I EU er en plan for at genoprette europæisk økonomi under coronakrisen på vej til at blive vedtaget. Den kritiseres dog for at være utilstrækkelig og ikke grøn nok. Nyt Fokus har spurgt Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF og med i parlamentets grønne gruppe, om hendes syn på planen.
Af Toke Haunstrup
På grund af den verserende coronakrise lægger EU op til, at der skabes en genopretningsfond på 5.600 milliarder kr. oven i de 4.000 milliarder kr., der allerede er aftalt som nødlån mv. Hensigten er at støtte de arbejdstagere, virksomheder og EU-medlemslande, der er under pres. Har EU-landene hermed udvist nok indbyrdes solidaritet eller skal der mere til?
”Til dels. Jeg synes, det er vigtigt, at vi laver en fælles, europæisk genopretning, fordi vi er afhængige af hinanden. For mig at se er det også det solidariske at gøre, især når nogle af landene ikke selv kan finansiere genopretningen. Vi kan ikke bare se til, mens Sydeuropas ungdom igen kastes under bussen i arbejdsløshed, og millioner af mennesker mister deres levegrundlag.”
”Til gengæld er aftalen ikke synderlig solidarisk med fremtiden. Hvert land har valgt at fokusere alene på beløbet, og det har betydet, at planeten og fremtidsorienterede investeringer er blevet nedprioriteret. Det kunne have været meget værre, men aftalen er endnu et eksempel på, at man blot slukker brande i stedet for at sikre en ordentlig genopretning.”
Gør-ikke-skade-princippet er en sejr for miljøet
Planen skal ses i sammenhæng med det kommende syvårsbudget, hvor EU-kommissionen har foreslået, at 25 pct. bliver brugt til klimarigtige investeringer. I budgettet indføres der også et ”gør-ikke-skade-princip”, hvis hensigt er at forhindre ikke-bæredygtige investeringer, der gør skade på miljø og klima. Set i et grønt perspektiv, er disse foranstaltninger da gode nok?
”SF og de Grønne har kæmpet hårdt for et meget grønnere EU-budget, og aftalen endte faktisk med at hæve procentsatsen fra 25 til 30. Det er et skridt fremad, og et tydeligt resultat af det pres, vi har skabt sammen med forskere og civilsamfundet. Stod det til os alene, skulle halvdelen af EU’s budget gå til klimatiltag og 10 pct. til biodiversitet.”
”Samtidig er det selvfølgelig afgørende, at vi ikke maler grønt med den ene hånd og sort eller brunt med den anden. Derfor kæmpede vi i SF bl.a. for, at et “do-no-harm”-princip blev en del af det danske forhandlingsmandat, og samtidig kæmpede vores kolleger i de andre lande for det samme. Det lagde et pres på regeringerne, og det er godt at se, at det også er kommet med i aftalen.”
”Vi kommer til at henvise til den beslutning hver gang, nogen ønsker at bruge EU-midler på ting, der skader klimaet – og det bliver et vigtigt referencepunkt i klimakampen i Bruxelles. Bruger vi det ordentligt, kan det virkelig rykke noget. Når det er sagt, så havde vi i SF og den grønne gruppe i Europa-Parlamentet ønsket en endnu tydeligere markering – nemlig en beslutning om, at ingen EU-midler må støtte nogen form for fossil energi.”
EU’s klimalovgivning bør strammes op
Hvad er din vurdering af EU’s grønne pagt? Rækker den til, at EU bliver klimaneutral i 2050, og hvis ikke, hvilke yderligere tiltag, skal der til? Er klimaneutralitet i 2050 i det hele taget tilstrækkeligt til at leve op til Parisaftalens målsætninger?
”For at leve op til Parisaftalen skal Europa være klimaneutralt senest i 2040. Den grønne pagt er i sig selv ikke nok til at opnå klimaneutralitet. Det hele afhænger af, hvad vi putter ind i den. De store klimaspørgsmål i Bruxelles lige nu er bl.a. den europæiske klimalov, oprettelsen af en klimatold og den cirkulære økonomi. Det afgørende i klimaloven bliver, at vi fastsætter bindende delmål for landene, fremfor blot at tale om klimaneutralitet i 2040. Vi skal også have et bindende 2030-mål på 65 pct. reduktion i EU. Ellers når vi ikke i mål.”
”Og så bliver det fuldstændig afgørende, at vi får omlagt landbrugsstøtten. I fremtiden skal Europas landbrugsproduktion understøtte – ikke ødelægge – klimaet og naturen. På den store klinge kan man sige, at Europa skal finde en anden vej frem. Vi skal væk fra blind, markedsbaseret materiel vækst, hvor vi kun måler fremskridt i BNP. I stedet skal vi gribe udviklingen mere holistisk an og indtænke sociale, økologiske og økonomiske aspekter. Det betyder også, at vi skal finde ud af hvilke sektorer, der skal vokse i den grønne omstilling. Det kunne f.eks. være solenergi og plantebaseret mad. Og hvilke der faktisk bør blive mindre, som f.eks. bilindustrien.”
Konferencen om Europas Fremtid
Konferencen om Europas Fremtid, der baserer sig på borgerting bestående borgere fra alle EU-medlemslande, og hvis sigte er at gøre EU mere demokratisk, er planlagt til at begynde i september i år. Processen vil vare to år og mange forventer, at konferencen munder ud i, at der fremsættes forslag om forfatningsændringer i EU. Hvilke forventninger har du til konferencen, og hvilke emner ser du gerne, bliver debatteret?
”Jeg har ikke arbejdet i dybden med konferencen, men mine forventninger er, at vi kan starte en diskussion om, hvor vi vil hen med Europa og hvilke europæiske værdier, vi vil stå vagt om. Der er en masse ting, jeg gerne vil have, vi diskuterer. For eksempel hvordan vi sikrer planeten rettigheder, hvilken økonomisk politik, vi gerne vil have i Europa, hvordan vi sikrer vores værdier i en mere globaliseret og polariseret verden og hvad EU’s rolle i verden skal være.”
”Jeg håber også, at konferencen kan få flere med i snakken om, hvad EU skal være, så det ikke er forbeholdt politikere og store lobbyorganisationer.”
Traktatændringer kan være nødvendige
I tilfælde af, at der sættes en forfatningsændringsprocedure i gang, bør indførelsen af en traktat, der promoverer vedvarende energi, energieffektivitet og energibesparelse være en del af denne procedure?
”Jeg har ikke hørt forslaget før, men det lyder fornuftigt. Generelt synes jeg, vi skal grundlovs- og traktatsikre planeten nogle rettigheder.”
Man kan argumentere for, at EU har brug for en ny vision på energiområdet, der kan udgøre nutidens svar på Den Europæiske Kul- og Stålunion. Bør i givet fald revision eller afskaffelse af Euratom-traktaten også være en del af proceduren? Argumentet herfor er, at Euratom i mere end et halvt århundrede har givet atomkraften særrettigheder i forhold til de vedvarende energikilder og forvredet konkurrencen på EU’s elektricitetsmarkeder.
”Ja, det bør det. Vi skal fjerne særrettighederne for atomkraft og i stedet satse på energikilder, vi ved er vedvarende og samtidig passer på naturen.”
