På få sider kommer bogen "The Case for Degrowth" omkring mange vigtige emner, som den behandler indlevende og overbevisende. Læs her anmeldelsen af ny bog om modvækst.

Af Hubert Buch-Hansen

Bogen The Case for Degrowth præsenterer de vigtigste argumenter for modvækst, det vil sige argumenterne for at igangsætte omstillinger til økologisk bæredygtige og socialt retfærdige samfund, der kan fungere uden vækst. Kallis og hans medforfattere mener, at ikke bare er et mere simpelt liv baseret på deling og samarbejde i sig selv noget, der kan øge vores livskvalitet – det er også den bedste (og måske eneste) måde, hvorpå klima- og biodiversitetskriserne kan forhindres i at eskalere helt ud af kontrol.

Bogens formål er ikke blot at opremse grundene til, at modvækst er fornuftigt. Formålet er også at give borgere, aktivister og politikere et rygstød til at ændre livsformer og politik. I stedet for at dvæle ved alle de forhindringer, som står i vejen for modvækst, slår bogen en positiv og konstruktiv tone an og fokuserer på handlinger og politikker, som i kombination kan medvirke til, at modvækst bliver til virkelighed.

Bogens første kapitel opsummerer argumenterne for modvækst. Det påpeger, at vi i Europa og USA er nået til et punkt, hvor det ikke længere er økonomisk sundt at opretholde væksten, eftersom de negative sociale, menneskelige og miljømæssige omkostninger overstiger fordelene. Forfatterne bemærker, at den globale økonomi med sin nuværende vækstrate på omkring 3 pct. vil være 11 gange større ved udgangen af dette århundrede, end den er i dag. Med en eksponentielt voksende global økonomi vil selv revolutionerende grønne teknologier langt fra kunne gøre systemet økologisk bæredygtigt. Forfatterne betragter det derfor som langt mere fornuftigt, at vi hurtigst muligt begynder at producere og forbruge mindre og anderledes i den rige del af verden.

Det næste kapitel udfolder omkostningerne ved jagten på grænseløs vækst. ”Hvordan kan en civilisation, der bryster sig af sin rationalitet, bygge på den vanvittige idé om en uendeligt stor økonomi?”, spørger forfatterne. De argumenterer for, at uendelig eksponentiel vækst er umulig og ej heller ønskelig, uanset hvilken økonomisk aktivitet det drejer sig om. Udover at komme ind på, hvorfor grænseløs vækst er katastrofalt set fra et klima- og biodiversitetsperspektiv, ser kapitlet også på vækstens sociale og menneskelige omkostninger. Eksempelvis knyttes jagten på vækst til såvel privat gældsættelse, ulighed og finansielle kriser som til racisme, kolonialisme og sexisme. Forfatterne afviser, at økonomisk vækst er et resultat af den menneskelige natur, altså at vi som mennesker skulle have en essens, der gør, at vi må handle på måder, der fremmer vækst. Som de skriver: ”Den menneskelige natur giver mange muligheder: vi kan være selviske og vi kan være altruistiske. … Hvilke tilbøjeligheder der kultiveres, og hvilke der begrænses, afhænger af sociokulturelle systemer.” (s. 43).

Kapitel 3 omhandler forandringer i civilsamfundet, som kan understøtte en positiv udvikling. En vigtig pointe er her, at vi kan begynde at tænke og handle i modvækst-baner ved at lade os inspirere af det, der allerede eksisterer, herunder af dem der i dag formår at leve et mere simpelt liv. Kapitlet nævner en række konkrete eksempler på leveformer og initiativer, som man kan finde inspiration i. Det betoner også betydningen af individuel handling. At man som individ tager fat på at ændre sin livsstil – og støtter andre i at gøre det – er et første skridt i retning af samfund, der implementerer de nødvendige politiske og institutionelle forandringer.

Det følgende kapitel beskæftiger sig med mulige systemforandrende politiske reformer. Specifikt har Kallis og medforfatterne en håndfuld politikforslag. Disse handler blandt andet om at tilvejebringe universelle basale velfærdsydelser og borgerløn, at reducere arbejdstiden samt igen at gøre privatiseret energiforsyning, transport, omsorg og uddannelse til anliggender for fællesskabet. Finansieringen foreslås blandt andet fundet ved en øget beskatning af det, der er samfundsødelæggende, herunder forurening og ulighed. Eksempelvis foreslås skatter på CO₂-udledninger, kød, sukker, flytrafik og naturressourceudvinding samt på høje indkomster og store formuer. Der argumenteres for, at der vil være en række synergier mellem de fem politikker – og mellem disse politikker og de forandringer i civilsamfundet, som behandles i kapitel 3.

Kapitel 5 omhandler potentialer og forhindringer i forhold til dannelsen af de alliancer, som er nødvendige, hvis modvækst-omstillinger skal blive til virkelighed. Der nævnes en lang række mulige alliancepartnere, men især sættes der fokus på arbejdere, feminister, antiracister og lavindkomstgrupper. Forfatterne lægger ikke skjul på, at det bliver alt andet end let at mobilisere den nødvendige politiske handling. Afslutningsvis indeholder bogen et nyttigt kapitel med svar på 23 ”ofte stillede spørgsmål”. Eksempler: Hvorfor modvækst og ikke cirkulær økonomi? Er vækst ikke nødvendigt for at bekæmpe fattigdom? Vil gælden ikke eksplodere uden vækst?

The Case for Degrowth er kort, særdeles velskrevet og interessant. Som sådan er den et godt sted at starte, hvis man ønsker at vide mere om, hvad modvækst er, og hvordan det kan realiseres. Men også hvis man allerede har kendskab til modvækstlitteraturen kan man blive klogere af at læse denne bog.

Med sin beskedne længde har bogen samtidig sine begrænsninger. Den tager en del emner op for kun at behandle dem overfladisk. Eksempelvis rejser den som nævnt det vigtige spørgsmål om mulige synergier mellem forskellige politikker i en modvækstkontekst. Men forfatterne kommer ikke rigtig i dybden med deres svar. Samtidig er der også vigtige emner, som ikke berøres. For eksempel diskuteres det i disse år, om det er realistisk, at folk i den rige verden på den korte bane vil opleve øget trivsel i forbindelse med en modvækst-omstilling. De fleste modvækst-forskere synes at antage, at det er tilfældet, mens andre pointerer, at det er usandsynligt, at de livsstilsændringer, som en modvækst-omstilling ville medføre, på kort sigt skulle øge flertallets subjektive velvære. Bogens forfattere placerer sig på flertallets side uden at skele til denne diskussion.

Alt i alt kommer The Case for Degrowth på få sider omkring mange vigtige emner, som den formår at behandle indlevende og overbevisende. Der er tale om en vigtig tilføjelse til modvækstlitteraturen.

 

Giorgos Kallis m.fl.:

The Case for Degrowth

151 sider
Vejl. pris 120 kr.
Polity Press, 2020