Modvækst er noget, der griber om sig som forskningsemne, social bevægelse og politisk projekt. Modvækst handler både om kritikken af vækstsamfundet og om at formulere alternativer hertil – og er temaet for dette nummer af Nyt Fokus, der er lavet i samarbejde med NOAH Modvækst.

Af redaktionen

Artiklerne i dette nummer giver en række bud på, ikke bare hvorfor det er nødvendigt at gøre op med økonomisk vækst som styringsdogme for samfundet, men også på, hvad alternativet er på en række væsentlige områder for den bæredygtige omstilling.

Nogle stemmer i den offentlige debat, lad os kalde dem ”praktikerne”, erkender fuldt ud vækstdogmets skadevirkning, men mener, at den polariserede debat, som har hersket lige siden Romklubbens udgivelse af Grænser for vækst i 1973, er uheldig. Det, det handler om, er at stoppe det gældende fokus på vækst og underordne den bæredygtighed. Nogle mener ligefrem, at vækst er en helt nødvendig forudsætning for at løse klimakrisen og taler om ”grøn vækst” for ligesom at opløse modsætningen.

Det er klart, at der ligger grundlæggende forskellige ideologier bag de to opfattelser, for vækst og mod vækst. Der er dem, der tænker: det er det kapitalistiske system, der er ondet – som Karl Marx sagde: ”akkumuler, akkumuler, det er Moses og profeterne”. Derfor må dette system afskaffes. Og så er der dem, der vil bevare det bestående, herunder deres magt og privilegier.

Denne debat vil nok altid bestå, men modvækst-tilhængerne, og artiklerne i dette nummer, gør faktisk det, som praktikerne efterspørger: viser konkrete gennemførlige forslag til ændring af supertankerens kurs, så vi gradvis opnår mere social og økologisk bæredygtighed. Snarere end Marx kan de finde støtte hos på Thomas Piketty, der klart mener, at kapitalismen kan reguleres til imødekommelse af menneskers behov.

Det er også værd at bemærke, at ordene modvækst og degrowth begge udspringer af det franske decroissance, som den franske ordbog Larousse definerer som ”en politik der anbefaler reduktion af vækstraten med henblik på at prioritere bæredygtig udvikling”.

I en indledende artikel giver forsker ved CBS, Hubert Buch-Hansen, en oversigt over modvækst-begrebets internationale status og udvikling som forskningsparadigme, politisk projekt og bevægelse. Skønt modvækst som forskningsemne blomstrer og bevægelsen vokser, især ude i Europa, er modvækst som politisk projekt stadig marginaliseret. Ole Busck og Hanne Østergård gennemgår i to artikler den katastrofale udvikling i landbrug og fødevareproduktion både globalt og hjemme. En udvikling, som ikke blot fordriver mennesker fra jordbruget, udpiner jorden og destruerer natur og biodiversitet, men også er den største klimasynder. De peger dog også på de praktiske og politiske tiltag, der kan vende udviklingen.

John Holten-Andersen skriver mere filosofisk om, hvorledes problemerne i transportsektoren er forbundet med kulturelt rodfæstede forestillinger om grænseløs vækst og mobilitet og mennesket som et ophøjet og ”overnaturligt” væsen. I to artikler tager Emil Brix og Tobias Foght forestillingerne om ”grøn vækst” og ”afkobling” under behandling og peger på, at de biofysiske planetære grænser kalder på andre normer for regulering af økonomien. Nina Clausager og Kristoffer Kjærsgaard skriver om, hvordan arbejdsmarkedet kan og bør indrettes i et modvækst perspektiv, og endelig uddyber Safania Normann Holm Eriksen modvækst-tankegangen i et øko-feministisk perspektiv og understreger, at omstilling til bæredygtighed kræver fokus på magt, køn, klasse og etnicitet.

Nummeret indeholder også artikler uden for temaet. John Holten-Andersen, Emil Brix og Ole Busck skriver kritisk om Socialdemokratiets klyngen sig til mantraet om økonomisk vækst i et velfærdsperspektiv og opfordrer til nytænkning af dette. Der bringes desuden en oversat artikel om problemerne forbundet med minedrift og materielt ressourceforbrug i og udenfor Europa. Endelig bringes anmeldelser af flere aktuelle bøger – både om modvækst og andre emner.

Vi håber, at du vil finde nummeret oplysende og ønsker god læsning!