Ved fiskene mon, at der er steder, hvor de ikke må fanges?

Kurt Svennevig Christensen, formand for foreningen ’Levende Hav’, skipper og filosof, fortæller i dette interview om kampen for et bæredygtigt fiskeri uden bomtrawl og moderne teknologiske fangstmetoder og om nødvendigheden af at fjerne kvotesystemet, hvor ”man allerede har tjent på fisken inden den er fanget.”

Ved Birgitte Schack Rasmussen

undefinedLevende Hav (LH) blev startet i midten af 1990’erne og arbejder på at bevare og genoprette mangfoldigheden i havets flora og fauna, hvilket efter foreningens opfattelse ikke kan ske uden at kæmpe for et bæredygtigt fiskeri. Foreningen, som deltager i en række nævn og råd og svarer på høringer, har ingen ansatte, men 30 – 40 aktive som knokler for at gøre deres indflydelse gældende, hvor de kan. Og så har de kutteren ’Anton’, som er Levende Havs talerstol. Med kutteren kommer Levende Hav rundt alle mulige steder i landet og drøfter lokale problemer, f.eks. er kutteren i denne sommer vært for ’Kystens Parlament’ i 9 danske havne, bl.a. på Folkemødet på Bornholm.

Man skal ikke tale længe med Kurt Svennevig Christensen, før man mærker hans store engagement, og hvor meget kampen for et bæredygtigt fiskeri betyder for foreningen. Et fiskeri, som bygger på nogle helt andre præmisser, end fiskeriet gør i dag.

Fiskene forsvinder
− Hvordan er LH´s holdning til forslaget om at indføre områder med urørt hav til beskyttelse af biodiversitet og fisk?
”Mange vil kalde havet for et stykke natur, og det kan man også, men da havet bliver udnyttet ligesom landbruget, kan vi ikke længere tale om natur. Havet er et kulturlandskab, vi skal tage vare på og ikke mindst forvalte, så det kan afleveres til vore efterkommere i samme stand, som vi overtog det. Det er, hvad vi i LH forstår ved en bæredygtig udvikling. Vi kan ikke få naturen tilbage i havet, al den stund naturen og livet i havet er styret af både fiskeri, råstofudvinding, sejlads (og dermed invasive arter) og meget mere.

Men fisken ved jo ikke, at der er bestemte steder, hvor fiskerne ikke må fange den. Problemet er, at der ingen fisk er. Man kan desuden frygte, at de fredede områder i Kattegat kommer til at ligge i de 70 pct. af havet, som alligevel ikke bliver trawlet i dag. Vi mener, at trawlfiskeriet efter jomfruhummer har en meget stor indflydelse på ‘havnaturen’ i Kattegat, og derfor bør det også begrænses. Det bedste ville være, at man sætter gang i en udfasning af trawlfiskeriet og en omstilling til brug af tejner. Jeg har netop hørt, at en fisker fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri nu starter med 1800 tejner efter at have købt en hummertrawler. Sker det, bliver det den første kommercielle fisker, der kommer i gang med det rigtige fiskeri efter hummer i dansk fiskeri. Det er positivt, for hummer og skaldyr skal ikke fanges i trawl, de skal fanges ved brug af passive redskaber som tejner og ruser.

Men det samme problem gælder for Østersøen. Hvis man tager eksemplet med torsk, så er store torsk vigtige, og har de klaret sig de første tre år, finder de steder, hvor de kan opholde sig og gemme sig (rev og vrag mv.), men fiskerne har fundet nogle måder, hvorpå de kan få dem ud herfra. I 1980’erne begyndte man at bruge flydetrawl til fangst af torsk i Østersøen - 30.000 pund i et træk, lige når torskene skulle gyde. Fordi der kom alle disse rogn ind, opstod der en hel industri, der udelukkende bygger på torskerogn, og på den måde kommer der jo ingen nye torsk.  Men det er desværre ikke kun torsken, der er mangel på; der opstår hele tiden kollaps af forskellige fisk på grund af fiskeriet”

undefined Kurt Svennevig Christensen


Fiskeriets problemer i dag
”Politisk er den store trussel mod fiskene den liberale tankegang, som ligger i forvaltningen af fiskeriet via kvoter, som går tilbage til den europæiske fiskeripolitik indført i 1983, det såkaldte ’rettighedsbaserede’ fiskeri.  Fiskerne fik her ejendomsretten over de kvoter, de historisk havde haft rettighederne til, og disse kvoter kan så sælges, så man sådan set allerede har tjent på torsken, inden man har fanget den. Alle i fiskeriet ved, at kvoterne er et problem, men der er investeret så uendelig meget kapital i dem, og derfor er de svære at fjerne, og alle siger ”det kan vi jo ikke gøre noget ved, Kurt!”

Det andet store problem er brugen af bomtrawl og moderne teknologi. Fiskeri er en jagt på vild natur, og den eneste sikre måde at forvalte fiskeriet på, er at bruge ansvarlige fiskeredskaber. Store torsks eneste fjende er fiskerne, men de er til gengæld også en stor trussel i moderne fiskeri. Der er fiskerimetoder, der er kommet ind i fiskeriet, som aldrig burde være opfundet. Det er flyshooting, som kombinerer trawl og vod og bruger voldsomme redskaber og tykke tove (taifun), og så er der bomtrawl generelt med bl.a. kædemåtter. Vi glemmer ofte, at man i dag fisker 24-7, så selvom der er færre fartøjer, er de fartøjer der er tilbage, mere effektive end de mange fiskerbåde, der var før i tiden. Og derfor får vi ikke det bæredygtige fiskeri, alle efterspørger. Dertil kommer hele den teknologiske udvikling, som er blevet voldsomt forøget.”

− Kan MSC-ordningen så ikke være med til at fremme bæredygtigt fiskeri?
”I midten af 90’erne troede vi mere på forbrugerne, men vi tror ikke længere så meget på den kurs, for det er fuldstændig umuligt for forbrugerne at gennemskue, om de gør en forskel. MSC-ordningen er lavet for de store industriers ”branding”.

I modsætning til mærkning af økologiske varer, som er statskontrolleret, kan MSC mærkning købes; bundtrawl-fangede fisk kan være MSC mærkede; linedyrkede muslinger, dvs. muslinger dyrket i vandsøjlen, som tager føde fra havet, er naturligt nok MSC mærkede, men skrabede muslinger, selv fra natura 2000 områder, er også MSC mærkede.”

Klimaforandringerne
− Levende Hav er i høj grad en forening til beskyttelse af fiskeri og biodiversitet, men er I også klimaforkæmpere?
”Vi er både-og, fordi klimaet er så vigtigt for livet i havet. Det seneste studie af bundtrawl (et studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ”Nature”) viser, at trawl ved bunden frigiver lagret CO2, og denne udledning kan måske være lige så massiv som udledningen fra den globale flytrafik. Men ikke nok med det, når man trawler flere gange på samme sted, kan området måske ikke længere binde CO2. Men når vi ikke går ”all in” på klimaet, så hænger det sammen med, at vi på fiskeriområdet, fordelingspolitikken, kan gøre noget her og nu, og det samme kan vi med de fiskeredskaber vi bruger; der er en økologisk verden til forskel på en fiskekrog og et bomtrawl.”

Levende Havs politiske projekter
− På jeres hjemmeside står der, at LH arbejder for at sikre fødegrundlaget for oprindelige og traditionelle fiskerbefolkninger i stedet for at se, at fisken dirigeres til markederne i de rige lande – Hvordan arbejder I for det mål?
”Vi har bl.a. et projekt i Tanzania. Dette og alle vore projekter siden 1995 har været bygget op om et ’fisker til fisker’ koncept. Dvs. LH stiller op med udstyr og rådgivende fiskere, og på den måde foregår samarbejdet og udviklingen. Formålet er at sikre de mindre, kystnære fiskerier og samfund en større kapacitet, så fiskerne kan brødføde sig selv og de samfund, de lever i. Dvs. de lokale fiskere skal kunne tage kampen op mod det kapitaliserede fiskeri - det fiskeri, som vi betegner som mere industri-styret.

Her i sommer, hvor vi   med kutteren Anton besøger 9 havne med Kystens Parlament 2021, støttet af Velux Fonden, vil vi oplyse om FN's verdensmål nr. 14.: ”Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer”. Samtidig vil vi sætte fokus på, hvor dårligt det står til med havmiljøet.

Kutteren Anton er sammen med telt og udstillinger rammen, som LH stiller op, og så vil lokale foreninger i de enkelte havne bidrage med de problemstillinger, der er i forbindelse med kyst og hav i deres område. I hver by har vi en pulje på op til 25.000 kr., som man kan bruge til dækning af de lokale udgifter. FN-mål nr. 14 er jo også Levende Havs mål, og vi har udstillinger og debat i de 9 havne om dette mål. De lokale foreninger, vi samarbejder med, er bl.a. fiskeriforeninger, amatørfiskerforeninger og Danmarks Naturfredningsforening – og det er de lokale problemer, der er præmissen. Disse bliver samlet i et katalog, som vil blive udleveret i Landstingssalen på Christiansborg og til alle, der interesserer sig for havets problemer. Søren Egge Rasmussen (EL) er formand for Kystens Parlament 2021, miljøminister Lea Wermelin åbner det store parlament den 23. september i Landstingssalen, men andre politikere har naturligvis en åben invitation.”

Regeringens havplan
− Hvordan er Levende Havs indstilling til regeringens nye havplan?
”Der er ikke meget nyt i den. Her fortsætter man med at foreslå nye og større områder, der skal fritages for fiskeri. Men de områder, man foreslår, er ikke de områder, som begrænser fiskeriet. Og fiskeriet er som nævnt det helt store problem, og hvis fiskeriet kan fortsætte uden om de beskyttede områder, så er det fiskeriet, som får gavn af havplanen. Der bliver ikke tale om større biodiversitet – vi har et fiskeri som er fuldstændig uansvarligt – fiskeriet kan blive bæredygtigt, men aldrig med kvoter. Kvoter medfører, at der fiskes for meget, for der er så mange penge i det, og kvoter betyder, at du stort set kan sælge fisken, inden den er fanget. Og så skal vi finde tilbage til fiskeredskaber, som er ansvarlige, og ikke de sofistikerede både, som fisker 365 dage om året 24-7.

Når du forvalter fiskeriet som landbruget, taber naturen – du kan ikke regne naturen ud – ikke engang biologerne kan. Vi skal have en bedre fiskeriforvaltning, som sørger for, at vi ikke fisker havene tomme. Når 30.000 gråhvaler i dag kommer til Mexico fra Nordatlanten, hvor de skulle fødes op, er de fuldstændig magre – der var ingen fisk til dem!

Filmen ’Seaspiracy’ (på Netflix) giver efter min mening et ganske korrekt billede af det fiskeri, vi har i dag. Det fortælleren, Ali, ser, er et fiskeri der er fuldstændig uansvarligt. Der hvor filmen slutter efter en rejse på 5 år, konstaterer Ali, da han sidder med en slagtet grindehval, at grindedrabet er noget af det mest bæredygtige, han har set.”

Se oversigt over artikler i NytFokus #19

Birgitte Schack Rasmussen er medlem af redaktionen af Nyt Fokus.

Tegn gratis abonnement

Tegn gratis abonnement på Nyt Fokus og modtag digitalt nyhedsbrev, når nye numre udkommer.