Anmeldelse af Tomas Sedlacek: Economics of Good and Evil, Oxford University Press 2011

Af Sussanne Blegaa

Ved Wall Street i New York står en voldsom bronzeskulptur af en rasende tyr i angrebsposition. Et symbol på det finansielle marked. Hvorfor har man valgt et irrationelt og farligt dyr som symbol for markederne? Det spørgsmål stiller den tjekkiske økonom, Tomas Sedlacek, i sin bestseller ”Economics of Good and Evil”. Han tolker de store myter med en økonoms briller for at søge rødderne til menneskesynet i moderne økonomi.
     At mennesker altid handler selvisk med henblik på størst muligt udbytte er en grundantagelse i mange økonomiske modeller og næsten en økonomisk naturlov. En anden er ”Markedets usynlige hånd”, der skaber samfundsgavn ud af de enkelte menneskers selviske handlinger. Den onde tyr bliver ved hjælp af de frie markedskræfter omdannet til et gode for samfundet. Disse ideer tilskrives normalt Adam Smith (1723-90), men Tomas Sedlacek sporer oprindelsen helt tilbage til et 4000 år gammelt epos om Gilgamesh som tæmmer det dyrisk onde i skikkelse af en vildmand, der til slut bliver til gavn for det civiliserede samfund. Sedlacek forfølger diskussionen om det onde og det gode videre op gennem historien. I begyndelsen af 1700-tallet skrev Bernard Mandeville en fabel om et bisamfund, som trives med snyd, bedrag og korruption, men uddør, da bierne beslutter sig for at være gode og ærlige. Hans konklusion: Personlige laster er nødvendige for det gode samfund. I Det nye Testamentes legende om ukrudtet i hvedemarken siges det, at det onde er en uadskillelig del af det gode.
     Tomas Sedlacek kritiserer mainstream økonomien for en alt for snæver opfattelse af mennesket som et væsen, der rationelt overvejer enhver handling med henblik på egen fordel. Den opfattelse af mennesket letter den matematiske formulering af økonomiske modeller, som har stor indflydelse på den økonomiske politik. Men hvad nu hvis modellerne hviler på et forkert grundlag? Hvis det ikke er ligegyldigt for økonomien, at mennesker elsker, hader, kan være uselviske og give gaver, at de mest værdifulde ting i tilværelsen ikke har nogen pris og ikke kan købes? Sedlacek argumenterer for at inddrage de humane videnskaber i den økonomiske videnskab og at mindske matematikkens rolle.
     Bogen favner bredt i rum og tid og kulturer. Den analyserer temaerne gennem historiens store myter, litteratur og film. Markedets usynlige hånd er kun et blandt mange temaer i bogen, som er væsentlige for omstillingsdebatten. Et andet handler om grådighed og menneskets umættelige begær efter at forbruge. Et tredje om arbejdet som forbandelse eller velsignelse, lige fra Aristoteles' holdning, at arbejde var spild af menneskers tid, til nutidens krav om at arbejde stadigt mere. Også begreberne om fremskridt og ubegrænset økonomisk vækst har rødder langt tilbage.
     Tomas Sedlacek har nytænkende og med viden inden for mange fagområder kritisk analyseret grundlaget for den økonomiske videnskab, hvis udøvere er blevet nutidens profeter og ledere. Bogen fascinerer og kan også ægge til modsigelse. Den bidrager med en ny vinkel til debatten om økonomiens rolle i samfundet.