Anmeldelse af Lene Andersen: Globalt gearskift Det Andersenske Forlag, 2014

Af Niels I. Meyer

Lene Andersens lille bog (17 cm gange 11 cm) med titlen ”Globalt Gearskift” kommer vidt omkring i et forrygende tempo. Verdenshistorien fra jægersamleralderen over stenalderen, bronzealderen, jernalderen, renæssancen til oplysningstiden og industrialderen afhandles på 20 sider. Formålet er angiveligt at underbygge bogens hovedpåstand om, at vi står over for et ”gearskifte” til en historisk ny teknologisk og samfundsmæssig periode. Den nye periode kalder forfatteren for BINK-alderen: B for Bioteknologi, I for Informationsteknologi, N for Nanoteknologi og K for Konvergens.
     Forfatterens hovedpointe er, at BINK-alderen indebærer et ”gearskifte” og kræver et nyt globalt ”narrativ”. Forfatteren er meget glad for begrebet ”narrativ”, som har en fremtrædende rolle i næsten alle bogens afsnit – dog uden at blive defineret.
     I et kapitel på 30 sider fremlægger Lene Andersen tolv udfordringer, som BINK-alderen lægger op til. For eksempel nye roller for nationalstaten, markedet og storbyerne, samt problemer med voksende ulighed, økologisk kollaps, og et globalt overskud af mænd i forhold til antallet af kvinder.

Optimistisk tone

I et efterfølgende kapitel gives ret detaljerede løsningsforslag på en del af disse, under overskrifter som: En international retsorden, Menneskerettigheder på nettet, DNA-rettigheder, Markedsandelsbeskatning, Grænser for lønforskelle, Skabelse af nye servicejobs, og Arbejdernes internationale.
     Bogen er karakteriseret af en optimistisk tone med hensyn til mulighederne for at løse de mange problemer, men det vil nok være svært for en del af læserne at dele denne optimisme, som kræver global konsensus om et globalt narrativ ("fortælling" eller ”historie”). I min vurdering lykkes det heller ikke helt godt at dokumentere, at verden lige nu står over for et ”gearskifte” på grund af de nye teknologier. Den forventede teknologiske udvikling indebærer ikke nødvendigvis pludselige samfundsmæssige spring. Det er ikke overbevisende forklaret, hvori den store forskel fra de seneste 50 års teknologiske udvikling består.
     Kapitlet med forslag til løsninger af de angivne udfordringer er temmelig ujævnt og stærkt varierende i detaljeringsgraden. Tilsvarende forslag har i en række tilfælde været grundigere belyst i den faglige litteratur, mens enkelte (af de mest fantasifulde) nok må krediteres forfatteren selv. Det tyder på betydeligt vovemod hos forfatteren at kaste sig ud i beskrivelsen af så konkrete løsningsforslag, som er tilfældet i dette kapitel. Ud fra et fagligt synspunkt ville det dog have været en fordel, hvis forfatteren havde gjort mere ud af præcise henvisninger til tidligere forslag til løsning af de beskrevne udfordringer.
     Sammenfattende mener jeg, at bogens optimistiske beskrivelse af mulighederne for at skabe en bedre verden kan være et positivt indspark i al den globale elendighed, vi oplever i disse år.