Nyt fokus har interviewet tre medlemmer af Klimaborgertinget om deres holdning til arbejdet her, til klimaproblematikken som sådan og til den kritik, der er blevet rejst, nemlig: Den manglende forpligtelse fra politisk side til at gennemføre forslagene eller fremlægge dem for Folketinget. Den snævre ramme for arbejdet. Forslagene skal holde sig inden for regeringens økonomiske politik. Den sene start sammenlignet med erhvervslivet, som hurtigt efter ”klimavalget” blev inviteret til ”Klimapartnerskaber”.
Ved Birgitte Schack Rasmussen
Alle tre interviewede, Sebastian (49), Charlotte (53) og Cecilia (24) blev meget glade for at blive optaget i Klimaborgertinget og synes, det er rigtigt spændende at få lov til at være med i arbejdet. Allerede før de blev optaget i Klimaborgertinget, var de bevidste om klimaproblematikken, men arbejdet har givet dem en større indsigt.
Cecilia siger om sin viden om klimaproblematikken, at den var på et mere overordnet plan: ”I arbejdet i Klimaborgertinget er vi blevet præsenteret for detaljer og er fagligt blevet oplyst om, hvilke tiltag der skal til og hvilke konsekvenser disse tiltag vil få.” Charlotte havde tidligere den opfattelse, at klimaproblemerne blev varetaget af regeringen og ministerier, som den enkelte ikke har nogen indflydelse på. ”Men”, siger hun, ”vores tilgang til forbrug og natur skal ændres fundamentalt, for den enkelte er nødt til at gøre en forskel og arbejde for en bedre verden, især for vore børns skyld.” For Sebastian gælder det også ”at det kun kan gå for langsomt”. Han mener i øvrigt, at befolkningen har rigtig meget brug for mere information, så alle har muligheden for at tage de gode klimavalg. ”Der burde skrives en slags ”Karolines Kogebog” indenfor miljømæssig vurdering, en bog der både kan påvirke og oplyse, fordi information er så central, hvilket medlemmerne i Klimaborgertinget også er meget bevidste om.” For hver gang Sebastian har fået informationsmateriale i Klimaborgertinget, er han selv blevet klogere.
Arbejdet i Klimaborgertinget
Om arbejdet i Klimaborgertinget siger både Charlotte og Cecilia, at det havde været bedre med de tre weekender, der oprindeligt var planlagt; det er meget arbejde oveni, når man som Cecilia både har studie og erhvervsarbejde. Charlotte fortæller, at det har været en stor udfordring for den enkelte at skulle bruge aftenerne efter en lang arbejdsdag, for det er hårdt at kommunikere digitalt og forholde sig til, hvad andre siger, når der samtidig er mange faglige ting at tage stilling til.
Men alle tre er enige om at rose Teknologirådet og Lars Klüver for arbejdet med tilrettelæggelsen af møderne og for de faglige input. ”Han har gjort et stort arbejde både mht. PR og i forbindelse med tilrettelæggelsen af møderne og oplæggene”, udtrykker Charlotte. Materialerne, som de har fået, har været rigtig gode, og efter Charlottes mening kunne der godt have været mere, da emnet jo er meget omfattende. Hun siger også: ”Der har været nogle fantastiske oplæg, og deltagerne har opdaget hvor alvorligt klimaproblemet er – for mere end 50 pct. har det været et ”wake-up call”. Mange er blevet bevidst om, hvorfor det er nødvendigt med en grøn omstilling af produktion, transport og landbrug, på både import og eksport, for de ressourcer, vi bruger, slipper jo op, så det kan ikke gå hurtigt nok.”
Kritikken af Klimaborgertinget
Til kritikpunkterne af Klimaborgertinget siger Sebastian, at ”naturligvis er Klimaborgertinget kommet for sent i gang, for vi burde alle have været i gang for 20 år siden, men bedre sent end aldrig.” Ifølge Charlotte ”er der ikke lang tid at løbe på til 2030, men det er under alle omstændigheder godt med et borgerting, der repræsenterer den danske befolkning. Alle partier slår jo på omstillingen, men ingen af politikerne tør rigtig gøre noget, fordi de er bange for ikke at blive valgt igen.” Og Cecilia tilføjer: ”vi er i det hele taget kommer for sent i gang i Danmark.” De håber alle tre på, at Klimaborgertingets anbefalinger bliver fulgt. ”Der er flere deltagere, der har givet udtryk for, at det er ærgerligt, når der ikke er en forpligtelse fra politisk side. Der burde have været nogle tydelige krav og retningslinjer om, at forslagene skulle tages i betragtning. Jeg håber politikerne og Folketinget lytter, men jeg kan f.eks. godt blive lidt nervøs for, om det hjælper, at vi i borgertinget siger, at der skal være en CO2 afgift, når både eksperter og Klimarådet allerede har påpeget det”, siger Cecilia.
Efter Charlottes mening kommer vi ikke uden om lovgivning på området, ”Det kan ikke bare være op til den enkelte. Det skal have konsekvenser, hvis man ikke overholder de tiltag, der skal til for at realisere den grønne omstilling. Det er vigtigt, at man ikke lader egoismen råde, f.eks. bør det have konsekvenser, hvis man ikke overholder sortering af affald, eller hvis man mener, at man da godt lige kan tage bilen de to km ned til børnehaven for at hente sit barn efter arbejde.”
Ifølge Sebastian kan Klimaborgertinget måske være med til at legimitere nogle ubehagelige beslutninger, og politikerne kan bruge det til at forsvare deres tiltag, også selv om nogle af beslutningerne virker drastiske. ”Det kan være i orden at give Klimaborgertinget skylden, men i sidste ende er tiltagene jo en politisk beslutning, så egentlig er det i orden, at politikere og Folketing ikke er forpligtet, selv om jeg håber at politikerne lytter.”
Til kritikpunktet om at forslagene skal holde sig inden for regeringens økonomiske politik, siger Cecilia, at det ”naturligvis er en begrænsning”, men det der støder hende er, at ”den CO2 Danmark udleder i andre lande, ikke regnes med i vores klimaregnskab og ikke skal være med i forslagene.”
Resultaterne af arbejdet i Klimaborgertinget
Til spørgsmålet om der er nogle temaer, som er vigtigere end andre, siger både Charlotte og Cecilia, at transport og landbrug er centrale, og det bør være de første temaer, som tages op, fordi disse områder er så store CO2-udledere. For Charlotte er forskning og teknologi også centrale ligesom folks adfærd. Men hun kunne godt savne, at der var repræsentanter med fra de store virksomheders bestyrelser i arbejdet, og at de ikke kun var med i oplæg, ”det ville betyde meget med denne kommunikation både for almindelige borgere og for bestyrelserne.”
Alle tre er dog begejstrede for ideen med et Klimaborgerting. ”I det hele taget burde der nedsættes flere borgerting. Det er en rigtig god idé, det engagerer og kan bruges i en demokratisk proces og forbinde politikerne med verden på en god måde. Nogle gange har man på fornemmelsen, at der er langt mellem politikere og græsrødder, og her kan et borgerting gøre meget og bygge bro”, siger Sebastian, og Cecilia håber inderligt at alle forslagene bliver taget op og diskuteret i Folketinget. ”Men jeg kan godt være bekymret for, om det sker, især fordi der har været for lidt mediedækning om Klimaborgertinget, og når der ikke er det, kan politikerne bedre ignorere forslagene. Hvis medierne ikke kræver, at politikerne holder fast, så er arbejdet i Klimaborgertinget måske uden betydning”.
Videoerne med eksperterne ligger på Klima- Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside og er et materiale, der giver et godt indblik i de problematikker, som vi står over for i forbindelse med den grønne omstilling https://kefm.dk/klima-og-vejr/borgertinget-
