De videnskabelige og politiske nyheder om klimaforandringerne kommer i disse måneder i en lind strøm. I anledningen af dette temanummer om klimavalget, har vi her samlet et lille udvalg af de vigtigste nyheder i en særlig udgave af (Klima)Udsyn.
Ved Niels Henrik Hooge
Hurtig handling kræves
En artikel i Nature Communications fra januar 2019 viser, at det er stadigt muligt at holde den globale opvarmning under halvanden grader celsius over præindustrielt niveau. Hvis hele den fossile brændstofinfrastruktur – kraftværker, fabrikker, motorkøretøjer, skibe og flyvemaskiner – fra nu af bliver erstattet med nulkulstofalternativer, er der en 64 pct. chance. Hvis udfasningen starter i 2030, er chancen kun 33 pct.
Klima og miljø i top hos vælgerne
I december 2018 viste en meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten, at miljø- og klimapolitik for første gang nogensinde har topprioritet for vælgerne op til et Folketingsvalg i Danmark.
Den globale CO2 udledning stiger igen
Efter årtiers vækst, stagnerede CO2-udledningerne mellem 2014 og 2016, men steg igen med 1,7 pct. i 2017 og 2,7 pct. i 2018 til 37,1 mia. ton CO2. Det viser nyt studie offentliggjort i Earth System Science Data i december 2018. Stigningen skyldes hovedsageligt et voksende forbrug af kul samt udledninger fra transportsektoren, herunder flytransport. De største udledere er Kina, USA, Indien, Rusland, Japan, Tyskland, Iran, Saudi Arabien, Sydkorea og Canada. EU som helhed ligger på tredjepladsen. Kinas udledninger forventes at være øget med 4,7 pct. i 2018 og tegner sig for en fjerdel af de globale udledninger. USA står for 15 pct. af udledningerne og efter års tilbagegang er de nu steget med 2,5 pct. hvilket hovedsageligt skyldes en stigning i biltransporten og forøget brug af naturgas.
Overfladetemperaturen stiger
Ifølge en ny prognose fra Storbritanniens meteorologiske institut forventes den globale overfladetemperatur at ligge tæt på eller over 1,0o C over præindustrielt niveau i de næste fem år. Det vil gøre tiåret fra 2014 til 2023 til det varmeste, der endnu er registreret. Samtidigt er der ti pct. risiko for, at temperaturen i mindst et af de fem år midlertidigt kommer over 1.5o C.
Havene opvarmes hurtigere end antaget
Ligesom 2016 og 2017 tegnede 2018 sig for de højeste havvandstemperaturer nogensinde. Havene opvarmes hurtigere end tidligere antaget, og vandspejlet vil sandsynligvis stige 30 cm ved århundredeskiftet alene som følge af opvarmningen. Det viser en artikel i tidsskriftet Science fra januar 2019. Hertil kommer afsmeltningen fra iskapper og gletsjere. Dette vil forårsage kraftigere storme og orkaner og mere ekstrem regn. Selv hvis CO2-udledningen falder kraftigt, vil havene fortsætte med at blive varmere igennem årtier.
Himalayas iskappe smelter
En tredjedel af Himalayas iskappe vil smelte inden år 2100, selv hvis den globale opvarmning begrænses til 1,5o C. Det viser en ny rapport med titlen The Hindu Kush Himalaya Assessment. Hvis ikke der gøres noget, vil to tredjedele af iskappen smelte. Gletsjerne er kritiske for vandforsyningen for de 250 mio. mennesker i Hindu Kush Himalaya-regionen og 1,65 mia. mennesker i Indien, Kina, Pakistan og andre lande. Femten procent af iskappen er allerede forsvundet siden 1970’erne.
Også hastig afsmeltning i Grønland
Det hidtil grundigste studie af isafsmeltningen i Grønland, offentliggjort i Nature i december 2018, viser, at havvandsstigningerne kan komme markant tidligere end før antaget. Afløbet fra den store Nordgrønlandske iskappe – for øjeblikket den største kilde til tilførsel af ferskvand til verdenshavene – er 50 pct. højere end det præindustrielle niveau og eksponentielt stigende på grund af den globale opvarmning. Næsten hele stigningen er sket indenfor de sidste tyve år. Grønland bidrager for øjeblikket med ca. 20 pct. af den årlige havvandsstigning på 4 mm om året. Dette bidrag vil formentligt fordobles henimod slutningen af århundredet. Hvis al den grønlandske is smelter, stiger verdenshavene syv meter.
COP24 i Katowice i Polen
Næsten 200 lande vedtager praktiske retningslinjer for implementeringen af Parisaftalen fra 2015 på FN’s klimatopmøde COP24 i Katowice i Polen i december 2018. Fremover skal de give flere oplysninger om, hvordan de agter at gennemføre deres klimatiltag. Om end man ikke blev enige på alle de vigtigste områder, aftaltes regler for, hvordan CO2-udledninger, kommende finansiering og teknologioverførsel til fattige lande skal rapporteres, Reduktionsmålene på klimatopmødet blev ikke hævet, hvad der ellers var lagt op til efter udgivelsen FN’s Klimapanels nylige rapport om, at den globale udledning af CO2 skal reduceres med 45 pct. i år 2030 for at holde den globale opvarmning på 1,5 grad. En koalition bestående af de tre største olieproducerende lande – Saudi Arabien, USA og Rusland – samt Kuwait og Brasilien kastede grus i maskineriet. EU, der har bekendt sig til 1,5-gradersmålet, indtog en ledende og konstruktiv rolle under forhandlingerne, men blev kritiseret for ikke at have gjort nok for at indgå en alliance med de fattigste lande.
Landes klimapolitik lever ikke op til Parisaftalen
Kinas, Ruslands og Canadas nuværende klimapolitikker vil, hvis de var globale og gjaldt for alle klodens lande, føre til en temperaturstigning på mere end 5o C inden slutningen af århundredet, hvilket vil have katastrofale konsekvenser. Det fremgår af et studie offentliggjort i Nature Communications i november 2018. USA og Australien ligger kun lidt bagefter med en stigning på mere end fire grader, mens EU, tegner sig for mere end tre grader. Se også hjemmesiden Paris Equity Check.
EU: Grøn drejebog for CO2-neutralitet
EU-kommissionen fulgte i januar 2019 sin strategi for at gøre EU CO2-neutralt i 2050 op med en grøn drejebog. Den foreslår bl.a., at der skal gøres mere for at omlægge til bæredygtige og grønne energiforsyninger i medlemslandene, bygningsmassen skal energieffektiveres og transportsektoren omstilles, så der på sigt kun kører nul-emissionsbiler på EU’s vejnet.
Tab af dyreliv truer den menneskelige civilisation
Menneskehedens aktiviteter har forårsaget et fald i populationen af alle klodens pattedyr, fugle, fisk og reptiler på 60 pct. siden 1970, og selve livsgrundlaget for den menneskelige civilisation er nu truet. Det viser den årlige rapport The Living Planet Report 2018 fra WWF Verdensnaturfonden, som blev offentliggjort i oktober 2018. Den vigtigste grund til tab af dyreliv er tab af habitater, ikke mindst når de bliver forvandlet til landbrugsland. Ferskvandshabitaterne er de mest truede. Her er 83 pct. af faunaen væk. De regioner, der er hårdest ramt, er Syd- og Centralamerika, først og fremmest på grund af skovfældning. Tre fjerdedele af kloden er nu stærkt påvirket af menneskelige aktiviteter, herunder havene på grund af overfiskning. Halvdelen af havene er genstand for industrielt fiskeri.
