Samtale med Allan Scheller fra foreningen Køge Bugt Stenrev
Ved Stella Randal
Allan Scheller tog sidste år initiativ til oprettelse af foreningen ’Køge Bugt Stenrev’. Den blev stiftet i juni 2020 og tæller nu allerede 250 medlemmer. Allan er lystfisker og bor i Mosede, hvor han har trollet fra sin båd og fanget torsk. I dag er der ikke længere særligt mange torsk i Køge Bugt.
Årsagerne til torskens forsvinden er mange, men en af dem, som Allan peger på, er stenfiskeriet, som var et stort erhverv i årene 1900-2000, for da blev mange af de store anløbshavne i Danmark bygget. I samme periode blev også Køge Bugt Strandpark bygget med et forbrug på omkring 70.000 m3 sten. Til sammenligning forbruger anlægget af et nyt stenrev ca. 2.500 m3 sten. En anden årsag er klapninger, for når sejlrender i bugten skal uddybes, bliver det opgravede materiale spredt ud over sandbunden et andet sted i bugten med tab af biodiversitet til følge. En tredje er udledningen fra bugtens 300.000 beboere i kystkommunerne, foruden de bagvedliggende kommuner.
Interessant er her, at hvis man ønsker at bygge store projekter på landjorden, som har konsekvenser for den omkringliggende natur, så skal der tages hensyn til naturgenopretning efterfølgende. Det er ikke tilfældet for lignende projekter til havs. Ret tankevækkende i lyset af de planlagte, store anlægsbyggerier, f.eks. Lynetteholmen og de nye, kunstige øer ud for Avedøreværket, hvor førstnævnte bl.a. vil medføre dumpning af store mængder slam i Køge Bugt.
”Bugten er en stor losseplads”, siger Allan. ”Hvis der blev anlagt stenrev med tilhørende muslingebanker, ville muslingerne rense vandet for kvælstof”.
Stenrev vigtige for at genoprette miljø og fiskebestand i Køge Bugt
Greve, Solrød, Køge og Stevns kommune fik i 2011 udarbejdet en undersøgelse, der viste, at stenrev er godt for havmiljøet. De fire kommuner forsøgte at få staten til at finansiere et stenrevsprojekt i Køge Bugt, men fik afslag.
I mellemtiden har regeringen aftalt en biodiversitetspakke på 888 millioner kr., hvoraf 10 millioner er afsat til Øresund bl.a. til etablering af stenrev. Staten har selv igangsat en undersøgelse, hvor Århus Universitet i december 2020 foreslog to stenrev anlagt i Køge Bugt – ved Juels Grund og Køge Sønakke – og to andre i den nordlige del af Øresund. Foreningen Køge Bugt Stenrev har til det foreslået et antal andre lokationer i bugten, herunder et sted ud for Mosede Havn, og ministeriet har tilkendegivet, at disse lokationer vil blive taget med i dialogen om udmøntning af midlerne.
”Man etablerer et stenrev i et område på ca. 500 x 500 meter med sten, enten udlagt i rækker, grupper eller en stor bunke, og højst på 10 meters dybde”, fortæller Allan, ”tang kræver nemlig sollys for at kunne vokse, men også en fast overflade at vokse på, derfor er også havbundens beskaffenhed vigtig for stenenes placering. Det bedste vil være at placere stenene på såkaldt ’till’, en slags fast lerbund. Kort tid efter vil tang og muslinger etablere sig og efterhånden vil små og store fisk begynde at indfinde sig, og Køge Bugt vil atter blive vækket til live.”
Hvem gavner stenrevene
”Køge Bugt har adskillige havne og dermed lystsejlere, og herunder mange lystfiskere. Der er også mange dykkere i kommunerne langs kysten, som vil kunne få langt flere oplevelser, hvis der er liv under vandet”, siger Allan, ”i forhold til fiskebestanden er ikke bare torsk men også havørreden en interessent – udsatte havørredunger vil have langt lettere ved at overleve angreb fra både sæl og skarv, hvis de kan gemme sig i kystnære, tangfyldte stenrev”.
Lidt om processen
På spørgsmålet om, hvornår de regner med at komme i gang, svarer Allan: ”Foreningen har sideløbende søgt midler fra fonde til projektet, og håbet er at kunne lægge de første sten ud i 2021”.
Allan Scheller
Allan gik i gang med at udvikle ideen og begyndte at tage kontakt til nogle andre stenrevsforeninger, bl.a. på Als, som havde gode erfaringer med genetablering af stenrev og havmiljø. Han forestiller sig to rev på 10 meters dybde. Den eneste tilbageværende, lokale erhvervsfisker har erklæret sig positiv overfor projektet, og det er i dialogen blevet klarlagt, hvor han fortrinsvis driver sit fiskeri, så der ikke er risiko for overlap.
Allan fortæller, at han derefter tog kontakt til de omkringliggende kommuner i bugten, som alle har udvist interesse, men mangler både jurisdiktion over Køge Bugt og økonomi til projektet. Kommunegrænserne stopper nemlig i vandkanten – herefter er Ministeriet for Miljø og Fødevarer ansvarlig myndighed. Den egentlige tilladelse skal udstedes af Kystdirektoratet, og behandlingstiden er lang.
Finansieringen er også en langvarig proces med ansøgninger til fonde og til kommuner, hvor det nemt kan tage mere end et år inden alle krav er opfyldt og alle er tilfredse med ansøgningerne.
Køge Bugt Stenrev er på Facebook og kan også besøges her: https://koegebugtstenrev.dk/ og det aktuelle projekt ved Mosede Havn, hvor stenrevet ventes formet som en søstjerne, kan følges her: https://koegebugtstenrev.dk/om-strandgreven-et-formidlingsrev/.
