”Hvis vi skal tage ansvar for klimaudfordringen i dansk landbrug, så kan vi ikke fastholde en kæmpe svineproduktion, der kun er marginalt bedre i forhold til andre lande.” Sådan siger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding, i dette interview med Nyt Fokus.
Ved Ole Busck
Maria Reumert Gjerding har siden april 2018 været præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN). Hun kommer fra en karriere som konsulent og folketingsmedlem for Enhedslisten, hvor hun var landbrugs-, klima- og miljøordfører.
Ved sin tiltræden som præsident for DN lagde Maria Reumert Gjerding vægt på at få et bedre samarbejde med landbruget, men hun har, som interviewet i dette nummer af Nyt Fokus viser, ikke slækket på kravene til erhvervets grønne omstilling.
DN’s landbrugspolitik, som kan læses på jeres hjemmeside, har nogle år på bagen. Tallene for griseproduktion og udslip af klimagasser er for længst overskredet, så målet om ”landbrug og natur i balance” er blevet endnu fjernere. Har I været for svage eller medgørlige over for landbruget?
”Tja, jeg tror ikke man kan beskylde os for at have været specielt søde, men man kan sige, at det vi har gjort på det seneste netop er at lave en stor aftale med landbruget om at få 100.000 hektar landbrugsjord tilbage til naturen. Det er jo en samarbejdsaftale, så det er et konkret skridt, som landbruget er enig i, for at få en bedre balance mellem natur og landbrug. Hvis man skal tage bestik af, hvorfor vi ikke er rykket i den rigtige retning i rigtig mange år, så tror jeg det er fordi man har haft mere fokus på uenigheder og på at slås om tingene i stedet for at søge at finde løsninger. Det er det samarbejde, jeg har stillet mig i spidsen for.”
Truslen om udflytning
Man hører tit landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer sige, at hvis ikke vi producerer, som vi gør i Danmark, ja så flytter produktionen bare til udlandet og så bliver det blot meget værre, for eksempel i forhold til klimaet. Hvordan forholder du dig til det argument?
”Det mener jeg grundlæggende er noget sludder på mange niveauer. Hvis vi kigger rundt i de europæiske lande, så er de jo også forpligtet til at overholde klimakrav mv., så man kan ikke bare flytte hele den danske svineproduktion til Polen. Hvis de så vil flytte endnu længere væk, ja så må vi jo søge at lære dem den teknologi, som vi mestrer. Men allerbedst så er det vel vores opgave at gå foran og i virkeligheden opbygge et landbrug, som tager klimaudfordringen alvorligt og begynder at binde kulstof i jorden, som både tænker i markdrift og permakultur-principper, hvor vi også får bundet kulstof i buske og træer og i vedmasse.”
”I det hele taget tænke: Hvordan skal landbruget se ud om 15 år, hvor vi skal have et landbrug, der ikke belaster klimaet overhovedet? Så jeg vil hellere sige, at hvis vi skal tage ansvar for klimaudfordringen i dansk landbrug, så er det det, der er vores opgave – og så kan vi ikke fastholde en kæmpe svineproduktion, der kun er marginalt bedre i forhold til andre lande.”
Den nye klimaminister Dan Jørgensen har til Landbrugsavisens spørgsmål om, hvorvidt dansk landbrug skal producere færre køer og grise mv. for at nå klimamålene, udtalt: ”Nej. Det er en bunden opgave at sikre, at vi ikke risikerer at flytte produktionen til udlandet.” Har du en kommentar hertil?
“Jeg er meget uenig i udsagnet. Det svarer jo til at sige at det er en bunden opgave at sikre at dansk landbrugsproduktion ikke ændrer sig. Vores landbrug skal udvikle sig i en langt mere bæredygtig retning, med økologi, langt færre husdyr, kulstofbinding i jord og kæmpestort klimaansvar. Så kan det forhåbentlig inspirere resten af verden til at følge samme udviklingsvej.”
Dansk landbrug bekæmper sult?
Hvad siger du til landbrugets argument om, at deres effektive måde at drive landbrug på er en nødvendighed for at bekæmpe sult i verden?
”Det meste af hvad dansk landbrug producerer går jo ikke til sultne mennesker. Det går til en middelklasse i lande langt herfra. Igen tror jeg, at skal man bekæmpe sult i verden, handler det jo for de fattige lande om at overgå til økologiske dyrkningsprincipper, hvor man opbygger jorden og har en langt mere mangfoldig og divers landbrugsproduktion. Også så man hele tiden spreder risikoen og i virkeligheden producerer til lokale markeder frem for til verdensmarkedet.”
”Det tror jeg også vi skal tænke på her i Danmark. Ikke at vi kun skal producere mad til os selv, men at vi skal tænke mad i et langt mere lokalt og regionalt perspektiv. Jeg tror, at i en verden, der står på kanten af meget voldsomme klimaforandringer, har et fødevaresystem, der sender maden flere gange rundt om jorden, før den lander på en tallerken, ingen fremtid.”
”Sultbekæmpelse handler for mig mere om økologiske dyrkningsprincipper, om at opbygge jorden igen efter at vi har nedslidt den i mange år, og om at have et lokalt og regionalt perspektiv i hele verden.”
I udviklingslandene kæmper mange smålandbrugere for ideen om madsuverænitet (læs mere om begrebet madsuverænitet i notitsen Madsuverænitet er også en kamp mod postkolonialisme /red.). Det mener vi i NOAH også er relevant at arbejde med i Danmark. Er du enig?
”Jeg synes det er et rigtig godt princip, som jo taler ind i de ting, jeg også taler om. Det er vigtigt at kunne brødføde sin egen befolkning, men i Danmark har vi bare en landbrugsjord, der er så god, at vi godt kan kigge ud over vores egne grænser. Men det mener jeg ikke er i modstrid med madsuverænitetsbegrebet. Det er blot en vigtig pointe, at man ikke må lukke sig om sig selv – man må ikke være så selvtilstrækkelig. Fødevarer, mener jeg, skal produceres i et regionalt perspektiv og ikke i et globalt. Der er mange ting vi stadig kommer til at transportere over store afstande, men jeg mener ikke, at mad skal være en af de ting.”
Støtter du en jordreform, der kan udbrede små, bæredygtige jordbrug i Danmark, som foreningen ”Frie bønder – levende land” efterspørger, som vil bidrage til madsuverænitet, biodiversitet og social udvikling på landet mv.?
”Vi ser jo gerne et landbrug, som er meget mangfoldigt, hvor der både er små og store landbrug, hvor flere mennesker kan opleve at komme ud og få jord mellem hænderne og dermed bedre begreb om, hvor vores mad stammer fra. Jeg ser i virkeligheden en langt større mangfoldighed, men jeg mener ikke at madsuverænitet kun hænger sammen med en masse små landbrug. Vi kommer også til at have store og meget effektive landbrug, men vi skal helt klart også have flere af de små.”
Biogas som løsning eller problem?
DN har en positiv holdning til etableringen af biogasanlæg. Dels af hensyn til recirkulation af næringsstoffer, dels som mulig backup til et energisystem baseret på vedvarende energi. Men kan man ikke frygte, at de store – og langt hen ad vejen subsidierede – investeringer i nye gyllebaserede anlæg skaber et ”teknologisk lock-in”, så vi fremover bliver afhængige af den store svineproduktion?
”Jeg tror, at man skal være meget varsom med udbygningen af biogas – samtidig med at det jo er noget, vi lige nu går ind for. Men jeg er selvfølgelig enig i, at man skal tænke over, at man ikke får bygget anlæg, som kan klare så store mængder gylle, at det ikke giver mulighed for at omlægge svineproduktionen i en langt mere økologisk retning. Vi mener jo at landbruget skal være 100 pct. økologisk.”
”Jeg kan godt se dilemmaet, samtidig med at jeg ikke synes, at vi står der lige nu. Lige nu har vi jo også i landbruget et affaldsproblem, som vi vel også har en form for forpligtelse over for. Hvordan kan vi udnytte den ressource (gyllen, red.) bedst muligt? Og uanset at vi – fuldstændig ligesom NOAH – arbejder på at få afviklet den industrielle svineproduktion og få den omlagt til noget langt mere bæredygtigt, så er det jo ikke noget der sker i morgen. Det er noget, der vil ske gradvis.”
”Jeg er altså helt med på bekymringen, men det er en risiko, der ikke er umiddelbart forestående. Jeg tror, at det, der får svinelandbruget til at begynde at lægge om, er nogle helt andre ting – især en stadigt dårligere økonomi – og det kan biogasanlæg ikke holde hånden under. Jeg fornemmer også, at der er landmænd, der er begyndt at kigge andre veje hen, og at forbrugerne gradvis begynder at efterspørge en mindre kødbaseret kost. Det er nogle af de ting, vi skal arbejde med for at få omstillet dansk landbrug.”
”Og så må man samtidig sige til danskerne, forbrugerne og supermarkedskæderne, at hvis vi gerne vil den her omstilling til et landbrug, der tager langt mere hensyn til klima og natur, så bliver vi alle sammen nødt til at engagere os. Man kan jo ikke kritisere landbruget og så gå ned og købe den billigste skinke i køledisken. Vi er nødt til at se hinanden i øjnene og indse, at det er et fælles ansvar.”
