Det går for trægt med at stille om fra den vækstbaserede økonomi til et samfund, der hverken driver rovdrift på natur eller mennesker. Det vil Alternativet lave om på ved at sætte bæredygtighed øverst på dagsordenen. Ikke kun miljømæssig bæredygtighed, men også social og økonomisk bæredygtighed. Det lover Rune Wingård og Uffe Elbæk, som Nyt Fokus har mødt.

Af Nils Enrum

Man skal ikke læse ret langt ind i partiprogrammet før navnet Alternativet virker velvalgt. Programmet nærmest bugner af alternativer til den eksisterende verdensorden i Danmark, EU og omegn. Blandt andet: Et nyt økonomisk system til afløsning af neoliberalismen, 100 pct. økologisk dansk landbrug, dogmeregler for politisk debat, basisindkomst uden modkrav i stedet for kontanthjælp, en kødløs dag om ugen, roadpricing, skat på naturressourcer i stedet for arbejde, en opsplitning af finanssektoren i mindre dele og stop for bankernes pengeskabelse via udlån.
     Også partiets etablering og udvikling er ”alternativ” i form af en græsrodsagtig proces med workshops og dialoger om, hvad partiprogrammet skal indeholde.

Folk vil jo gerne

”Er der behov for et nyt parti? I starten syntes jeg det ikke. Og jeg syntes egentlig at jeg havde taget min tørn”, siger Uffe Elbæk med en henvisning til sin fortid som leder af det århusianske kulturprojekt Frontløberne og rektor og grundlægger af Kaospiloterne.
     At vi alligevel fik et nyt parti skyldtes dels frustrationen over den politiske udvikling – ”den nuværende regerings gøren og laden – offentlighedsloven, Edward Snowden og ikke mindst Bjarne Corydons retorik om konkurrencestaten”, dels de positive erfaringer fra Under Radaren, som var et aktivistisk projekt Elbæk deltog i efter sin afgang som radikal kulturminister.
     ”Under Radaren var forløberen for Alternativet. Vi kiggede på alt det positive som skete derude. Hver dag highlightede vi en virksomhed, organisation eller person, som i lille skala gjorde noget af det, vi syntes regeringen burde gøre i stor skala.”
     Og det, som regeringen burde gøre, er at sætte omstilling til et bæredygtigt samfund langt højere på dagsordenen.
     ”Folk vil jo gerne”, fortæller Rune Wingård: ”Firs procent af danskerne støtter op om energiforliget. De grønne dagsordener har jo folkelig forankring, som regeringen havde kunne udnytte, hvis den var gået mere progressivt til værks og f.eks. inviteret danskerne ind at diskutere, hvordan gør vi det her? Den forandringslyst, som var til stede, da regeringen trådte til, blev tabt på gulvet.”
    ”De radikale har faktisk et fedt bæredygtighedsprogram, lavet af deres hovedbestyrelse, men i praksis får bæredygtigheden meget tit en lavere prioritet i forhold til økonomisk vækst og konkurrenceevne. For os er bæredygtigheden det primære”, konstaterer Wingård.
     Det nye parti blev lanceret den 27. november 2013 og mødt med begejstring fra de få og skepsis fra de mange – hos nogen endog med stor skepsis: ”Alternativet er den horeunge, som bliver skabt, når elitære radikale, projektmagere og klimakonsulenter parrer sig og tror, at man kan lave politik på en helt ny måde”, lød velkomsten fra Netavisen Pios redaktør, David Garby.
     Men selvfølgelig kan man lave politik på en helt ny måde, mener de to spidskandidater, som har stillet op til interview med Nyt Fokus i Uffe Elbæks løsgængerkontor på Christiansborg. Blandt andet ved at pålægge sig selv seks debat-dogmeregler, som skal fremme en reel dialog om det politiske indhold og mindske mudderkastning og spin i den offentlige debat. En af de seks regler lyder: Vi vil lytte mere, end vi vil tale.
     Hvor smart er det at give politiske modstandere ekstra taletid på den måde?
     ”Lige nøjagtigt den pind på dogmereglerne gad jeg godt diskutere en ekstra gang”, griner Uffe Elbæk. ”Men ellers er jeg meget glad for de regler. Vi bruger dem jo også internt. Hvis man har set Borgen og kan huske Birgitte Nyborgs problemer med at holde sammen på alle mulige mennesker, der har deres egen agenda hver især, så har vi langt hen ad vejen undgået, at enkeltpersoner med en stærkt personlig agenda kunne dominere processen.”
     Et andet element i en alternativ måde at lave politik på er mere direkte demokrati. Alternativet mener, at Danmark bør lade sig inspirere af den borgerinddragelsesmodel, som Finland indførte for nyligt. Den giver mulighed for at konkrete forslag fra borgere bliver fremsat og behandlet i parlamentet, hvis mindst 50.000 vælgere støtter forslaget via internet og det finske svar på ”NemID”.
     ”Vi ser en bevægelse i den retning mange steder i verden”, siger Rune Wingård. At der også herhjemme er brug for ekstra brobygning mellem vælgerne og de formelle demokratiske institutioner blev særlig tydeligt i forløbet omkring salget af DONG.

Rød-grøn, højre-venstre

Selv om Alternativet i givet fald vil pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister efter næste valg – ”hvis det stadig er hende der sidder i stolen” – ønsker partiet at hæve sig op over det politiske venstre-højre-spektrum.
     ”Når det handler om bæredygtighed, ligger vi jo tæt på Enhedslisten – og SF, nu de er trådt ud af regeringen – og der er potentielt gode samarbejdsmuligheder også langt ind i Socialdemokraterne, og for den sags skyld også de radikale... På en god dag”, siger Uffe Elbæk.
     ”Men vi adskiller os radikalt fra Det Radikale Venstre, når det gælder den neoliberalistiske økonomi, som vi er stærkt kritiske overfor. Vi ønsker simpelt hen en helt anden økonomisk model.”
     ”Med den økonomiske fordelingspolitik ligger vi også til venstre”, siger Wingård. ”Neoliberalismen truer ikke alene økosystemet, men gør de fattige fattigere og de rige rigere. Vi har brug for et økonomisk system, som skaber større lighed.”
     Alternativet vil bl.a. erstatte kontanthjælpen med en basisydelse uden modkrav og kontrolforanstaltninger: ”Hvis man har tillid til folk og giver dem penge uden modkrav, men til gengæld med god support og vejledning, så er det ti gange mere motiverende end det fuldstændigt indholdsløse kontrolsystem, der er bygget op i dag.” Kontrolsystemet er dyrt, og Alternativet hævder, at forslaget vil være en besparelse. ”Der er empiri fra London, Canada og andre steder i verden, som viser, at folk plejer at leve op til tilliden. Selvfølgelig er der nogle smuttere indimellem, men det må man så tage med.”
     ”Når det gælder ambitionen om at få en langt stærkere iværksætterkultur i Danmark, så ligger vi et helt andet sted end SF og Enhedslisten. Og så adskiller vi os fra de fleste andre partier med vores ønske om et andet vækst- og succes-begreb og et opgør med hele den gængse opfattelse om, at et godt liv er koblet med materiel vækst og økonomisk rigdom.”

Nye målestokke, iværksættere og cirkulær økonomi

”BNP er en elendig målestok for livskvalitet”, fortsætter Rune Wingård. ”Vi har brug for en masse forskellige indikatorer, f.eks. om folk er glade, trygge og føler sig hørt, størrelsen af vores økologiske fodaftryk, CO2 udledning osv.”
     ”Vi har ikke alle svarene endnu, men vi er i en mellemfase, hvor man går fra en måde at forstå verden på til en ny. Kald det en økologisk økonomi, en cirkulær økonomi – der er mange skoler, men det er klart, at vi skal gå fra at producere mere til at producere bedre. Der er brug for iværksættere der finder ud af at producere alt muligt ud af genbrugsmaterialer. De bukser du sidder i der, kan i princippet laves om til nye bukser otte-ti gange, men vi smider det bare ud! Det kræver opfindsomhed at finde ud af, hvordan det, der er affald for den ene, kan blive til ressourcer for en anden. Vi skal blive bedre til at reparere og til at producere, så det nye er langt mere holdbart.”
     I dag er det tit billigere at købe nyt. Hvordan skal det komme til at betale sig?
     ”Vi kan gøre som vi gjorde i 1970'erne, da stigende oliepriser førte til skrappere regler og krav i f.eks. bygningsreglementet”, svarer Rune Wingård. ”Og en grøn skattereform, som flytter skat væk fra arbejde og over på ressourceforbruget, vil vride priserne, så det bedre kan betale sig at genanvende og reparere.”
     Elbæk tilføjer: ”Et eksempel i partiprogrammet er, at importvarer, som ikke lever op til de vedtagne bæredygtighedskrav, vil blive pålagt en told. På den måde kan de varer, som produceres under gode vilkår, være konkurrencedygtige herhjemme. Og det vil påvirke den globale scene: ’Hvis I vil sælge jeres varer her, så skal I leve op til de bæredygtighedskrav vi stiller her.’ Selvfølgelig løber vi ind i et hav af komplikationer, men det er da for pokker os, de danske vælgere, der bestemmer, hvordan vi vil indrette vores samfund?!”
    Hvad med EU?
    ”Vi går ind for EU, fordi EU har den ’motorkapacitet’ som skal til for at spille en global rolle”, svarer Uffe Elbæk. ”Jeg ser masser af muligheder i det. Vi har kolleger i Europa, som tænker i lignende baner, f.eks. Feministisk Initiativ i Sverige og De Grønne. Vi vil arbejde sammen med alle de progressive forandringskræfter, der er i EU, når det handler om miljø og sociale krav. Men hvis man ikke kan få noget igennem på det niveau, så er det da et wildcard-scenario, at Danmark så må melde sig ud. Men der er vi slet ikke nu. Europa er skrøbelig nu, men man kunne lige så godt forestille sig, at vi ville have set en endnu større nationalisme og populisme, hvis ikke EU havde eksisteret.”
     ”EU har enormt brug for de gode eksempler”, fortsætter Rune Wingård, ”og Danmark kan være foregangsland på det grønne område og udfordre den dagsorden, som ikke sætter det grønne højt. Vi skal gå forrest og vise at det godt kan lade sig gøre.”

Grøn skattereform

Med en grøn skattereform vil Alternativet lægge kursen helt om i forhold til de senere års lettelser af miljø- og selskabsskatter. Det behøver ikke at skade konkurrenceevnen, siger Wingård, og henviser til forskning fra bl.a. Mikael Skou Andersen, professor ved Aarhus Universitet.
     ”Nogle gange styrker det, fordi erhvervene presses i front og ender med at stå stærkere i den internationale konkurrence. Og bæredygtighed bliver en vigtig konkurrenceparameter i fremtiden.”
     Også pensionskassernes investeringer kunne via skatten ledes i en bæredygtig retning ved at de slap for at betale skat på nogle investeringer, mens andre var skattepligtige.
     ”Der er mange muligheder for den type initiativer”, supplerer Uffe Elbæk og nævner som andre mål for skattedifferentiering bl.a. at tage flere lærlinge ind og ansætte flere langtidsledige.

Ikke en socialistisk ideologi

Hvorfor skal man stemme på Alternativet i stedet for Enhedslisten?
     ”For det første fordi Enhedslisten har en socialistisk ideologi – det har vi ikke. Vi mener klart at private virksomheder også skal spille en rolle. Enhedslisten har sin manual, som omfatter f.eks. en større offentlig sektor og offentligt ejede virksomheder”, fortæller Uffe Elbæk. På lignende vis ser han også en ideologisk forskel til Liberal Alliance: ”Liberal Alliance siger, at markedet skal løse det hele. Både Enhedslisten og Liberal Alliance har en systemforståelse, som er meget markant. Der trækker vi mere på erfaringerne fra andelsbevægelsen og højskolebevægelsen. Vi vil rumme nogle ting om lighed og samtidig tale til nogle borgerlige vælgere. Det er vigtigt for os at appellere meget bredt og samlende.”
     ”Vi ved godt, at vi kommer til at udfordre de gældende magtstrukturer. Samtidig udfordrer vi også mange positioner på venstrefløjen. Jeg har det rigtig godt med Enhedslisten herinde, og det er dem, jeg arbejder mest sammen med i Folketingssalen. Men da jeg læste læserkommentarerne til Ejvind Larsens artikel om Alternativet versus Enhedslisten, følte jeg mig smidt tilbage til venstrefløjens endeløse fraktionsdebatter om en eller anden detalje. Hold da lige op, altså! Har vi virkelig tid til det? Skal vi ikke bare komme i gang med samarbejdet på de områder, hvor vi er enige?”
     Enhedslisten er en del af regeringens parlamentariske grundlag, sådan som I også gerne vil være. Burde Enhedslisten have væltet regeringen?
     ”Det er svært at give et principielt svar, for det er så pokkers kontekstafhængigt,” svarer Uffe Elbæk. ”Jeg synes det ville være rigtig, rigtig ærgerligt for Danmark, hvis vi fik en ny borgerlig regering. Men omvendt synes jeg altså også, at det er ærgerligt, at vi efter ti år (med VK-regeringen, red.) fik en centrum-venstre regering, som nærmest var mere blå end de borgerlige. Hvorfor i alverden så stemme for en centrum-venstre regering, hvis den alligevel fører borgerlig politik? Det der mangler er måske en god forklaring, altså at Enhedslisten går ud med flere af mellemregningerne, så man bedre kan forstå overvejelserne.”
     Kan I nå at stille op til næste Folketingsvalg?
     ”Den seriøse snubletråd er, om vi tids nok får alle vælgererklæringerne i hus. Vi er cirka halvvejs nu, så der er stadig brug for at folk skriver under via hjemmesiden. Men det er vigtigt at sige, at vi er i gang med et langsigtet projekt med et større perspektiv end at komme i Folketinget”, understreger Elbæk. ”Feministisk Initiativ, som i maj fik et enkelt mandat valgt ind i Europa-Parlamentet og stillede op til Rigsdagen i Sverige, men uden at komme over spærregrænsen, har været ti år undervejs! Så det er ikke noget der går stærkt. Alt det der er sket i de sidste ti måneder er skabt af frivillig arbejdskraft. Ingen har en krone på lommen. I det lys er det meget håbefuldt, at vi er nået så langt.”
     ”Der er noget i bevægelse. Der er mange, som søger en anden politisk kultur – hvad fanden vi skal gøre ved politikerleden, det manglende engagement og manglende bæredygtighed. Jeg siger ikke, at Alternativet kommer til at forløse den forandringsvilje og -lyst, men vi er i hvert fald et bud på det. Og alle, der har lyst til at bidrage, er velkomne!”