Dette nummer af Nyt Fokus sætter spot på forringelsen af havmiljøet globalt såvel som i de danske farvande, der ikke alene sætter fiskeriets egen fremtid på spil, men også havets betydning som fødevareressource, klimaopretholder og livsværdi. Politikerne har fortsat ikke øje for dette, men det er der heldigvis andre der har.
Af redaktionen
Er det virkelig sådan, at vi ikke tænker på havet som natur – som Katherine Richardson, vores internationalt anerkendt havmiljøforsker, siger i interviewet her i bladet? Det kunne tyde på det, når et indslag i TV-avisen f.eks. bringer en solstrålehistorie om en ny miljø-erhvervspark ved Skive, der bl.a. rummer en virksomhed, der laver grisefoder af søstjerner! Jamen søstjernerne er jo en del af naturen og det økologiske system i havet omkring Danmark. Er griseeksporten virkelig vigtigere end det?
Eksemplet er et godt udtryk for den typiske holdning blandt både fiskeriorganisationer og myndigheder overfor havmiljøet. Erhvervets kortsigtede interesser går forud for alt andet. Det kommer beklageligvis også til udtryk i det forslag til ”Danmarks første havplan”, som regeringen til opfyldelse af en række EU-krav har sendt i høring frem til 1. oktober. Thomas Kirk Sørensen fra WWF beskriver udspillet således:
”En så tydelig nedprioritering af havets natur kan derfor ikke betragtes som andet end en politisk beslutning. Og med den beslutning ser fremtiden sort ud for alle havets arter og levesteder samt de goder, havet giver os i form af fødevarer, CO2-lagring, friluftsliv og eksistensværdi.”
De forskellige erhverv med interesser i havets ressourcer og som losseplads – alt fra fisk og skaldyr, sten og sand mm. til deponi for især landbrugets udledninger – har altså haft held til at påvirke myndigheder og politikere, således at ligegyldigheden overfor havets økosystem, der igennem en lang årrække er forringet, åbenbart skal have lov at fortsætte.
I dette nummer af Nyt Fokus bringer vi artikler af forskere, der viser navnlig fiskerierhvervets og landbrugets ligegyldighed overfor havets økologi. Vi begynder med Katherine Richardsons grundige fremstilling af havets betydning – ikke blot for fundamentale økologiske kredsløb på land og til havs, men også for klimaet. Hun udnævner også de tre største trusler mod havmiljøet: den totale mangel på hensynsfuld forvaltning, ødelæggelsen af habitater og affaldstilførslen.
Efter Thomas Kirk Sørensens kritiske gennemgang af regeringens havplan beskriver Finn Larsen og Eva Maria Pedersen fra DTU-Aqua problemet med de såkaldt ”spøgelsesnet”, efterladte fiskeredskaber, som truer havmiljøet foruden skibe og dykkere, og Jørgen Hansen fra Bioscience ved Aarhus Universitet opruller skaderne på både havets biodiversitet og klimaet ved trawling med bundslæbende redskaber.
Men efter fiskerierhvervet selv er det landbrugets overdosering af næringsstoffer til vandmiljøet, der – på trods af flere vandmiljøplaner – fortsat beskadiger havets biologi. Marinbiolog Gunni Ærtebjerg, der fra 1980’ernes begyndelse stod for overvågningen af farvandene, beskriver den årelange kamp mod forureningen, og Stiig Markager fra Bioscience ved Aarhus Universitet, kendt fra ’Bæredygtigt Landbrugs’ fejlslagne forsøg på at domfælde ham, redegør for den aktuelle situation i artiklen Fjorden som grisefarm.
Til alt held får flere og flere øjnene op for tragedien – ikke mindst i kraft af foreningen Levende havs indsats gennem årene. Vi bringer et interview med formanden Kurt Svennevig. Og så er der de fiskere, der står for et alternativ og tager kampen op. Det fortæller Søren Jacobsen, formand for Foreningen for skånsomt Kystfiskeri om. Flere steder i landet arbejder grupper af lokale for at gendanne de stenrev, der tidligere er blevet fjernet, men som er så vigtige for havets biodiversitet. Vi fokuserer på Hunderev og Køge bugt. Endelig beretter direktøren for den nyoprettede tænketank Hav, der har DN’s Maria Gjerding som formand, om fondens formål med at få ”Den blå omstilling” på dagsordenen.
God læselyst!
