Nyheder fra NOAH og omegn. Denne gang bl.a. om det nye initiativ "Broen til fremtiden", som forbinder miljø- og fagbevægelsen. Læs også om kampen for madsuverænitet og mod postkolonialisme og kritikken af EU's landbrugspolitik.
Broen til fremtiden - en rød grøn alliance
Af John Holten-Andersen, medlem af NOAHs Bestyrelse og tidligere aktiv i Klimaforum09.
Under klimatopmødet COP15 i København i 2009 arrangerede de grønne græsrødder Klimaforum09. Tusindvis af aktivister fra hele verden mødtes for at diskutere, hvordan man kunne skabe System change – not climate change. De repræsenterede mange forskellige samfundsaktører, der spændte fra de klassiske miljøorganisationer over et væld af alternative samfundsinitiativer til bondebevægelsen Via Campesina. De eneste der stort set glimrede ved deres fravær var fagbevægelsen.
Efter det mislykkede COP15 måtte arrangørerne af Klimaforum09 erkende, at selvom græsrødderne havde formået at skabe stor opmærksomhed om klimasagen, var det ikke tilstrækkeligt til for alvor at ændre ved det etablerede politiske system og den herskende økonomiske tænkning. Skulle der gøres noget ved det, måtte klimasagen have en bredere folkelig forankring, og én af vejene til det syntes at være at få fagbevægelsen til at engagere sig.
I forlængelse af den erkendelse etableredes derfor Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling, hvor progressive fagforeningsfolk blev inviteret til at deltage. Sammen udarbejdede vi et oplæg om 100.000 grønne jobs, hvor vi pegede på beskæftigelsesmulighederne ved en grøn omstilling inden for landbrug, transport, byggeri og transport. Det lykkedes at skabe en vis opmærksomhed om sagen i fagbevægelsen, men den store alliance mellem miljøbevægelse og fagbevægelse, som vi havde håbet på, kom aldrig rigtig i stand. Især i toppen af fagbevægelsen tænkte man fortsat i god gammeldags økonomisk vækst som vejen frem.
Men, små ti år efter det mislykkede COP15 ændrede folkestemningen sig pludselig. Forskere udsendte stadigt mere kritiske appeller, skoleelever gik i klimastrejke, tusindvis af mennesker deltog i klimamarcher og medierne begyndte at tage sagen alvorligt. I fagbevægelsen begyndte tillidsfolk at føle sig pinligt berørt over deres organisationers passivitet, kontakter blev skabt, og i løbet af godt seks måneder blev fundamentet lagt for et nyt initiativ, der skulle skabe bro mellem miljøbevægelsen og fagbevægelsen.
Initiativet blev formaliseret som en forening på et stiftende møde den 3. maj 2019 og har fået navnet Broen til fremtiden. Inspirationen kommer fra den tilsvarende norske organisation Broen til framtiden. Foreningen omfatter indtil videre de grønne organisationer Danmarks Naturfredningsforening, Det økologiske Råd, Greenpeace, Mellemfolkeligt Samvirke og NOAH samt en række fagforbund som FOA, HK, IDA, Danmarks Lærerforening m.fl. Derudover deltager også Forskernes Klimanetværk. I foreningens grundlag stiller man sig bag en ambitiøs klimapolitik lige som man lægger op til, at en grøn omstilling af vort samfund kræver grundlæggende ændringer inden for alle fagområder. Disse ændringer vil foreningen forsøge at konkretisere i arbejdsgrupper og på konferencer i tiden, der kommer.
Man kan læse mere om initiativet på broentilfremtiden.dk!
Madsuverænitet er også en kamp mod postkolonialisme
Af Natalia Lehrmann, NOAH Madsuverænitet
Vi har ikke længere madsuverænitet – dvs. lokal selvbestemmelse over vores jord og landbrugsproduktion og ret til sund mad produceret ved økologisk bæredygtige metoder. Danmarks fødevaresystem bygger på et landbrug koncentreret på få hænder og på storimport fra det Globale Syd. I Syd overtager store, oftest multinationale selskaber store områder fra de lokale for at importere råvarer til os. Konsekvensen er fordrivelse af småbønder, oprindelige folk og naturødelæggelse. Derfor indebærer NOAH og Forum for Madsuverænitets arbejde for madsuverænitet i Danmark, at vi bidrager til den globale kamp for madsuverænitet.
Hvis befolkninger i alle lande spiste lokale, bæredygtige fødevarer, ville andre landes landbrugsjorde og naturområder ikke blive overtaget af kapitalstærke selskaber. Men i Danmark er der begrænsede muligheder for at spise lokal mad, der bygger på økologiske principper fra små, regenerative landbrug. Regenerative landbrug er nødvendige svar på miljø- og klimakrisen, da de genopbygger jordens frugtbarhed, binder CO2 og fremmer biodiversitet.
Vi anvender 80 pct. af Danmarks landbrugsareal til foder uden plads til mange andre produkter, hvilket formentlig skyldes den hårde konkurrence fra udlandet, så danske grøntsagsavlere har svært ved at klare sig. Endnu sværere er det at klare sig, hvis man gerne vil dyrke afgrøder via regenerative jordbrugsmetoder, der skal konkurrere med storproducenter, der kan producere billigere uden hensyn til jordens frugtbarhed, binding af kulstof, drikkevand og biodiversitet. Dette vanskeliggøres yderligere af, at der i Danmark kun findes tre supermarkedsindkøbere, som presser prisen.
Resultatet er at vi både har en grønsags- og en kødproduktion, der i stort omfang bygger på udenlandske varer og har et alt for stort aftryk på land, miljø og klima langt ud over Danmarks grænser.
Men skal vi bare give op og håbe på, at politikerne gør noget? Det vil vi ikke vente på i NOAH. Derfor laver vi både anbefalinger til en anden landbrugs- og handelspolitik og arbejder helt lavpraktisk med at lave landbrugsture. Vi har interviewet utallige små landbrugere og har med Forum for Madsuverænitet påbegyndt dialog med lokale aktører om, hvordan man kan understøtte dem bedst muligt i at udbrede små, regenerative landbrug i Danmark. Vi taler også med producent- og fødevarefællesskaber mv., der allerede arbejder med madsuverænitet i praksis. Vi indsamler viden, som vi vil bruge til at lave anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst muligt kan understøtte lokal madsuverænitet. Samtidig indsamler vi viden om, hvordan lokale, der ønsker at gøre noget for at udbrede madsuverænitet, bedst muligt kan organisere sig. Vi håber, at dette vil være til gavn – ikke bare i Danmark, men også kan bidrage til at sætte en stopper for den fortsatte postkolonialisme i det globale Syd.
Sojaalarm: EU ignorerer slagtningen af 9 mia. dyr og stigende naturødelæggelse
Af Natalia Lehrmann, NOAH Madsuverænitet
Europa-Kommissionen lægger med sit soja- og planteproteininitiativ op til at støtte landbrugere i at dyrke proteinafgrøder, hvilket potentielt set vil kunne bidrage til, at flere mennesker spiser planteproteiner. Men i praksis ser det foreløbig ikke ud til at ville ske, for EU har i sin landbrugspolitik ingen mål om at nedsætte den animalske produktion – tværtimod. Overproduktionen af dyr nævnes heller ikke med et ord i Kommissionens forslag til ny landbrugspolitik, der er ved at blive forhandlet. Der sigtes derimod mod en fortsat stigende animalsk produktion. Dette til trods for, at den animalske produktion er hovedårsagen til landbrugets store klimaaftryk og står for tre fjerdedele af EU’s landfodaftryk fra landbrugsprodukter.
Derudover fremmer EU med sin klimapolitik aktivt overforbruget af afgrøder til biobrændstoffer, bl.a. fra soja. Europa-Kommissionens egne tal peger på, at biodiesel er dobbelt så klimaskadelig som fossil diesel. Konsekvensen af det fortsatte overforbrug af soja og andre planter som foder og brændstof er, at EU fortsat har et alt for stort globalt aftryk på land svarende til halvanden gang det landbrugsareal, der anvendes i EU.
Overalt italesættes grøn vækst som løsningen, men man kan stille spørgsmålstegn ved, hvor grøn væksten egentlig er, når det kommer til stykket. Kommissionen lægger med sin landbrugspolitik op til ”grøn” vækst blandt andet i form af flere svin, hvis gylle benyttes til at producere biogas. Ser vi igennem de pæne ord er det på tide, at flere indser, at vi bliver bildt ind, at øget overforbrug af animalske produkter, ligesom andet overbrug, er bæredygtigt ved at blive associeret med grøn vækst.
Kommissionen lægger også op til grøn vækst i form af støtte til biobrændstoffer. I praksis vil det betyde, at vi i EU optager endnu flere områder til bioenergiafgrøder i stedet for at bruge disse områder til fødevarer, hvilket øger efterspørgslen på landbrugsjord globalt. Også halm fjernes fra landbruget for at blive afbrændt i stedet for ved nedmuldning at bidrage til en frugtbar jord, der modvirker klimaforandringer ved at binde kulstof.
Læs NOAH og Frie Bønder – Levende Lands anbefalinger til at øge planteproteiner og en anden landbrugspolitik i rapporterne Soja-alarm - Hvordan kan EU’s produktion af planteprotein øges på bæredygtig og agroøkologisk vis? og En grøn og retfærdig madpolitik.
