Klima spås at blive et af hovedtemaerne ved årets folketingsvalg. Nyt Fokus har spurgt Folketingets partier om deres holdninger til bl.a. femårige delmål for klimaindsatsen og nye klimaafgifter. Læs her svarene fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Ved Toke Haunstrup
I forbindelse med dette temanummer har Nyt Fokus sendt en række spørgsmål til et bredt udvalg af folketingets partier. Spørgsmålene handler dels om partiernes holdninger til femårige delmål og et højere ambitionsniveau for reduktionen af udledningen af drivhusgasser, dels deres syn på nye afgifter som led i klimaindsatsen.
Vi har modtaget svar fra Dansk Folkepartis energi- og klimaordfører Mikkel Dencker og Enhedslistens klimaordfører Søren Egge Rasmussen. Et af de to partier vil efter valget sandsynligvis komme til at udgøre en del af det parlamentarisk grundlag for en regering ledet af enten Socialdemokratiet eller Venstre. For Dansk Folkepartis vedkommende måske endda som del af en ny regering. Dermed kan disse to partiers holdninger til klimapolitikken være afgørende.
Delmål for klimaindsatsen?
Initiativtagerne bag borgerforslaget Dansk klimalov nu foreslår bl.a., at der mindst 15 år frem i tiden skal sættes femårige delmål for Danmarks udledning af drivhusgasser. I dag er der reelt ikke opsat mål for nedbringelsen af udledningen af drivhusgasser før i 2030.
Er I enige i behovet for at sætte delmål for også den nære fremtid?
Mikkel Dencker: ”Nej. Vi har allerede fastsat klimamål for Danmark, og dem bakker Dansk Folkeparti op om, at vi når. Hvis vi fastsætter mere detaljerede delmål, risikerer vi, at der kommer en manglende fleksibilitet i energi- og klimapolitikken, som kan gøre den grønne omstilling unødvendigt dyr.”
Søren Egge Rasmussen: ”Ja, Enhedslistens mål er at Danmark bliver et nulemissionssamfund senest i 2040, og at vi reducerer CO2-udledningerne med 20 mio. ton frem mod 2030. Delmål er vigtige, og der bør være opfølgning hvert andet år. Der bør i mange sektorer arbejdes med CO2-budgetter og CO2-regnskaber – det findes allerede for el- og varmeproduktionen.”
Større ambitioner?
Førnævnte borgerforslag foreslår desuden, at delmålene skal afspejle Parisaftalens ambition om at holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader. Det ville indebære højere klimamål og en hurtigere reduktionsindsats end den, der er givet ved de hidtidige aftaler i Folketinget.
Vil I arbejde for at hæve Danmarks reduktionsmål og klimaindsats yderligere?
Mikkel Dencker: ”Vi finder de nuværende reduktionsmål passende. Jeg forventer, at teknologiudviklingen for den vedvarende energi vil fortsætte i de kommende år, og at den vil blive entydigt billigere end fossil energi. Derfor vil den grønne omstilling accelerere ud fra et økonomisk rationale.”
Søren Egge Rasmussen: ”Ja absolut. Vi har i Enhedslisten lavet en ny klimaplan, som både er gennemregnet på økonomi og CO2-reduktioner. Klimaplanen skal bl.a. bruges til kommende finanslovsforhandlinger, når vi slipper af med den borgerlige regering.”
Grøn skatte- og afgiftsreform?
Øgede afgifter på klimatungt forbrug – fx kød, benzin og flyrejser – kunne være en måde at dreje forbruget i en mere klimavenlig retning. Forslag om nye afgifter rejser dog ofte en kritik om en social slagside, hvor de laveste indkomstgrupper rammes relativt hårdest. I praksis kunne det dog undgås ved en samtidig omfordeling via skatten – fx ved at sænke indkomstskatten for de laveste indkomstgrupper.
Hvordan forholder I jer til ideen om en samlet ”grøn skatte- og afgiftsreform”, hvor afgifter på energiforbrug og klimabelastning øges samtidig med at der sker en omfordeling via indkomstskatten?
Mikkel Dencker: ”I Dansk Folkeparti ser vi ikke noget behov for en grøn skatte- og afgiftsreform.”
Søren Egge Rasmussen: ”Enhedslisten har valgt en model, hvor den grønne check øges for de laveste indkomster, når vi øger de grønne afgifter. Dermed har vi en socialt afbalanceret plan. Vi vil pålægge CO2-afgifter på landbrugets udledninger og tilbageføre beløbet til de landbrug, der gennemfører CO2-reduktioner. Endelig vil vi omlægge alle afgifter på bilbeskatningen.”
Flyafgift?
Flyrejser udgør en af de tunge poster i danskernes globale klimapåvirkning, og det er et område i fortsat vækst og uden oplagte teknologiske løsninger. Flere lande – f.eks. Norge, Sverige og Tyskland – har allerede indført afgift på flyrejser.
Hvordan forholder I jer til at indføre en tilsvarende CO2-afgift på flyrejser fra danske lufthavne?
Mikkel Dencker: ”Vi ønsker ikke at indføre en afgift på flyrejser. Afgiften vil alene have en fiskal (dvs. vedrørende skatter, afgifter og lignende /red.) effekt og ikke rykke noget på langt de fleste danskeres forbrug af flyrejser. Afgiftens eneste effekt i praksis vil være at skabe øget ulighed, idet danskere med lave indkomster afskæres fra at kunne flyve på ferie. Skal der rykkes noget på flytrafikkens klimapåvirkning, skal der udvikles biobrændstoffer til fly eller helt alternative drivmidler.”
Søren Egge Rasmussen: ”Vi vil indføre flyafgifter, hvor afgifterne stiger, hvis man flyver meget.”
Kødafgift?
En anden af de tunge poster i danskernes klimaregnskab er forbruget af kød. Alternativet har foreslået at lægge en afgift på 17 kr. pr. kg på oksekød, kalvekød og lammekød.
Hvordan forholder I jer til denne ide?
Mikkel Dencker: ”En sådan afgift er vi imod. Den har social slagside, idet danskerne med de laveste indkomster afskæres fra at spise kød, mens det store flertal kan betale afgiften og leve som de plejer. Desuden vil en afgift umiddelbart give øget grænsehandel.”
Søren Egge Rasmussen: ”Nej tak. Det vil kun lægge en afgift på den del, der spises i Danmark. Cirka halvdelen af oksekødsproduktionen eksporteres, og den del slipper så for afgift. Afgiften vil ramme socialt skævt. Den enlige forsørger skal betale 17 kr. ekstra for det billigste hakkede kød, mens de rigeste kan købe økologisk oksemørbrad til 400 kr. med en afgift på kun 17 kr. pr kg. Enhedslisten foretrækker en CO2 afgift på landbrugsproduktionen, sådan som også Det miljøøkonomiske Råd har foreslået.”
Spørgsmålene blev stillet til klima- og energiordførere fra følgende partier i Folketinget: Alternativet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre. Kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde svaret ved redaktionens deadline.
Foto: Philippe-Alexander Pierre (Creative Commons)
