Stenrevs-oaser eller sandørkener? Politikerne peger på en død løsning til sikring af Sjællands nordkyst. Erik Daugaard, en af ’Hunderevets fædre’ peger i denne artikel på en ambitiøs og stensikker langsigtet løsning for både kystsikring og biodiversitet - en investering i liv.
Af Erik Daugaard
Spodsbjerg Fyr ud for Hundested.
Med inspiration fra tidligere tiders righoldige og frugtbare kystmiljø med mange større og mindre stenrev langs kysten, heriblandt et større sælhunderev, i folkemunde ’Hunderevet’, etablerede vi ’Foreningen Hunderevet’. Foreningens formål er at genetablere den frodige havnatur med stenrev ud for vores kyst og specifikt genetablere Hunderevet. Da vi mødtes for snart 4 år siden, virkede det næsten uoverstigeligt at få tilladelser, skaffe penge osv. - men det lykkedes takket være nogle få vedholdende personer, især vores formand Frank Eskelund, som har været en dygtig strateg og arbejdet som et bæst.
Jeg har lært en masse, men det allervigtigste er selve oplevelsen af, at det umulige faktisk godt kan lade sig gøre. Det bør alle andre kratluskere skrive sig bag øret, hold snuden i sporet og vær ikke bange for at banke hovedet ind i en mur - hvem siger det er muren der holder? Da der kun var mænd i starten, kaldte vi os ’Hunderevets Fædre’.
Stenrevenes årti
I starten af det 21.århundrede havde man rettet fokus på stenrevs meget positive effekt på havmiljøet, hvor forskning på flere nyetablerede stenrev langt ude i havet viste, at de nye rev mangedoblede antallet af arter og i det hele taget marine organismer. Det tager år inden alger og planter har etableret sig fuldt på revet, men fiskene kommer med det samme. Når en fisk ser et sted hvor den kan gemme sig, så flytter den ind uden betænkning. Det vi har lavet, er i bund og grund, en swingerklub for fisk!
Stenrev langt ude i havet var blevet grundigt beskrevet, og i forlængelse af denne forskning ville man følgende undersøge rev tæt på kysten. ’Veluxfonden’ havde støttet projekter, der beskrev de biologiske aspekter af stenrev, og derfor skulle vores projekt indeholde de mere kystnære perspektiver for at kvalificere projektet til en donation.
Etablering af foreningen gik hurtigt og vi lavede straks en ansøgning til Veluxfonden under temaet ”Et hav i balance” med positiv tilbagemelding. Vi allierede os med Halsnæs’ ’Naturklub’ og dykkerklubben ’Hajen’, hvor vi i samarbejde lavede mange forskellige arrangementer, der har været med til at skabe en bred opbakning til etablering af kystnære stenrev i lokalsamfundet. Helt afgørende var det, at vi havde opbakning fra vores viceborgmester Anja Rosengreen (SF), som sørgede for, at vi med den sidste donation fra Halsnæs kommune kom i mål.
Den dynamiske kyst
På den nordsjællandske kyst fra Sjællands Odde til Helsingør vandrer sedimenterne langs kysten fra vest mod øst. Kysten fremstår som en dynamisk organisme, der i nogle perioder opbygges og i andre nedbrydes. International forskning viser at rev kan være med til at øge sedimenteringen, hvor man kan få sandet til at lægge sig og opbygge havbunden. Den tid sandet er om at vandre fra Sjællands Odde til Helsingør kan med nye stenrev forlænges væsentligt, så sandet på sin vej gør mest mulig gavn. Revene kan være med til at skabe områder, hvor planter har mulighed for at etablere sig, så rødderne fra ålegræs på havbunden og græs på stranden væver et stærkt net, som holder ekstra godt på sedimenterne. Der vil med tiden blive opbygget en reserve af sand, som vinterstormene af og til vil flå løs og transportere længere mod øst, hvor det vil lægge sig igen. Kystzonen er i konstant forandring, hvor stenrev, plante- og dyreliv vil kunne forlænge den konstruktive periode, så der over tid er en bedre balance mellem nedbrydning og opbygning af kysten.
Kystsikring
En fra Hunderevets Fædre var som sommerhusejer meget involveret i kystsikringsprojektet ’Nordkystens Fremtid’, der havde til opgave at lave en samlet kystsikringsstrategi fra Hundested til Helsingør. I det oprindelige oplæg ville man lave forsøg med 1000m stenrev ud for Hundested og derfra sandfodring til Helsingør. I juni 2018 deltager vi i et folkemøde om projektet ’Nordkystens Fremtid’, hvor det viser sig at de 1000m stenrev er fjernet fra projektet.
Efter kontakt med Dansk Hydraulisk Institut, DHI, der er underentreprenør på projektet, erfarer vi, at de ikke er blevet spurgt om kystrevs påvirkning af kysten, og at der ikke er nogen saglige argumenter for at tage revet ud af projektet. DHI vurderer, at vores oplæg til et 1000m stenrev ud for Hundested vil stabilisere og opbygge havbunden, samtidig med at kysten vil blive beskyttet og lokalt muligvis vokse ud i havet, og at det måske kan påvirke kysten 10 km mod øst. I samme periode er DHI rådgiver på et Australsk kystsikringsprojekt, hvor stenrev skal beskytte kysten og samtidig være et surferrev. Det er for os relativ ny viden, at stenrev faktisk kan fungere som kystbeskyttelse, og vi har efterfølgende fundet mange nyere internationale forskningsprojekter, som understøtter denne viden.
Sandfodringsprojektet ’Nordkystens’ Fremtid skal bruge 11 mio. kubikmeter sand over en 50 års periode og sandfodringen skal gentages hvert 3-5 år. Det vil have en stor indflydelse på de mange levesteder, som plante- og dyreliv har langs kysten, hvor stenbund med tangplanter og de mange mindre stenrev med tang, der er hjemsted for et rigt dyreliv, begraves af sand. Normalt ville sandbundens dyreliv indvandre, men da sandfodringen gentages med korte intervaller, vil man få en livløs ørken.
Vi er i kontakt med mange boligejere og kystsikrings-laug langs kysten, som er frustrerede over, at de kun kan bruge pengene på sandfodring, når de nu gerne vil lave nogle holdbare løsninger med stenrev. Derfor er det vigtigt med et retningsskifte, så man i fremtiden kan vælge mellem sandfodring og stenrev som kystsikring. Langs kysten foregår der i forvejen en massiv råstofindvinding, som sejles til Fyn, Jylland, Køge og dertil kommer i fremtiden et endnu større behov for råstoffer til både ’Nordkystens Fremtid’ og ’Lynetteholmen’ i København, hvor den samlede effekt højst sandsynligt vil udhule kystprofilen, så kysten udsættes for et endnu større erosionspres.
Foreningens Slogans
I arbejdet med vores projekt har vi fået 2 slogans som ganske godt beskriver stenrevs betydning for kystzonen.
”Stenrev – Havets oaser”: På rejsen over sandbunden i kystzonen, kan man være heldig at møde et stenrev, som tangplanterne har etableret sig på og danner tangskove, der bevæger sig i takt med bølgerne. Revet skaber de optimale betingelser for dyrelivet, som kan finde mange små huler mellem stenene og gemmesteder mellem tangplanterne. På stenene vil blåmuslingerne sætte sig fast og fiskene står over tangskoven indtil de bliver forstyrret, så skynder de sig i skjul. Stenrevene fremstår således som livgivende oaser på sandbunden.
”Det multifunktionelle stenrev” – naturbaseret kystsikring: Ud over at stenrev skaber en eksplosion af liv, flytter revene frontzonen, hvor en stor del af bølgeenergien bliver absorberet, væk fra kysten ud i havet, så havbunden bliver stabiliseret/opbygget og kysten beskyttes, samt lokalt vokser ud i havet. Revene skaber samtidig forbedrede muligheder for friluftslivet som f.eks. bølgesurfere, lystfiskere, kajakker, havsvømmere, dykkere og understøtter kystturismen. De nye yngelreservater skaber samtidig et overskud af fisk som vandrer ud til andre rev, hvor skånsomt kystfiskeri derimellem kan høste af overskuddet. Det Multifunktionelle Stenrev tager således hensyn til mange af kystzonens udfordringer og opgaver, der hvor hav møder land.
Hunderevets formidlingsdel
Skal man forstå naturen bedre er det en forudsætning at man kommer ud i naturen, og skal man have indsigt i det marine liv under overfladen må man stikke hovedet ned i vandet. Derfor har vi etableret et nyt rev, som skal formidle det enorme potentiale, der ligger i at genetablere fortidens undersøiske naturperle i det sydlige Kattegat. Vi har skabt en let tilgængelig mulighed for, med egne øjne, at se hvad resten af farvandet kan udvikle sig til. Formidlingsrevet består af flere huledannende stenrev opbygget af sten på 1-3 tons, som ligger på ca. 4-6 meters dybde ca. 150 m til 250 m fra kysten.
Det huledannende stenrev giver den største variation af plante- og dyreliv, samtidig med det indeholder den tætteste koncentration af liv i havet. Ved at lave et kystnært huledannende stenrev får man lettere adgang til det mest imponerende levested i havet med myriader af liv. Det vil give besøgende de bedste oplevelser, hvis man ligger i overfladen eller vælger at dykke ned mellem stenene og revene, hvor man kan se mange spændende levesteder på revet og således blive motiveret til at beskytte livet i under vandoverfladen.
En lang række sten leder besøgende fra stranden ud til revformationen, som består af kløften, bjergpasset, vulkanen og barriererevet. Fra kysten til venstre i billedet ses en række ledesten, som selv med halvdårlig sigt vil føre dykkere ud til den første revformation. Tangplanterne vil med tiden etablere sig på revene og fisk har mulighed for at leve på de enkelte rev og vandre fra rev til rev, mens sandbundens fisk søger ind mellem stenene efter føde inden de trækker ud på sandet igen. Revene fremstår som en bjergkæde under vandoverfladen med et rigt plante og dyreliv.
Formidlingsrevet skal formidle historien om de historiske stenrev, der blev fjernet og med dem de tangskove og det rige dyreliv, der forsvandt, mens kysten blev udsat for øget erosion. Vender man processen om og etablerer nye stenrev, vil tangskovene vende tilbage med den rige fauna, og revene vil igen beskytte kysten. Revet virker som trædesten til et større stenrev der går 1-2 km ud i havet og yder beskyttelse for de dominerende storme fra vestlig til nordlig retning.
En grafisk 3D-model af revet.
Norsk stendonation
I disse år har man i Norge igangsat mange infrastrukturprojekter, som producerer store mængder sten man skal skaffe sig af med. I Bergen donerer vejvæsenet 10 mio. kubikmeter sten væk. Det viser sig imidlertid at kun mellem 10 og 20 pct. vil kunne bruges til stenrev, men vi undersøger lige nu, om man evt. kan bruge de mindre fraktioner i byggeriet. Det kunne være genialt at lave en cirkulær nordisk råstofstrategi i overensstemmelse med FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed gennem partnerskaber til udvikling af naturbaseret kystsikring med stenrev. Det vil kunne udgøre et solidt fundament for flora, fauna, samfund og fremtidige generationer.
Nu har vi lavet formidlingsrevet, som skal vise stenrevs fantastiske verden i kystzonen frem. Næste mål er at skabe det store Hunderev, som strækker sig længere ud i Kattegat. Stendonation fra Norge er, som det ser ud nu, den mest realistiske vej til et større rev.
Hunderevets fædre er ikke en lukket klub. Tværtimod er vi åbne overfor henvendelser fra flere ildsjælde, der vil noget. Der er brug for flere kræfter, inden vi kæmper videre med at få lagt sten resten af vejen til Helsingør.
