Mistede fiskeredskaber til havs kaldes ’spøgelsesnet’. De er en trussel mod havmiljøet og til fare for skibstrafik og dykkere. Som alt andet affald har de ikke noget at gøre i havet, mener to forskere, som aktuelt er ved at opgøre omfanget af mistede fiskeredskaber i danske farvande.

Af Finn Larsen og Eva Maria Pedersen

Spøgelsesnet truer havmiljøet
Spøgelsesnet er problematiske af flere grunde. Spøgelsesnet kan bl.a. fortsætte i mange år med at fange havdyr som fisk, fugle og pattedyr, eftersom redskaberne nedbrydes meget langsomt. Denne form for spøgelsesfiskeri gælder specielt for spøgelsesnet på vrag, hvor netmaskerne ofte holdes åbne. Endvidere vil spøgelsesnet på havbunden som regel samle sig sammen i pølser eller bunker, som fisk og krebsdyr bruger som skjulesteder og måske bliver fanget i.

Spøgelsesfiskeri er derfor en unødvendig belastning af bestandene, og kan være medvirkende til at true hele bestandes overlevelse. Det gælder f.eks. marsvin i den østlige Østersø, hvor der kun er omkring 500 dyr tilbage. Her kan den ekstra dødelighed i kraft af spøgelsesnet være fatal for bestanden. Havfugles brug af stumper af spøgelsesnet til redebygning fører desuden til unødvendige lidelser og død, hvis fuglene og deres unger bliver indfiltret i netstumperne.

Det er herudover kendt, at spøgelsesnet kan påvirke havbundens dyre- og planteliv rent fysisk, når havstrømmene flytter nettene hen over havbunden. Det kan medføre at opretstående organismer, som f.eks. søfjer og koraller, beskadiges eller afrives. Spøgelsesnet udgør også en fare for skibstrafikken, når et skib f.eks. får nettene i skruen og havarerer. Der er eksempler fra udlandet på, at det kan koste menneskeliv. Spøgelsesnet på vrag udgør desuden en betydelig fare for de dykkere, der dykker på vragene.

Et yderligere problem med spøgelsesnet er, at de fleste fiskeredskaber består af forskellige slags plastik, som efterhånden nedbrydes til mikroplast. DTU Aqua har fundet mikroplast i maverne på en stor del af de fisk, der er blevet undersøgt i danske farvande. Mikroplasten kan i sig selv være et problem for de dyr, der æder den. Den største miljørisiko er dog formentlig mikroplastens evne til at binde oliestoffer, bromerede flammehæmmere og ftalater, som derefter kan optages af de dyr, der æder den.

Helt enkelt kan man sige, at spøgelsesnet er affald, og som alt andet affald har de ikke noget at gøre i havet.

Kostbare oprensninger
Hvis vi vil undgå spøgelsesnet i vores havområder, må vi følge to spor. Det ene spor drejer sig om oprensning af de spøgelsesnet, der allerede findes i havet. For at kunne foretage en oprensning af spøgelsesnet er det mest effektivt, hvis man har præcise oplysninger om, hvor de er. Et godt udgangspunkt hertil er Kulturstyrelsens database over vrag i danske farvande, da spøgelsesnet som nævnt ofte sidder på vrag. Andre og ofte mere præcise kilder er lokale dykkeres lister over vrag, der dog kan være vanskelige at få adgang til.

På den mere jævne havbund er det nødvendigt først at lokalisere spøgelsesnettene. Den mest effektive metode hertil er systematiske sejladser med side-scan sonar og efterfølgende verificering med fotos eller video fra en undervandsrobot eller et nedsænket kamera.

I Norge skal erhvervsfiskere indberette til Kystvagten hvor og hvornår de sætter deres garn, og igen når de haler garnene. Fiskerne skal desuden indberette, hvis de af den ene eller anden grund ikke kan bjærge garnene. Indberetningerne danner udgangspunkt for det norske Fiskeridirektorats årlige oprensningstogter, som hvert år koster Norge omkring 3 mio. kr. Det norske fiskeridirektorat har også udviklet en app, som fritidsfiskere kan bruge til at indberette mistede redskaber. En lignende app er udviklet af de svenske myndigheder, og noget tilsvarende forventes at komme for Danmark.

For danske fiskere findes for nærværende en rapporteringsside for Limfjorden oprettet af Limfjordsrådet. Hvis danske erhvervsfiskere mister deres redskaber og ikke selv kan finde dem, skal de indberette det til Fiskeridirektoratet inden for 24 timer jf. EU's tekniske forordning om fiskeri. Herudover forventes det, at der i løbet af 2021 indføres et rapporteringskrav for danske fritidsfiskere. Fælles for disse indberetningssystemer er, at oprensningerne kan udføres mere effektivt, når man på forhånd ved, hvor redskaberne er tabt.

Før en oprensning kan finde sted, skal det vurderes om det er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt at gøre det. Nogle vrag er fredede og må ikke beskadiges, og nogle kan indeholde olie eller andet, der kan lække. Oprensning på vrag bør af sikkerhedshensyn kun udføres af erhvervsdykkere, hvilket gør det kostbart. Spøgelsesnet på koraller og stenrev bør også kun oprenses af dykkere for ikke at beskadige disse følsomme og beskyttede naturtyper.

Objekter identificeret som mulige spøgelsesnet på den jævne havbund oprenses mest effektivt ved at slæbe et dræg over havbunden. Også her skal man vurdere om oprensningen skader mere end den gavner. Kulturstyrelsens vragdatabase indeholder over 10.000 vrag og dertil kommer så koraller, stenrev og den jævne havbund, så samlet set vil det være meget kostbart at oprense alle eksisterende spøgelsesnet i danske farvande.

Forebyggelse af spøgelsesnet
Det andet spor vi bør følge for at undgå spøgelsesnet i vores havområder drejer sig om, hvordan vi undgår at fiskeredskaber ender som spøgelsesnet. En øget bevidsthed om konsekvenserne af spøgelsesnet er afgørende, både blandt kommercielle fiskere og hos fritidsfiskere, der fisker med garn, tejner eller ruser. Hvor det tidligere var mere almindeligt at dumpe udtjente redskaber - ’lægge tingene på den blå hylde’, som det kaldes - er det heldigvis ikke almindeligt længere. I dag kan fiskerne uden omkostninger aflevere udtjente redskaber i havnene. Det gælder også spøgelsesnet og andet affald, som fiskerne har fået med op sammen med deres egne redskaber. På den måde har fiskerne en vigtig rolle som havets skraldemænd.

Et specielt problem er restaffald fra reparation af redskaber foretaget til havs. En norsk undersøgelse har vist, at mange, fundne trawlstykker er afskæring fra reparation af huller i redskaberne. Det er vigtigt, at både erhvervsfiskere og fritidsfiskere påtager sig ansvaret for, at alt affald kommer tilbage på land og ikke efterlades i havet. Et første skridt på vejen til dette er er en pjece om affaldshåndtering udarbejdet af de danske fiskeriforeninger.

Fiskeredskaberne repræsenterer en væsentlig værdi for fiskeren, som derfor har et godt incitament til at undgå at miste dem og til at prøve at finde dem, hvis de mistes. Moderne og mere præcise navigationsmidler, som f.eks. GPS, har forbedret fiskernes muligheder for at finde deres redskaber igen. Det er dog ikke altid muligt, hvis f.eks. et garn ved et uheld er slæbt væk af et andet fartøj.

En bedre mærkning af redskaberne vil også være et incitament til at forsøge at bjærge sine redskaber og til at anmelde tabet, hvis bjærgning ikke er mulig. I dag er fiskeredskaber mærket 1-2 steder, så ejeren kan identificeres, hvis myndighederne finder hele redskabet. Men man kan ikke finde tilbage til ejeren, hvis redskabet er revet itu, og man kun finder en del af det. Bl.a. derfor arbejder en FAO-arbejdsgruppe med bedre måder til mærkning af fiskeredskaber, hvor større dele af redskabet kan mærkes.

Der er også behov for at øge fritidsfiskernes kompetencer i brug af garn, tejner og ruser. Mange fritidsfiskere er ikke opmærksomme på, hvordan man bedst sætter sine redskaber, så man ikke risikerer at miste dem. En form for Code-of-conduct for fritidsfiskere vil kunne være med til at hindre, at redskaber mistes og bliver til spøgelsesnet. Også her har fiskeriforeningerne stået sammen om at udarbejde en vejledning i sætning af passive redskaber.

Genanvendelse af fiskeredskaber
Udtjente fiskeredskaber kan genanvendes, hvilket sker både i Danmark og internationalt. Redskaberne består ofte af flere forskellige slags plastik, som skal separeres før genanvendelsen. Det gør processen langsom og kostbar, men der kan skabes produkter af høj kvalitet til f.eks. tøjindustrien. Derimod er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at genanvende spøgelsesnet, fordi de som regel er begroet med forskellige alger og dyr. De er også ofte fyldt med sand, som ødelægger de maskiner, der skal findele nettene som en del af genanvendelsen. Udvikling af fiskeredskaber med mindre plast og produktsammensætninger, som forenkler genanvendelse, er derfor en vigtig del af løsningen. På længere sigt vil udvikling af redskaber fremstillet af biologisk nedbrydeligt materiale bidrage til at begrænse problemerne med spøgelsesnet og spøgelsesfiskeri.

Spøgelsesnet har været et underkendt problem i Danmark i en årrække, men nu er der en række initiativer i gang. Udover de allerede nævnte vil der i sommeren 2021 blive oprenset spøgelsesnet i Limfjorden i et bredt samarbejde mellem en lang række interessenter. I den nye “Europæiske Hav og Fiskerifond” er der desuden afsat midler til flere initiativer inklusive oprensninger af spøgelsesnet i andre danske havområder.

 

FAKTAKBOKS

Vi har bedt de to forskere fra DTU-Aqua kommentere en artikel i The Guardian fra november 2019 som omhandler en dengang netop udgivet Greenpeace rapport om ”Ghost gear”.
Forskernes kommentar står med fremhævet skrift                                                         

Udover beretninger om døde skildpadder og hvaler forskellige steder i verden i kraft af spøgelsesnet refererer artiklen følgende udsagn fra rapporten:

- “Ghost gear is a major source of ocean plastic pollution and it affects marine life in the UK as much as anywhere else. Enig.
- “Ghost gear is estimated to make up 10 pct. of ocean plastic pollution but forms the majority of large plastic littering the waters. One study found that as much as 70 pct. (by weight) of macroplastics (in excess of 20cm) found floating on the surface of the ocean was fishing related. De 70 pct. der refereres til er ikke spøgelsesnet, men primært bøjer, som normalt ikke udgør det samme problem som trawl, net og liner. I studiet udgør liner og net ca. 12 pct.
- “Poor regulation and slow political progress in creating ocean sanctuaries that are off-limits to industrial fishing allow this problem to exist and persist, Greenpeace is calling for the UN treaty to provide a comprehensive framework for marine protection, paving the way for a global network of ocean sanctuaries covering 30 pct. of the world’s oceans by 2030.” Lukkede områder er ikke løsningen på spøgelsesnet, bl.a. fordi spøgelsesnet kan flytte sig med havstrømme, og det gælder da specielt flydende spøgelsesnet. Problemerne med spøgelsesnet skal løses som anbefalet af ”Clean Nordic Oceans”:
· Øg bevidstheden om konsekvenserne af tabt fiskeudstyr.
· Vurdér, om de nationale regler har den tilsigtede virkning.
· Synliggør fiskeredskabers position for at mindske kollisioner m.v.
· Mærk fiskeudstyr for at øge ansvaret for at anmelde tab af udstyr.
· Øg fritidsfiskeres kompetencer i brug af garn, tejner og ruser, og forbedr erhvervsfiskeres rutiner med restaffald (afskær) fra arbejde på redskaber.
· Etablér et enkelt værktøj til indrapportering af tabt udstyr.
· Bjærg tabt udstyr.
· Gør det muligt at indlevere bjærget og udtjent udstyr i fiskerihavne.
· Udvikl fiskeudstyr med mindre plast, med biologisk nedbrydeligt materiale og produktsammensætninger, som forenkler genanvendelse.

 Se oversigt over artikler i Nyt Fokus #19

Foto: Finn Larsen