Hjemmesider, notitser og inspiration fra verden
Rachel Carson
”En nyoversættelse af marinbiologen og miljøforkæmperen Rachel Carsons poetiske beretning om havets opståen i ’Havet omkring os’ fra 1951 er et både veltimet og vedkommende opgør med det natursyn, der har lagt fundamentet for miljøkrisen” Det skriver Information i en anmeldelse af bogen 18. juni 2021.
Det globale og det danske fiskeri halter langt efter ”Aichi-målet” fra 2010 om ’bæredygtigt fiskeri'
Ifølge FN-rapporten ”Global Biodiversity Outlook 5” om Aichi-målene, der skulle være indfriet i 2020 skulle det globale fiskeri være bæredygtigt senest i år. Realiteten er, at mens 71 procent af verdens fiskebestande blev fisket i et biologisk bæredygtigt omfang i 2010, var det tal i 2017 faldet til 66 procent. Rapporten bygger på landenes egne indmeldinger. Danmark har således indrapporteret, at over 18 procent af de danske havområder er omfattet af beskyttelse. Men en ekspertrapport viste for få uger siden, at kun 4,8 procent af de danske havområder lever op til de internationale krav til beskyttelse. En gennemgang af IUCN i 2020 af de beskyttede danske havområder viste, at en stor del af dem ikke lever op til de internationale kriterier for beskyttet natur. Det gælder for eksempel Vadehavet, der har status som verdensarv. På papiret er 18,3 procent af de danske havområder og kystvande omfattet af en eller anden form for naturbeskyttelse. I virkeligheden er det kun en fjerdedel af dette, omkring 5.000 kvadratkilometer, der lever op til de internationale kriterier for naturbeskyttede havområder.
Strandkrabber – Antallet et eksploderet
De seneste år lyder det fra både fiskere, biologer og forskningsinstitutionen DTU Fødevareinstituttet, at antallet af strandkrabber er eksploderet. Aimi Hamberg, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening, forklarer: “De mange strandkrabber er et symptom på, at vi har mistet mange af de fiskebestande, der ellers ville have spist krabberne. Det stigende antal strandkrabber skaber en ond cirkel i havet. Strandkrabberne spiser nemlig den føde, som andre bunddyr og fisk skulle leve af. Krabben spiser fiskenes yngel og fortrænger andre arter fra de gode levesteder. Samtidig kan strandkrabberne ødelægge de undersøiske ålegræsmarker, når de graver rødderne op i jagten på føde. Krabberne spiser også de algespisende små krebsdyr, som normalt holder ålegræsset sundt og frit for skyggende alger. Ålegræsset er også vigtigt for miljø og klima, da det optager og binder kvælstof og CO2 i havbunden.”
World Oceans’ day
Hvert år d. 8. juni fejres Verdenshavenes dag med et utal af begivenheder verden over. I år var især plasticaffaldet i fokus.
Fiskeyngel ved Stenrev.
Foto: Jan, NOAH
Tårbæk stenrev
Stenfiskeri ved Danmarks kyster er foregået gennem 100 år. Forskere vurderer, at der er blevet fjernet værdifulde levesteder svarende til 55 km2 – et areal på størrelse med Fanø.
Det er nu besluttet, at arbejdet med at genopbygge Taarbæk rev begynder i efteråret 2022. Revet bliver på ca. 10 hektar – et areal, der svarer til godt 14 fodboldbaner. I 2025 bliver det helt forbudt at indvinde råstoffer i Øresund.
Flere havbrug lurer stadig
Trods ministerens klare udmelding i 2019 om stop for flere havbrug indgår otte markerede arealer i Søfartsstyrelsens nye havplan, bl.a. ud for Djurslands kyst. I øjeblikket behandler Miljøstyrelsen ansøgninger til 20 havbrug i Kattegat. Et af havbrugene vil producere cirka 2.638 ton regnbueørreder om året i et område øst for Djursland. Det vil udlede 100 ton kvælstof om året. Til sammenligning oplyser Syddjurs Spildevand, at man udleder cirka ti ton kvælstof årligt, når spildevandet fra kommunen er renset. Havbrug udleder kvælstof, fosfor og organisk stof, som især stammer fra foderspild og ekskrementer. Dertil kommer antibegroningsmidler (kobber) og medicinrester.
