Roskilde Festival bruger mange kræfter på bæredygtig omstilling, men deltagerdrevne processer kan betyde, at affaldsmængderne og forbruget af produkter med ekstrem kort levetid stiger. Det gælder f.eks. det ekstra forbrug, som opstår ved gæsternes egen iscenesættelse af festen eller når de rejser hjem uden deres ejendele. Er det muligt at flytte forbruget fra lineære til cirkulære materialestrømme?

Af Dan Boding-Jensen

En lineær materialestrøm er kendetegnet ved at kunder efterspørger produkter og serviceydelser, som virksomheder producerer af jomfruelige råvarer, som de derefter sælger til kunden, der efter brug smider det ud. Kort sagt: udvind, producer, forbrug og smid-væk. Herved tabes værdi i form af tabet af både et økonomisk og naturmæssigt potentiale. Typisk påføres samfundet det største tab gennem eksternaliteter som f.eks. forurening.
     Virksomhederne kan på kort sigt opleve, at det er svært at omstille deres produktion i en mere bæredygtig retning eller de kan være uvidende om mulighederne. Dette til trods for at en omstilling ofte er mulig rent økonomisk, organisatorisk og teknisk – og i de fleste brancher har én eller flere allerede gjort det. Men størstedelen af virksomhederne indgår fortsat i helt eller delvist lineære materialestrømme.
     Cirkulære materialestrømme opstår, når produkter og serviceydelser er designet til at intet går til spilde, når produktet er udtjent for den første kunde. Det, som kunden ikke skal bruge længere, kan gå tilbage til producenten eller tilbage i naturen, uden at den tager skade og uden et tab af værdi.
     Der er stor forskel på hvor nemt, eller måske mere retvisende hvor svært, det er at omstille for de enkelte virksomheder og brancher. Der vil formentlig være produkter og serviceydelser, som skal udgå helt, fordi de ikke kan omlægges til den cirkulære økonomi. Det er ikke svært at forestille sig, at de pågældende virksomheder ikke selv vil fremme arbejdet for en sådan udvikling. Det vil typisk kræve regulering, nye kundekrav eller øget konkurrence for at få disse virksomheder i gang med omstillingen eller få dem fjernet fra markedet.

Til fest med udstyret i orden

Festerne på campingområdet på Roskilde Festival har over de seneste 10-12 år udviklet sig til noget af et udstyrsstykke, som bl.a. indebærer et større indkøb af ”festartikler” med ekstremt kort levetid. Dette er i de senere år sat yderligere i system med etablering af Dream City, men på hele campingområdet inviterer forskellige grupper (lejre) af unge til temafester. Hver temafest kalder på en særlig udklædning eller lignende form for selviscenesættelse og gruppeidentitet.
     Det er altså ikke længere nok at kigge forbi med en lille klump hash, en pibe og seks lunkne øl. Lejre med navne som Promilleservice, Camp Van Damme og Camp Orange er eksempler på nyere lejre, som medbringer store lydanlæg og scener til livemusik og trækker mange gæster til, når musikken spiller.
     De tyske diskoteksbusser på Camping Øst var tilbage i 1990’erne et tidligt eksempel på den nye tendens. Der er dog den vigtige forskel, at gæsterne hos de tyske diskoteksbusser festede, som de var. De seneste års stigende forbrug skyldes især, at det ikke kun er lejrene, som bruger kræfter på at skabe rammerne, men i stigende grad også gæsterne selv. De møder op udklædte eller med diverse ”festgrej” indkøbt hos f.eks. Tigerbutikken, Søstrene Grene og tilsvarende butikker, som nu har deres egne filialer på selve campingområdet.

Josefine og Debbie

Mødet med Josefine og Debbie giver et indblik i, hvordan relativt unge gæster forstår deres egen adfærd, herunder deres indkøb og forbrug under festivallen. Her følger et uddrag af min snak med de to piger, som jeg mødte ved indgangen til Tigerbutikken på Camping Øst på dette års Roskilde Festival.

Hvad gik I herind efter?
”Herind? Bare et eller andet lort. Man køber bare et eller andet, som er sjovt at tage med rundt. Man køber ikke noget som er brugbart, noget som man vil tage med hjem. Man går ikke op i, om man har det dagen efter. Man regner i hvert fald ikke med det.”

Er der ikke noget, som man bliver glad for og tager med hjem eller?
”Altså hvis man vågner den sidste dag og har noget med hjem fra en fest, så tager man det med hjem som et minde, men det er ikke noget man går op i. Der er ikke noget man ville være ærgerlig over ikke at få med hjem.”

Er det meget hyggeligt at gå og købe tingene?
”Det er bare tidsfordriv, når man ikke længere kan holde til at være mere fuld om dagen. Det er sjovt at handle, fordi det er noget man glæder sig til at have på senere, fordi man tænker på, at det vil give en sjovere brandert. Vi har også købt praktiske ting – fordi ting forsvinder. Tandbørster og solbriller.”

Hvad kunne erstatte det, hvis man skulle lade vær med at købe fjollede ting?
”Jeg tror ikke, at der er så meget andet, som kunne erstatte det, for til de fleste campfester er der et eller andet tema. Et fjollet tema, som trækker folk til, og så køber man jo lir til det, og så tager man til de fester, som har fede temaer.”

Fabiyan, Jakob og Magnus

Mødet med Fabiyan, Jakob og Magnus giver indblik i en anden tendens blandt gæsterne, som medvirker til at øge affaldsmængden og miljøbelastningen. Mange gæster vælger at efterlade en masse ejendele på campingpladsen for at lette hjemrejsen. Det er svært at vurdere, om udbud kom før efterspørgsel eller omvendt, men det er nu muligt at købe alt udstyr, måske undtaget tøj, til en pris, som gør at gæsterne har råd til at efterlade det. Også selv om en stor del kunne bruges igen, hvis ejerne ønskede det. Men det er svært at se, hvordan man skulle få gæsterne til at tage deres ejendele med hjem efter festivallen.
     Det peger på, at løsningen i stedet skal findes ved at få dem til at vælge produkter, som passer ind i cirkulære materialestrømme, således at forbrug og smid-væk ikke behøver at udgøre andet end et økonomisk tab for den enkelte.

Fabiyan, Jakob og Magnus var egentlig bare på udkig efter noget vand, men faldt over en frisbee og en masse tape. Det var ting, som de godt kunne finde på at købe…

En frisbee, er det noget, som du skal have med hjem? 
”Nej, det er bare til at lege med her.”

Hvad skulle der til, hvis du skulle tage din frisbee med hjem?
”Måske hvis det var noget med Roskilde på, et Roskilde logo.”

Er der identitet i Roskilde Festival som brand?
”Det er med til at definere, hvad for en type, man er…”

Det du har købt hjemme i Randers, tager du det med hjem?
”Nej det gør jeg ikke, det lader jeg stå her. Arh, måske teltet, det tror jeg at jeg tager med tilbage, fordi det er min mors. Det ville nok være bedst.”

Hvad med de der stole?
”De har kostet 40 kr. og man kan købe en ny så let. Man får ikke brugt dem derhjemme, der har man bedre stole. De er købt til formålet. Vi er trætte efter en lang og hård uge på festivallen, og så gider vi ikke at slæbe det hjem igen. F.eks. soveposen, den lader jeg ligge, selv om jeg godt kunne bruge den igen, fordi vi skal gå virkelig langt, så det magter man jo ikke. Jeg tror kun, at man tager tøjet med hjem.”

Jørgen

Jørgen, som til daglig har en isenkræmmerbutik i Roskilde by, har valgt at etablere en filial på campingområdet. Det er sket som en konsekvens af, at festivallen de seneste år har etableret supermarkeder på festivallens campingområde. Det har betydet, at færre festivalgæster tager turen ind til Roskilde centrum for at handle.
     Jørgen sælger bl.a. campingstole til 60 kr., og han har meget bevidst valgt, hvad han selv opfatter som en relativ god kvalitet. Han fortæller, at han ikke ønsker at sælge produkter i ”Harald skrald” kvalitet. Men allerede onsdag lå der utallige ødelagte campingstole overalt på campingområdet.
     Jørgen havde, da jeg mødte ham, kun fået fem reklamationer ud af et salg på 5.000 stole. Men det er formentlig udtryk for, at gæsterne ikke vender tilbage med deres defekte stole. En af Jørgens stole gik f.eks. i stykker få minutter efter at den var pakket ud. Det tyder på, at en langt bedre kvalitet er nødvending, hvis stolene som minimum skal holde hele festivalen. Det skal der selvfølgelig være kunder til, og ovenstående er derfor ikke ment som en kritik af Jørgen, der fremstod som en hæderlig købmand.

Lineære produkter fylder godt

Trods en gennemgang af varesortimentet i mere end ti forskellige boder på årets Roskilde Festival – herunder også festivallens egen bod med merchandise – blev der ikke fundet et eneste produkt, som med rimelighed kunne beskrives som en del af en ren cirkulær materialestrøm. Der var dog flere eksempler på produkter med elementer fra de cirkulære materialestrømme. Indsamling og omsmeltning af aluminiumsdåser, eksempelvis.
     På dette punkt adskiller Roskilde Festival sig dog ikke nævneværdigt fra det omgivende samfund. I praksis vil man altid opleve blandinger af yderpunkterne ”rene lineære” og ”rene cirkulære” materialestrømme.

Mange penge at tjene på samfundsniveau

Der er dog et stort samfundsøkonomisk potentiale i at omstille til en cirkulær økonomi. Det fremgår af rapportserien Towards the Circular Economy udgivet af den amerikanske tænketank Ellen MacArthur Fundation, som ser en cirkulær økonomi som rammen for omstillingen til en sund økonomisk udvikling. Ved at recirkulere 23 pct. af alle materialer i EU alene, ville der årligt spares skønsmæssigt 3,4 milliarder kr. Det er altså en rigtigt god forretning at genbruge bygningsmaterialer, møbler, elektronik, biler osv. Ikke blot vil dette kunne skabe masser af jobs i forbindelse med forarbejdning, indsamling, sortering og genfabrikering, vi ville også lette presset på naturen og mindske vores udpining af jorden.

Design til genanvendelse

Der er en særlig miljømæssig udfordring i at genanvende produkter, som ikke er designet til genanvendelse. Et eksempel kunne være et brugt tv-kabinet i plast, som indsamles og sejles til Kina til omsmeltning og efterfølgende produktion af nye produkter såsom badesandaler eller havemøbler. I dette eksempel bliver de oprindelige materialer og stoffer, f.eks. bromerede flammehæmmere, fortyndet ud i nye produkter, hvor man ikke forventer dem. De kan dermed udgøre en sundhedsrisiko for brugeren. Dertil kommer, at de miljøfremmede stoffer kan vandre videre ude i miljøet, når produkterne bortskaffes – f.eks. ved affaldsforbrænding på kraftvarmeværker, som er meget almindeligt i Danmark.
     De bromerede flammehæmmere er et eksempel på, at det er problematisk at blande materialer fra de lineære strømme med de cirkulære materialestrømme. Læs mere om denne problemstilling i artiklen ”Genanvendelse – ressourcebesparelse eller statsstøttet fortynding?” af Henrik Wejdling i tidsskriftet Miljøsk nr. 28.

Roskilde festival bestemmer

Isenkræmmeren fra Roskilde, Jørgen, fortæller, at det er en forudsætning for at få lov til at sælge produkter på festivallen, at Roskilde Festival har godkendt hele varesortimentet. Jørgen har derfor, som ejerne af alle de øvrige boder, indleveret og fået godkendt beskrivelser af hans varesortiment flere måneder før selve festivallen. Der sælges således i princippet kun produkter på festivalområdet, som er godkendt af festivallen.
     Det giver festivallen gode muligheder for at påvirke udbuddet yderligere og f.eks. stille krav om produkter af en bedre kvalitet, når det gælder produkter i den lineære materialestrøm. Det kan så være relevant at overveje, hvad god kvalitet mere præcist indebærer, hvis f.eks. stolene kun skal holde festivallen over og derefter nemt kunne genanvendes som rene materialer i nye produkter.
     Roskilde Festival kan også begynde at kræve enkeltprodukter, og over tid hele sortimenter, som passer ind i de cirkulære materialestrømme. Det danske erhvervsliv elsker Roskilde Festival, og det giver mulighed for at indgå partnerskaber om udviklingen af produkter, som passer til gæsternes adfærd og forbrugsmønstre. Eksempelvis produkter, som er egnede til at have en ekstrem kort levetid eller som man har lyst til at tage med hjem og bruge igen og igen.
     Det er næppe en nem opgave og kan på kort sigt medføre, at en del af omsætningen flytter væk fra festivalens område. Men det kan være besværet værd, hvis Roskilde Festival ønsker at tage yderligere ansvar for en grøn omstilling af forretningsmodellen, inklusive gæsternes positive som negative bidrag.