Søren Jacobsen, fisker i Helsingør og formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSK, fortæller her om, hvorfor foreningen blev dannet, hvad der kendetegner skånsomt fiskeri og hvad der skal til for at kystfiskeriet ikke uddør.
Ved Ole Busck
Kystfisker-kutter fra Thorup Strand i Nordjylland
Foreningens historie og truslerne mod skånsomt fiskeri
− Hvad er den historiske baggrund for jeres forening?
”I 2005 vedtog man ordningen med omsættelige kvoter i dansk fiskeri, hvor fiskerne kan sælge deres kvoter til hinanden, med ikrafttræden i 2007. Det var under daværende fødevareminister for Venstre, Hans Christian Schmidt. Og på det tidspunkt advarede alle kystfiskere, ikke mindst de skånsomme kystfiskere om, at det ville betyde en afvikling af kystfiskeri i Danmark, og at det skånsomme kystfiskeri og de små landingspladser ville lukke.
Men ministeren sagde, at det var en skrøne: Vi laver bare nogle regler om, at de store ikke kan købe de små, medens de små kan købe de store fartøjer og kvoter, sagde han. Det blev hurtigt klart, at hvis vi skulle have en chance for at overleve, var vi nødt til at stifte en forening. I 2014 var vi så tre fiskere, der tog initiativ til at indkalde til en stiftende generalforsamling for de fiskere, der anvender skånsomme redskaber. I dag er vi lidt over 70 medlemmer."
− Hvad er den største trussel mod kystfiskernes overlevelse?
”Der er flere trusler, som jeg ser det. Hvis jeg tager erhvervsvinklen først, er det kampen mod de foreninger og fiskere som taler det skånsomme kystfiskeri ned. Dvs. en kamp for at få de politikere, som bliver valgt ind i Folketinget, til at overskride en barriere og turde tage nogle ekstra skridt, ligesom man har gjort med det økologiske landbrug. Så det er én trussel.
Og så har vi jo også miljøproblemerne. Især de næringsstoffer, der bliver hældt ud i vores farvande fra kloakker og ikke mindst fra landbruget, som vi skal have bragt ned. Men der er flere faktorer der skal justeres på, hvis vi skal få et sundere havmiljø."
Skånsomt kystfiskeri svarer til økologisk landbrug
− I peger i jeres ti-punktsprogram på en række ting, der skal gøres for at I kan overleve. Men hvad er jeres muligheder? - Er der noget i tiden: strategier, politiske faktorer, som taler til jeres fordel, og hjælper jer fremover?
”Ja, det må man sige. Man kan godt sammenligne os i FSK med økologisk landbrug. Vi arbejder jo på en grøn omstilling, og fiskeriet er i dag der, hvor landbruget var for 18 år siden. Hvis man ser på det økologiske landbrug, har de jo fået fodfæste og også vist, at det er en sund forretning at drive økologiske landbrug, og. Vi arbejder på, at vi skal have mere skånsomt fiskeri i Danmark.
Et eksempel, som er nemt at forstå, er Øresund, som er det mest unikke havområde, vi har i hele Europa, fordi der kun er blevet benyttet skånsomme redskaber. Det er skånsomt, fordi klimaaftrykket er minimalt og brændstofforbruget er meget lavt i forhold til den mængde fisk og den værdi af fisk, vi hiver op af vandet. Samtidig er vi meget selektive og går meget målrettet efter mellemstore fisk. Det er den, der har den største landingsværdi for os, og vi freder de store torsk og de helt små torsk.”
Søren Jacobsen
− Er der ingen bifangstproblemer?
”Vores bifangst af fisk er meget lille. I dag skal vi jo landbringe alt, hvad vi har fanget, og vi har bl.a. rødspætter som bifangst, men her kan vi godt pege på, at FSK har taget førertrøjen. Vi har været med til nogle forsøgsordninger i samarbejde med Ålborg Universitet om, hvor store overlevelsesmuligheder disse fisk har, når de har været igennem systemet: i garnet, oppe på båden og genudsat. Og det viser sig faktisk, at i disse forsøg i forskellige områder i landet, er der en 100 % overlevelse.”
− Hvad kan bringe jeres forening og det skånsomme fiskeri fremad i kampen mod det konventionelle fiskeri?
”Vi har lige fået en mærkningsordning for naturskånsom fisk. Et statsligt mærke. Det er det første af sin art på verdensplan, og det er et mærke, hvor befolkningen reelt kan være med til at foretage et valg, når de går ud og handler.
Det blev lanceret i november, men der har været nogle udfordringer med at få det til at fungere. Men mærket er begyndt at komme på de fisk, der er blevet solgt på auktioner fra begyndelsen af april, og fiskene har ligget meget langt under markedsprisen. Det kommer bag på mange, for normalt skal man som forbruger være indstillet på at betale mere for at få de ordentlige varer, men det kan godt være, når efterspørgslen stiger, at priserne bliver højere.
Men mærket skal også være med til, at vi kan brande andre arter, så vi ikke bare spiser rødspætter. Hvis vi f.eks. tager fladfisken, så skal det være sådan, at folk også skal få øjnene op for skrubben. Hvis det er til stegning, så har vi nemlig en ganske udmærket spisefisk i skrubben, og fisk skal være for alle. Mange forbrugere frygter, at nu bliver det meget, meget dyrt- og det bliver det måske nok med de dyre fisk, der skal sælges på restauranterne, men der er så meget anden god spisefisk som mørksej osv., der kan være omfattet af mærkningen, som befolkningen også kan få øjnene op for.”
− Statens mærkningsordning er vel bedre end MSC-mærkningen?
”Ja, det er et statsligt mærke, og der er tre vigtige krav: det ene, som vi har fælles med MSC´en, er, at det er fisk fra en bæredygtig stamme, dvs. det er ikke en art, der er truet. Men det statslige mærke kræver derudover, at fisken er taget med skånsomme redskaber. Med MSC-ordningen er det lige meget, hvordan fisken er fanget, om det f.eks. er med trawl. Det tredje og sidste krav er, at det er dagfanget fisk, altså fiskeri med korte fangstrejser, og så er man først godkendt af myndighederne til mærket, når man har været på et kvalitetskursus, er blevet certificeret som skånsom fisker og har fået en licens hos fiskerikontrollen”
Pelagiske fisk er ikke omfattet af mærkningsordningen. For de store pelagiske fartøjer kan ikke opfylde kravet om korte fangstrejser. Det er kun kystfiskerne, der kan.”
− Og hvad er dine redskaber? – er det garn?
”Det er garn, mest traditionelt snurrevod, man bruger på kutterne. Det er et lille vod, man trækker hen over sandbunden, men også alle andre slags fiskeredskaber som kroge, tejner, ruser og bundgarn. Ikke flydegarn, for det tror jeg faktisk ikke, der er nogen, der bruger mere. Det er bundsæt de bruger – også til makrel, bare inde ved land."
FSK og politikerne
− I har nogle spændende budskaber: en ordning på vej, men har I nogen magt? Kan I påvirke forvaltningen, politikerne?
”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det bl.a. var FSK, der var med til, at vi fik fiskeripakken i 2016. Så rent politisk har vi en vis indflydelse, også på EU-niveau, for vi er med i den europæiske fiskeriorganisation LIFE, der arbejder for at fremme kystfiskernes interesser i EU.
Men vi er jo ikke bare en fiskeriforening, vi er også det, man kalder en producentorganisation, dvs. vi er anerkendt via nogle regelsæt, godkendt af EU systemet, og da vi er anerkendt som producentorganisation, sidder vi i forskellige udvalg f.eks. Det Rådgivende Erhvervsfiskeriudvalg. Der sidder vi på lige fod med alle andre producentorganisationer i DK.
Vi er tre fiske-producentorganisationer i Danmark: Skånsomme Fiskere, som jeg står for, Danmarks Fiskeriforening og så det pelagiske, de store. Hver producentorganisation har to repræsentanter siddende i erhvervsudvalget, som er med til at rådgive og vejlede ministeriets embedsfolk og ministeren, så vi har en vis indflydelse. Vi er bl.a. kommet med input til det politiske system og til ministeren i forhold til den seneste aftale om, hvordan EU-støtten til fiskeri skal fordeles. Her kom vi igennem med støtte til omstilling til skånsomt fiskeri.
Selvfølgelig er det lidt en gummiordning, men når der står, at tilskuddet skal gå til bæredygtigt kystfiskeri, så har du åbnet op for posen, altså støttemidlerne. Vi understreger altid både det bæredygtige og det skånsomme fiskeri, for så skærper man den lidt.”
− Du mener altså ikke, at EU-aftalen om fiskeriet er mere til gavn for de konventionelle fiskere end for jer?
"Jeg har lidt svært ved at svare helt klart på det, for det kan vi jo først se, når midlerne er brugt - vi kan bedre se bagud. Hvis vi ser historisk på det, så blæser EU-reglerne mere i vores retning nu, men stadigvæk kan man jo se, at det større fiskeri hidtil er løbet med alle pengene. De har jo fået tilskudsmidler til trawl, og de tilskud, de har fået til brændstofbesparelser, har de brugt til at gøre fartøjerne mere effektive.”
− Hvad er jeres opfattelse af myndighederne, fiskerikontrollen og fiskeristyrelsen, som er ansvarlige for forvaltningen af fiskeri – er de til gavn for jer eller for de store fiskere i Danmarks Fiskeriforening?
”Når man siger fiskerikontrollen, så får den almindelige dansker den opfattelse, at det er dem, der farer rundt ude på havnene og den sejlende kontrol, man skal pege fingre ad, og det er det ikke. Men det er i højere grad de embedsmænd, der sidder inde på kontorerne i fiskeristyrelsen i København, der er problemet. Her trænger der til at blive ryddet lidt op, hvis du spørger mig. Vi mærker stadigvæk, at man tilgodeser det større fiskeri. Det virker som om man ikke rigtig har forstået den sønderlemmende kritik, man fik fra Rigsrevisionen, Kammeradvokaten og fra Deloitte i 2016.”
− Vi har jo haft et par borgerlige fiskeriministre, Eva Kjær Hansen, og bagefter Esben Lunde Larsen, som fik frataget fiskeriministeriet – de var vel ikke ligefrem jeres venner?
”Nej, Esben Lunde Larsen var virkelig et problem. Jeg har været i pressen med, at vi i FSK
fem gange havde rettet henvendelse til Esben Lunde Larsen som fiskeriminister om et møde, uden at han havde gidet svare os.”
Klapning
− Hvis vi nu vender blikket mod havmiljøet, hvad mener du så, er de største huller i forvaltningen af havmiljøet og dermed også fiskeriet i dag?
”Vi skal have nedbragt næringsstofferne fra landbruget, og det samme gælder spildevandsproblematikken. Så er der det, der hedder klapning og råstofindvindingen. Her skal der laves en handlingsplan. Det er der ikke i dag. Klapning er et stort problem. F.eks. skal man til at grave ud i forbindelse med den kunstige ø ved Lynetten, og det udgravede skal dumpes i Køge Bugt. Man kalder det mindre giftigt havneaffald, som skal dumpes i et strømfyldt farvand, Det ser myndighederne som en fordel, for så siger de, at giften bliver fortyndet. Men jeg mener, at så spredes den bare på et større område.
Jeg synes, det er forkasteligt, at man bliver ved med at lave den slags ting. Samtidig skal man jo huske på – jeg er nemlig rimelig stedkendt omkring København - at vi er i gang med at ødelægge et område, hvor der er meget ålegræs, for det er der netop i Køge Bugt. Ålegræs er jo meget sårbart samtidig med, at det er en vigtig plante i havet både for CO2 og som børnehave for fisk.”
Stenrev – under overfladen – er rigtig godt
− Hvordan ser I på stenrev – er det en god ting?
”Det er en rigtig god ting - det har vi I FSK også lagt op til. Jeg har skrevet nogle debatindlæg, hvor jeg lægger op til det, jeg kaldte mine våde drømme. Jeg mener, det vil være en god løsning, hvis vi får genoprettet nogle stenrev rundt omkring i landet, fordi de har en god funktion både som en form for kystsikring og som børnehave for fisk.
Men jeg har bemærket, at man gerne vil have stenrev over overfladen. Det skal man passe på med, for når du får det over havoverfladen, så bliver det en hvileplads for sælerne og skarverne, og så får du ikke flere fisk. Det svarer jo til at man siger, man gerne vil have flere høns, men vi vil også gerne have nogle ræve gående, og det hænger jo ikke sammen."
Regeringens Havplan og DN-aftalen med fiskeriforeningen
− Regeringen er kommet med en havplan her i foråret, som er blevet kritiseret af flere; WWF og Levende Hav bl.a., Katherine Richardson er heller ikke så glad for den. Hvad mener I om den?
”Vi er især bekymret over den aftale Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforening har lavet i forbindelse med havplanen. Her har man jo peget på nogle områder til permanent lukning, og andre hvor naturskånsomme redskaber må anvendes. Hvis man skal lave en sammenligning med noget på land – det plejer jeg altid at gøre, for vand er nyt for folk – så svarer det til, at vi to bliver enige om, at nu skal vi pege på nogle marker, som skal ligge brak. Og så udpeger vi nogle områder, der er økologiske, og freder det traditionelle landbrug - det giver jo ingen mening, men det er faktisk det, man har gjort med havet. To af områderne, de har peget på, ligger i Skagerrak og i Nordsøen, hvor der netop foregår skånsomt fiskeri. Derfor synes vi, det er en dårlig idé.
Regeringens plan er jo ringere end det EU har lagt op til. Hvor EU siger 30 pct. beskyttet og 10 pct. strengt beskyttet, foreslår regeringen kun 10 pct. beskyttet og 4 pct. strengt beskyttet. Vi så jo gerne, at der kun måtte anvendes skånsomme redskaber i 30 pct. af arealerne. Det vi lægger op til er et meget større område i Østersøen, end der er foreslået.
Vi mener at vi skulle have nogle flere Øresundsmodeller rundt omkring i Danmark. Forskere på svensk og dansk side siger enstemmigt, at vi har en unik havkultur herude, fordi man kun har anvendt skånsomme redskaber. Hvorfor ikke få etableret sådanne områder andre steder i landet, for det giver jo på alle parametre både inden for beskæftigelse og i forhold til økonomien og naturen. Med flere Øresundsmodeller kan man høste af naturen og samtidig passe på den, så vi også har fisk til næste generation.”
− Men I har ikke været særligt synlige i debatten om Havplanen og DNs og Fiskeriforeningens aftale. Har I holdt jer lidt tilbage?
”Vi er kommet med et høringssvar til planen, men aftalen mellem DN og Danmarks Fiskeriforening er jo noget, de har lavet solo. Lige pludselig fik vi den serveret. Vi havde hørt på vandrørene, at de var i dialog, men det kom noget bag på os, for vi var slet ikke blevet inddraget i den dialog.”
