Vores demokratiske system synes ude af stand til at håndtere de enorme udfordringer, som klima- og biodiversitetskrisen udgør. Er klimaborgerting vejen frem eller en narresut?
Af redaktionen
Demokratiet er i krise, lyder det, og vi tænker straks på fænomener som Trump og Ungarn. Men hvordan står det til i Danmark? Jo, vi scorer højt på internationale skalaer, der bedømmer de formelle rammer for demokrati. Imidlertid sker der løbende politiske ændringer, der undergraver demokratiske principper lidt ad gangen. For at nævne enkelte eksempler: Forskningsfriheden er under pres, offentlighedsloven mørklægger centraladministrationens arbejde, regeringen fortsætter kursen med underminering af minoriteters rettigheder. Oven i det oplever vi et svigt af de politiske løfter op til sidste valg om en indsats for klimaet. Her er det blevet til megen snak og utilstrækkelig handling.
Men i Danmark er der også bestræbelser på at forny demokratiet. Det gærer og bobler i borgerforsamlinger og kommuner. Med basis i det lokale forsøger man at gøre noget ved de økologiske kriser. Det lokale demokratiske engagement prøver dermed at løfte det ansvar, som regeringen med støtte i de grønne partier burde stå i spidsen for. Men det kniber gevaldigt for Mette Frederiksen og hendes folk at forlade det trygge partnerskab med det knap så grønne erhvervsliv og dets organisationer.
Det er bestræbelser på at puste nyt liv i demokratiet i håb om, at det kan stille noget op mod de økologiske kriser, der er i centrum for dette nummer af Nyt Fokus.
Vi indleder med en artikel af Lars Klüver, der har faciliteret klimaborgertinget. Han giver os indblik i borgertingets formål og arbejde og præsenterer et optimistisk syn på sådanne deliberative demokratiske processer.
Det samme positive syn finder vi i bidraget fra Andreas Møller Mulvad og Christoph Houman Ellersgaard, der har arbejdet med magteliten i Danmark. De er dog kritiske overfor det danske klimaborgerting, som de ser som en pseudo-involvering, som regeringen kun nødtvunget har etableret og underlagt begrænsninger, der gør det vanskeligt for klimaborgertingets medlemmer at nå et godt resultat.
Ved siden af disse to ekspertvurderinger af arbejdet i klimaborgertinget har vi et interview med tre af deltagerne i borgertingets arbejde.
Udover de foreløbige erfaringer fra det danske klimaborgerting bringer vi to artikler om erfaringer fra andre situationer, hvor borgere inddrages. Den første artikel er af Anne Tortzen, leder af Center for Borgerdialog, om hendes erfaringer fra samarbejdet med en række kommuner og undersøgelser i udlandet. Det dominerende indtryk, hun har fået, er, at der desværre oftest er tale om pseudo-inddragelse, idet der ikke sættes tilstrækkelig vilje og ressourcer af til initiativerne.
Den anden artikel er af tre forskere fra Dansk Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet, Helle Nedergaard m.fl. De trækker på deres erfaringer fra borgerdeltagelse i miljøvurderingsprocesser (VVM). De er ikke helt så pessimistiske som Tortzen, idet de når frem til, at borgerdeltagelse har en række potentialer, men det kræver en bedre institutionel forankring.
Udover de formaliserede former for borgerinddragelse bringer vi to interviews, der - udover at pege på andre betingelser for grøn omstilling - efterlyser, at regeringen får mod til at inddrage borgerne. Det ene interview er med Anders Blok og Rasmus Willig. De udgav sidste år bogen Den bæredygtige stat, hvori de afviser både den traditionelle socialdemokratiske velfærdsstat og den nyere konkurrencestat som en statsform, der kan gennemføre den nødvendige grønne omstilling.
Connie Hedegaard er inde på det samme i vores interview med hende: Der er ingen vej udenom at delagtiggøre borgerne i omstillingens udfordringer, og hun skoser politikerne for ikke at tage den nødvendige dialog med borgerne. Hvis ikke de gør det, risikerer vi en øget polarisering, som vi har set i andre lande.
Hvad er da de bagvedliggende årsager til, at demokratiet synes ude af stand til at handle i forhold til de økologiske kriser? Det giver Henning Husum, medlem af Nyt Fokus’ redaktion, nogle bud på og ser også på klimaborgerting som forsøg på ”reparation af demokratiet”.
Niels Henrik Hooge, også med i Nyt fokus’ redaktion, gør i den følgende artikel opmærksom på, at Danmark som et af de få lande i EU ikke har miljøbestemmelser i sin grundlov, hvilket udelukker en række tiltag mod en grøn omstilling. Tilsvarende er EU-traktaten for så vidt angår energiomstilling heller ikke på plads.
Som en afrunding af perspektiverne på, om demokratiet kan blive i stand til at levere på de økologiske kriser, har vi fået et aktuelt interview med Serge Latouche og bringer derudover en oversat artikel af ham fra 2013. Latouche er fransk økonom og filosof og vel nok den mest kendte fortaler for ideen om modvækst. Der er brug for mere direkte og indirekte demokrati.
Endelig har dette nummer af Nyt Fokus den første artikel i vores føljeton ”klimakampens frontkæmpere”, hvor vi præsenterer en række af de miljøorganisationer, der måske mere end noget andet udtrykker borgernes ønske om at deltage i kampen for bæredygtig omstilling. I dette nummer interviewer vi en repræsentant for Bedsteforældrenes Klimaaktion.
Med dette bidrag til at puste nyt liv i demokratiet håber vi, at vi har pustet til din lyst til at læse dette nummer, og at du ikke må miste pusten i dit arbejde med den grønne omstilling.
God læselyst!
