Arbejdsmarkedet er præget af stress, ulighed og et uholdbart pres på jordens ressourcer. I stedet for jagten på økonomisk vækst må naturen og menneskers trivsel i fokus. Det skal ske ved nedsat arbejdstid, arbejdsdeling, anerkendelse af ulønnet arbejde og omfordeling af indkomst.

Af Nina Clausager og Kristoffer Kjærsgaard

Det er nødvendigt at tænke på, hvordan vores liv bør se ud uden økonomisk vækst. For mens den økonomiske vækst har givet velstand og penge til velfærd, så har den også forøget presset på vores planet. Vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise og hvis alle mennesker levede, som vi gør i Danmark, ville vi overforbruge jordens ressourcer med hele fire gange. Vi er nødt til at tage vores overforbrug alvorligt. Vi er derfor nødt til at gentænke vores økonomi og arbejdsmarked, så begge bidrager til en bæredygtig grøn omstilling og til et bedre liv og vilkår for mennesket og naturen.

Ofte er det økonomisk vækst, som er det ultimative mål for udviklingen af vores lykke og velbefindende. Målet om at skabe økonomisk vækst og sikre konkurrenceevnen er så institutionaliseret i Danmark, at man ikke tør rokke ved antallet af arbejdstimer på arbejdsmarkedet. Økonomien skal vokse, vi skal arbejde mere, hjulene skal køre rundt – det skal gå hurtigere og hurtigere. I stedet for økonomisk vækst er vi nødt til at anerkende, at der er andre elementer i vores liv, som er endnu vigtigere. Ja, selv helt tilbage i 1968 anerkendte den amerikanske senator, Robert F. Kennedy, at “BNP måler alt – bortset fra det, der gør livet værd at leve”. Derfor er vi nødt til at redefinere, hvad der udgør det gode liv og det gode arbejdsmarked. Ved at reformere arbejdsmarkedet kan vi slå to fluer med ét smæk. Vi kan mindske danskernes overforbrug og overproduktion og samtidig sikre et inkluderende og socialt bæredygtigt arbejdsliv.

Fremtidens arbejdsmarked er nødt til at sikre et bedre og mere retfærdigt liv for mennesker. Det kan lade sig gøre med kortere arbejdsdage, arbejdsdeling og fokus på at øge ligheden. Arbejdsmarkedet skal give plads til frihed og fritid og anerkende, at vores mentale og fysiske helbred skal i første række. Arbejdsmarkedets parter og politikere må indse, at vi har brug for en gennemgribende restrukturering af arbejdsmarkedet. Vi skal have et arbejdsmarked, der reelt er med til at stoppe klima- og biodiversitetskrisen, bliver retfærdigt og bidrager til at øge menneskers lykke og velbefindende.  


Nedsat arbejdstid
Ønsket om den endeløse økonomiske vækst sætter desværre en stopper for fremgang og bæredygtig udvikling på arbejdsmarkedet. Faktum er nemlig, at sidste gang man fra arbejdsmarkedets parter og politikernes side gjorde noget ved arbejdstiden, var i midten og slutningen af 1980’erne. Med den konservative statsminister, Poul Schlüter, i spidsen nedsatte man i 1985 arbejdstiden fra 40 til 39 timer. Arbejdsmarkedets parter tog den skridtet videre i 1986 og besluttede, at man fra 1990 skulle helt “ned” på 37 timer.

Arbejdsugen på 37 timer, som vi kender den i dag, har altså eksisteret og været urørt siden 1990. Hele 30 år siden. Forklaringen findes i, at vi for alt i verden ikke må reducere arbejdsudbuddet – og dermed arbejdstiden – da det ifølge økonomer, og politikere som lytter til dem, påvirker den økonomiske vækst og den danske konkurrenceevne negativt.

Hvis vi i Danmark skal være seriøse omkring den grønne omstilling, og hvis vi samtidigt ønsker et bedre arbejdsmarked, er vi nødt til at kigge på vores produktion af varer og tjenesteydelser. Vi er nødt til at arbejde mindre, så vi producerer og forbruger mindre og dermed stopper med at overforbruge jordens ressourcer. Kortere arbejdsdage betyder ikke, at vi giver tab på velfærd og vores velbefindende – tab af velfærd og velbefindende er og har altid været et politisk valg. Tværtimod er vi nødt til netop at reducere timerne i vores arbejdsuge. Det vil give mere tid til familien og vennerne, tid til at spille bold, gå til koncerter, tage på museum, lave frivilligt arbejde og deltage i lokalsamfundet. Vi vil få en mindre stresset hverdag og vi vil, som modvækst-forsker Filka Sekulovas skriver i artiklen ’Hapiness’ in Degrowth fra 2015, forbedre vores velbefindende markant og få et mere lykkeligt liv.


Arbejdsdeling
Vi skal dele arbejdet, når vi reducerer arbejdstiden for arbejdstagerne. Ved at reducere og dele arbejdstimer for folk i den arbejdsdygtige alder, kan vi både sikre mere fritid og frihed til frivillige aktiviteter. Vi kan løfte arbejdsglæden for den enkelte, som får mere tid til familie og venner. Arbejdsløsheden vil mindskes generelt i befolkningen samtidig med, at vi skaber mere lighed på lønområdet.

Arbejdsdeling skal ske ud fra en granskning og kritik af eksisterende arbejdspladser. I Danmark er vi nødt til at revurdere værdien af de eksisterende jobs i samfundet og gøre op med arbejde, som reelt ikke bidrager til en bæredygtig omstilling af samfundet. Vi bør i stedet skabe flere arbejdspladser, der bidrager til de grundlæggende værdier for et bæredygtigt samfund. Dette kunne gøres ved at skabe flere arbejdspladser med ingen eller lav CO₂-udledning, flere arbejdspladser der sikrer sociale og sundhedsmæssige ydelser til alle og flere arbejdspladser med en sund arbejdskultur. Vi mener, at der i en sund arbejdskultur skelnes mellem arbejdstid og fritid og at medarbejderes sundhed prioriteres.

En gentænkning af vores arbejdspladser og arbejdskultur har derfor en sundhedsmæssig fordel. For som det er nu, er danskernes psykiske helbred i en krise. Hver dag sygemeldes 35.000 danskere pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø og 430.000 danskere oplever hver dag symptomer på alvorlig stress. En vigtig årsag til dette er jagten på den uendelige økonomiske vækst og helliggørelsen af en arbejdskultur, som skader vores helbred og som vi, grundet vores høje pensionsalder, er en del af i mere end 40 år. Vi bør i stedet skabe socialt og miljømæssigt bæredygtige arbejdspladser, der respekterer de begrænsede ressourcer, der er på jorden, og som anerkender og sætter fokus på det ulønnede arbejdes betydning for samfundet.


Lønnet og ulønnet arbejde
En generel udfordring, når vi i vores samfund taler om arbejde, er den indforståede idé om, at “arbejde” kun indbefatter arbejdsopgaver, der aflønnes med en økonomisk indkomst. Ulønnet arbejde, der også kaldes “husligt arbejde”, og bl.a. omfatter madlavning, indkøb, børnepasning, rengøring, samt generelt omsorgsarbejde, er derimod ikke opfattet som “rigtigt” arbejde. Det er en utrolig vigtig opgave, at vi anerkender husligt arbejde som rigtigt arbejde, da det er åbenlyst, at vores samfund ville falde fra hinanden, hvis dette arbejde ikke konstant blev udført.

I Danmark ser vi en kønsbestemt skævvridning af fordelingen mellem det lønnede og ulønnede arbejde. I statistikker fra 2018 vurderes det, at kvinder gennemsnitligt arbejder syv timer mere om ugen end mænd på ulønnet arbejde, mens mænd gennemsnitligt arbejder 2,6 timer mere om ugen end kvinder på lønnet arbejde. Tallene stammer fra Ceveas rapport ”Det Kønsopdelte arbejdsmarked” og Danmarks Statistik.

Hvis vi derimod deles om det lønnede arbejde, vil vi alle få mere tid og overskud til også at dele det huslige arbejde. Ved arbejdsdeling kan vi skabe mere tid til fordeling og værdsættelse af det ulønnede arbejde, hvilket vil komme os alle til gavn. Ydermere hvis vi gør op med diskriminationen mellem det ulønnede og lønnede arbejde, og begynder at anerkende at begge har en vigtig rolle i vores samfund, kan vi opnå mere ligestilling mellem køn.


Maksimal og minimal indkomst
For yderligere at gøre op med den ulige lønfordeling og økonomiske ulighed kan man ifølge modvækst-forskerne Hubert Buch-Hansen og Max Koch lave regler om en maksimal indkomst. I artiklen Maximum limits on income and wealth? A degrowth perspective fra 2019 forklarer de, hvordan indførelsen af en maksimal indkomst eller en maksimal rigdom kan spille en vigtig rolle, når vi skal skabe et mere miljømæssigt bæredygtigt og ligeværdigt samfund for alle.

Der er efterhånden kommet mange bud på, hvordan en maksimal indkomst bedst kan designes. Et eksempel er, at indkomstloftet er bundet op på den mindste indkomst, så personen med den højeste indkomst aldrig vil tjene mere end det 10-dobbelte i forhold den lavestlønnede person i samfundet. Indførelsen af en minimumsindkomst – også kaldet ubetinget basisindkomst eller borgerløn – vil skabe mere økonomisk lighed i vores samfund. Ydermere vil det sikre, at færre mennesker lever i fattigdom, samt mindske økonomisk usikkerhed for den enkelte.

Indførelsen af et indkomstloft kan, samtidig med at det vil skabe mere lighed, også bidrage til en reduktion af CO₂-udledningerne. På nuværende tidspunkt udleder verdens 1 pct. rigeste mennesker 30 pct. mere end verdens 50 pct. fattigste mennesker. Et loft på indkomst og rigdom vil begrænse de rigeste individer i at have en miljømæssig, skadelig livsstil, da de simpelthen vil have færre penge til at overforbruge.

En omstilling af samfundet kræver, at vi tænker kreativt. Vi er nødt til at gentænke arbejdsmarkedet, så det bliver socialt og miljømæssigt bæredygtigt, og så det reelt bidrager til den grønne omstilling. Forslagene i denne artikel er et skridt i den rigtige retning. Forslagene sikrer et bedre arbejdsliv, de mindsker stress og de giver mere fritid og frihed til den enkelte. De øger ligestillingen mellem køn, sænker den økonomiske usikkerhed, sænker arbejdsløsheden i samfundet og endeligt mindsker de belastningen på miljøet og klimaet.

Foto: Maria Lindsey (pexels.com)