.

Af Sussanne Blegaa

Lejre er nomineret til Nordisk Råds natur-og miljøpris 2014. I den midtsjællandske kommune når økologien ud i alle kroge. Landbruget, bryggerierne, kirken, børnehaverne og skolerne, restauranterne, de private haver, plejehjemmene... Ja, man kan blive ved. Rygterne om Lejres projekt ”Den økologiske kommune” er nået helt til Bhutan, som i foråret sendte en minister til kommunen for at studere de grønne løsninger.

Ideen kom udefra
En enig kommunalbestyrelse vedtog i 2011 at sige ja til at deltage i et projekt, som Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening havde fået ideen til. De to foreninger var nysgerrige efter at afprøve, hvor langt man kunne komme ved at tænke økologien 360 grader rundt i en kommune.
     Det treårige projekt slutter i år. Men arbejdet i kommunen slutter ikke, fortæller Tina Unger, som er kommunens tovholder på projektet. Det økologiske giver i bund og grund mening. Kommunen har store drikkevandsreserver, som skal beskyttes, og borgerne får adgang til økologisk og lokalt producerede fødevarer og en smuk og giftfri natur. Det var de oprindelige mål, men der kommer flere og flere lag i projektet, siger Tina. Økologi er en måde at tænke udvikling på.

Usnobbet økologi
Tore Jørgensen startede for ti år siden et lokalt bryggeri i Herslev, som nu er vokset til ti ansatte. Men Herslev Bryghus skal ikke vokse mere end at det kan blive i de lokale fysiske rammer, understreger Tore til aprilnummeret af bladet ”Økologiske Lejre”. Herslev bryghus producerer efterhånden primært økologisk øl, men ikke udelukkende. Tore fortæller, at det er godt for bryggeriets branding at bo i Lejre, og han er glad for den ”usnobbede økologi” i kommunen. Det er ikke frelst, men inviterer til dialog, stillingtagen og diskussion af mulighederne.
     Mette Touborg, Lejres populære SF-borgmester, understreger også, at hun ikke er den frelste type. Men hun sætter pris på økologiske fødevarer. Som man kan læse i samme nummer af ”Økologiske Lejre”, handler det for hende om dyrevelfærd, om ikke at forvolde skade på jord og grundvand med sprøjtegifte og om at bakke de lokale producenter op, så de bidrager til liv i lokalmiljøet.

Lokal mangfoldighed
Et enkelt blik på Lejres kalender for september i år viser, at lokalmiljøet lever og trives. Høstmarked på det økologiske Valnødlund, Lejre Høstfestival, økologisk kirkefestival, markvandringer hos bl.a. den lokale landmand Randi Vinfeldts økologiske grise, ølsmagning på Herslev Bryghus og madlavning med produkter fra egen urtegård hos Havenetværket.
Samme netværk arrangerede i foråret, at hundrede borgere byttede frø, småplanter og læggekartofler og fik gode råd om anlæg af ny have. Hvis man ikke selv har urtehave, kan man ugentligt købe en pose med lokale grøntsager fra Lejre Økologiske Fødevare Fællesskab.
     Kalenderen byder også på et hønsehyrdekursus. Drømmer man om at få høns i baghaven, kan man låne et fuldt udstyret hønsehus med tre høns i to måneder, så man kan afprøve drømmen. Det er Johanne Schimming, der for to år siden sagde sit job i Novo Nordisk op og oprettede Hegnsholt Hønseri, som står bag. Hun har også startet projekt Børnehavehøns, og i august kunne man lære at slagte sin egen hanekylling til ”Store Slagtedag” på hønseriet.
     Den økologiske bager Sofus, som åbnede butik i Lejre i 2012, laver Store Bagedag på torvet i Hvalsø. Ved siden af bagerbutikken har Susanne og Jane i år åbnet Hvalsø Spisehus. De serverer dagens ret lavet hovedsageligt af lokale og økologiske råvarer til en pris, som er overkommelig for familier. Den smukt beliggende restaurant Herthadalen, som ejes af Ledreborg Slot, har fået ny forpagter, som vil gøre restauranten økologisk med vægt på lokale råvarer og genskabe stedet som udflugtsmål.
     Sidste år etablerede en gruppe kvinder ”Paradisbakkernes Nyttehaver”. De ligger på et stykke jord, som tidligere lå bart og blot udgjorde en udgift for kommunen at holde. Nu er der udstykket økologiske nyttehaver, som kan lejes for 100 kr. om året – og kommunekassen er sparet for en fast udgift. Gennem et samarbejde med Lejre Flygtningevenner er der kommet to flygtningefamilier med i fællesskabet. Et eksempel på de synergieffekter, som er en vigtig del af den økologiske omstilling i Lejre.

Støtte til økologisk omlægning
Landmændene ejer de største jordarealer, men kommunen, kirken og parcelhusejerne er også jordbesiddere. Parcelhusejerne i Lejre Havenetværk afholder kurser og havebesøg i projekt ”Åben havelåge” og kommunen omlægger driften af egne arealer. Et areal, hvor en mand fra kommunen tidligere skulle ud at slå græs hver sjette uge, er nu overdraget til en lokal landmand, som slår hø to gange om året. Arealet er dermed blevet smukkere, biodiversiteten større, og høet bruges til dyrefoder og erstatter på den måde soja importeret fra Sydamerika.
     Kommunen prioriterer desuden økologisk drift, når kommunal jord skal forpagtes ud. To menighedsråd overvejer det samme med kirkens jord.
    Tredive landmænd har taget imod kommunens tilbud om en gratis vurdering af mulighederne for at omlægge deres bedrift til økologi. Men i Lejre tænker man problemstillinger 360 grader rundt, så der laves samtidigt kurser om distribution, afsætning og landboturisme, og der gives støtte til dannelse af netværk og samarbejde om maskinhold og drift af gårdbutikker. Elleve procent af landbrugsarealet i Lejre drives i dag økologisk, den højeste procentandel i Region Sjælland.
     De konventionelle og de økologiske landmænd lader sig inspirere af hinanden. Der er en frugtbar dialog. Der kan være mange barrierer for omlægning til økologisk drift, og Tina fremhæver manglen på husdyrgødning på Sjælland som en begrænsning. Etablering af biogasanlæg ville alene i Lejre muliggøre omlægning af yderligere 1000 hektar, fordi restproduktet fra biogasproduktionen har en høj gødningsværdi. ”Hvis man kunne knække den nød med biogassen, så er der ingen tvivl om, at langt flere landmænd ville omlægge til økologi,” siger Tina.

Mindre madspild bidrager til finansiering 
Beboerne på plejecentret Bøgebakken troede, at økologi betød, at de skulle have linser i stedet for frikadeller, fortæller gruppeleder Britt Nørholm Pedersen. Kommunen besluttede nemlig for to år siden, at maden i 2016 skal være 75 pct. økologisk i alle kommunens institutioner.
     Beboerne blev dog beroliget, da Britt fortalte dem, at de ville få de samme retter som før, men af sundere råvarer. Maden måtte imidlertid ikke blive dyrere. Det var der tænkt over, idet de dyrere økologiske råvarer skulle kompenseres ved en begrænsning af madspildet, og man skulle producere mere mad fra bunden, f.eks. bage brød og kager på stedet. Og det glædede beboerne, som selv tilhører en generation, hvor man ikke smed mad ud.
     Personalet var heller ikke udelt begejstret, og så kom det oven i et andet stort tidskrævende projekt. Men nu to år efter er der sket meget. En del af personalet har været på kursus hos Københavns Madhus, og de brænder nu for projektet. Man er allerede nået op på 47 pct. økologisk mad på Bøgebakken, uden at det er blevet dyrere, for madspildet er halveret. To gange om året vejes alt, der bliver smidt ud. På den måde udvikler man metoder til at undgå spild. Der bliver sat mindre mad på bordet, men beboerne kan bede om mere. Drikkevarer stilles frem i mindre kander. Udvalget af pålæg den enkelte dag er indskrænket, men varieres i ugens løb. På denne måde har de på et år sparet et pengebeløb svarende til en hel måneds madindbetalinger fra plejehjemsbeboerne.
     På Bøgebakken har det oprindelige fokus på økologi og madspild ført til meget mere. Projekterne får flere og flere lag, som Tina siger. Britt fortæller, at personalet er blevet mere opmærksomme på de ældres særlige ernæringsbehov, og de får nu tilbudt flere mellemmåltider end før. Der bruges lokale råvarer, der laves hjemmelavet kompot, og der dufter af hjemmebag fra køkkenerne. Det skal smage godt, og der er kommet større bevidsthed om stemningen omkring måltiderne.

Ikke økonomien, der sætter grænser
På vej fra plejehjemmet til rådhuset, hvor jeg skal interviewe Tina Unger, kommer jeg forbi en skole med solcellepaneler, arkitektonisk smukt indføjet i bygningen. En forbipasserende lærer fortæller, at solcellerne er fra i år. ”De producerer en masse energi, og så giver det jo også et godt indtryk”.
     På rådhuset fortæller Tina om sit arbejde: ”Jeg er tovholder på alle projekterne, jeg skal facilitere at der sker så meget som muligt. Jeg forsøger hele tiden at have overblik over, hvad der foregår derude, hvem der får nye ideer, om nogle kan have glæde af at blive koblet sammen, og om jeg hører om interessante fonde. Men når politikerne sætter sådan en ting i gang, så skal man også kigge indad. Hvad kan man gøre som administration? Hele projektet er baseret på, at vi ikke skal gøre så meget nyt, men gentænke det, vi gør. Masser kan lade sig gøre, det er ikke økonomien, der sætter grænser.”
     Kommunen har afsat en million kroner i de tre år, projektet har kørt, primært til formidling og netværk, men det modsvares af ca. fire millioner i fondsstøtte.
Nu er der gang i det lange og seje arbejdstræk med at forankre det økologiske fokus i alle kommunens afdelinger.
     ”Vi vil gerne have, at tingene også skal være der om ti og tyve år”. Et blik på kommunens økologiske handlingsplan for 2014 viser ikke færre end 42 projekter, og de fleste har en forankring i en af kommunens administrative afdelinger. ”Vej og Trafik” har projekter om etablering af dyrehold, frugtlunde og nyttehaver på kommunens arealer og genanvendelse af afslået græs fra græsrabatter. Skoleafdelingen er involveret i økologikurser for lærerne og anlæg af skolehaver. ”Byg og Miljø” vil skabe muligheder for bæredygtige boformer i lokalplanen. ”Kultur og fritid” satser på materialer om økologi på bibliotekerne, som også udlåner elmålere. Koncernsekretariatet arbejder med klimafestival og på at indarbejde økologi i fundraising.

Hvorfor kan det lade sig gøre i Lejre?
For det første var økologien fra start tænkt hele vejen rundt, fremhæver Tina Unger. Der var ikke tale om enkelte nålestiksoperationer her og der. Økologisk mad i kommunens institutioner tænkes f.eks. ikke uafhængigt af lokale erhvervsmuligheder. For det andet var det fra start en enig kommunalbestyrelse og en borgmester, som klart ville projektet. For det tredje har samarbejdspartnerne været supergode, ikke mindst Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer. Og det har været afgørende med en tovholder og facilitator. Men det har også i den grad været drevet af borgere og virksomheder. Tina fortæller, at så snart projektet blev annonceret, var der lynhurtigt borgergrupper, som sagde: ”Så er det nu, vi skal have økologisk fødevarefællesskab, økologiske nyttehaver, et havenetværk…” Og efter et års tid begyndte også erhvervslivet at se muligheder.
Kommunen besluttede fra start at bruge rigtig meget krudt på kommunikation om den økologiske kommune, om hvad det betyder i praksis. Historierne om hvert nyt initiativ bliver fortalt, så det giver konkret mening og inspiration.
     ”Den økologiske kommune er f.eks. at du kan gå til Åben Havelåge og få inspiration til din have, eller at du kan få en nyttehave,” siger Tina, der også fortæller om bladet ”Økologiske Lejre”, som omdeles gratis. Projektet formidles på Facebook, på internettet (se www.denoekologiskekommune.lejre.dk) og via nyhedsbreve.
Processen falder i tråd med en tilgang til problemløsning, som internationalt går under betegnelsen ”Collective Impact”. Den danske almennyttige fond Realdania bruger f.eks. metoden, når de arbejder med løsning af komplekse problemer med mange aktører på tværs af det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet. Metoden lægger vægt på at skabe fælles engagement og på koordinering gennem en fælles handlingsplan. Der skal være åben og hyppig kommunikation og et sekretariat, som faciliterer og koordinerer.
     En enig kommunalbestyrelse står bag projektet. Langt de fleste tiltag er baseret på frivillighed. Man gør kun de ting, der giver mening i kommunen, siger Tina Unger, og fornuften gennemsyrer alt. Det giver mening, når omlægning af køkkener til økologi giver større fokus på smag og oplevelsen af måltidet. Det giver mening at lade en bonde slå hø på de kommunale arealer. Det giver mening når projektet tiltrækker virksomheder eller nye borgere som i tilfældet med det kommende bæredygtige bofællesskab, Frikøbing, med tyve nye boliger.
     Solen skinner, da jeg siger farvel til Tina. Jeg går hen til stationen med en god følelse af, ja! – det kan måske lade sig gøre.