Presset på den vilde natur vil i fremtiden skabe flere pandemier. Antallet af nye virusbårne sygdomme, der i de fleste tilfælde stammer fra vilde dyr, er kraftigt stigende. Først når vi forstår, at vi selv er en del af naturen og handler derefter, kan vi forebygge nye sygdomme.
Af Ole Busck
Gennem årtusinder har menneskers omgang med dyr betydet overførsel af sygdomsfremkaldende organismer fra dem til os. Den amerikanske geograf og fysiolog Jared Diamond beskrev i Vejen til verden af i dag (udgivet på dansk i 2002), hvorledes den euro-asiatiske civilisation meget tidligere end andre kontinenters civilisationer udviklede resistens mod en række sygdomme i kraft af de mange domesticerede dyr på vores kontinent. Det var disse sygdomme, som de europæiske erobrere bragte med sig til Mellem- og Sydamerika, der langt snarere end andre virkemidler, f.eks. våbenteknologi og brug af heste mv., betød de indianske rigers sammenbrud.
I dag er resistensen mod disse traditionelle sygdomme globalt udbredt, og det er ikke længere domesticerede dyr, som typisk bringer sygdomme med sig til mennesker. Det er vilde dyr, som er værter for virusstammer, der gennem overførsel til oftest andre vilde dyr (aber i Gabon, kyllinger i Asien mv.) inficerer mennesker. Forskning har længe vist, at flagermus i særdeleshed er vært for coronavirus, der også er ophav til SARS og andre virusbårne infektionssygdomme. Det er de, fordi de er anatomisk udrustede til at leve med disse vira, idet de er flyvende pattedyr med små vinger, der giver dem en meget høj kropstemperatur, har udviklet immunologiske træk, der bekæmper disse vira. Men taber flagermusen en frugt, den har ædt af, som så bliver spist af et andet dyr, eller bliver den selv spist, kan virus overføres.
Problemets rod i naturens tilbagegang
Nogle stemmer i debatten har talt for, at det specielt er det enormt udbredte dyrehold med kødproduktion i verden, der er årsag til coronapandemien. Det er en del af historien, men bestemt ikke den hele. Der er andre årsager til, at flagermusen må forlade den oprindelige skov, den trivedes i, og nu står bag Covid-19’s opdukken på et marked for vilde dyr i Wuhan.
WHO har foreslået, at samtlige dyremarkeder, der på nogen måde kan blive berørt af vira fra vilde dyr, bør lukkes. Men det er næppe vejen, når nu samme organisation ifølge Josh Karliner, direktør i den internationale organisation Health Care Without Harm, slår fast, at ændret brug af jorden i kraft af afskovning er hovedårsagen til forekomsten af nye sygdomme hos mennesker.
I særdeleshed er træfældning, landbrugsekspansion og minedrift, som i høj grad også medfører klimaforandring, medvirkende til udbrud af infektionssygdomme. Karliner citerer US Agency for International Development for følgende: “Næsten 75 pct. af alle nye eller genopdukkede sygdomme ved begyndelsen af det 21. århundrede er zoonoser”, dvs. de stammer altså fra dyr. Det er sygdomme som AIDS, H5N1, Ebola og nu Covid-19. Den nye coronavirus stammer formentlig fra et marked med vilde dyr i Kina, men flere og flere vilde dyr kommer i kontakt med mennesker, ofte i kraft af afskovning.
For eksempel har både Sierra Leone og Guinea, hvor Ebola-virussen hærgede i sidste årti, oplevet voldsom afskovning. Alene Sierra Leone havde mistet 96 pct. af landets skov i 1920’erne og Guinea havde mistet 20 pct. af skoven i 2014. Det amerikanske Earth Institute ved Columbia University skriver, at den menneskelige aktivitet bag afskovningen – træfældning, minedrift, ”slash-and-burn” landbrug, søgen efter brænde og trækulsproduktion – sammen med anlæg af veje betyder, at flere og flere folk invaderer skoven og dermed tvinger dyr som flagermus til at finde nye opholdssteder tættere ved menneskers levesteder.
Også skældyr bærer virussen
Mads Bertelsen, overdyrlæge ved Zoo i København, har sammen med professor Lars Erik Larsen ved Københavns Universitet til flere danske medier udtalt sig på lignende vis og sagt, at når presset på den tilbageblevne vilde natur øges, vil sandsynligheden for flere nye coronavirus-sygdomme øges. Efter epidemien med SARS i 2003 fandt forskere ud af, at flagermus er naturlige værter for coronavirus. Siden da har forskerne ifølge fagtidsskriftet Viruses fået kendskab til flere end 30 forskellige coronavira knyttet til flagermus. Men Mads Bertelsen er også citeret for, at SARS-COV-2 virussen, der ligger bag Covid-19 sygdommen, også er fundet i skældyr, der jages som kæledyr eller til medicinske formål i Sydøstasien og typisk findes på dyremarkederne. Kinesiske forskere har i en artikel i Nature redegjort for deres fund i skældyr, der ofte findes på kinesiske markeder, uden dog at kunne bestemme om virussen stammer fra flagermus eller lever selvstændigt i skældyret.
En fælles byggesten for alle levende væsner
Kevin Berger, journalist og redaktør, gennemgår i en artikel i tidsskriftet Nautilus de dybere egenskaber ved virus, som er et fundamentalt led i udviklingen af RNA- og DNA-molekylerne. Vira er et både destruktivt og konstruktivt element i udviklingen af mere sammensatte organismer. Deres rolle i naturen er så succesfuld, at RNA- og DNA-vira udgør de mest talrige biologiske enheder på planeten. Berger forklarer hvorledes vira i mennesker og vira i vilde dyr er intimt forbundne for så vidt som vi mennesker jo også er natur.
”Mennesker flyttede ind i flagermusens territorium, og flagermusens virus flyttede ind i os Dette bytte er blot naturens gang, og naturens gang er foregået i 3,75 mia. år. Det er hverken flagermusens eller virus skyld. Er der noget at bebrejde, er det vores kollektive, elendige forståelse af økologi.”
Han anfører et studie fra 2014 af en række økologer, økonomer og evolutionsbiologer, der viser, at nye virusbårne sygdomme, der i de fleste tilfælde stammer fra vilde dyr, er næsten firedoblet siden 1940. Studiet opremser en række mulige tiltag, herunder skabelsen af barrierer til beskyttelse af oprindelige naturområder, som ”udviklere” ikke kan overskride. Hvis ikke der bliver truffet deciderede forholdsregler mod videre spredning, sætter studiet en frist på 27 år for blot at nedbringe stigningen i disse infektionssygdomme med 50 pct.
Vi er en del af naturen
Berger afslutter sin artikel med et citat af en førende økologisk forsker ved Columbia University, Shahid Naeem: ”Vi opfatter os selv som værende resiliente og robuste. Det kræver noget i stil med denne coronakrise for at indse, at vi stadig er en biologisk enhed, som ikke er i stand til totalt at kontrollere verden omkring os. Vores sociale system er blevet så afskåret fra naturen, at vi ikke længere forstår, at vi et en del af den. Luft at indånde, vand at drikke, produktive marker, et stabilt miljø – det er jo alt sammen noget vi har som del af dette sindrige system, biosfæren. Nu lider vi under miljøkonsekvenser i form af klimaforandring, tab af fødevaresikkerhed og virusudbrud, fordi vi har glemt at tilpasse vores bestræbelser med naturen.”
Foto: David Herring (unsplash.com)
