Vi vil gerne ændre vores klimabelastende adfærd, men gør det ikke af frygt for at blive udstødt af vores sociale omgivelser. Vi undervurderer dog, hvor meget venner og bekendte bekymrer sig om klimaet. En indsats for at skabe adfærdsændringer skal derfor have et socialt fokus.
Af Esther Michelsen Kjeldahl
Vi flyver og shopper som aldrig før, og vi spiser masser af kød. Alt sammen handlinger, som skader klimaet. Men er det udtryk for, at vi ikke bekymrer os om klimaet? Med avisoverskrifter som ”Danske flyrejsende er mere ligeglade med klimaet end vores svenske naboer”, ”Ny Undersøgelse: 1/3 af forbrugerne er ligeglade med klimaet” og ”Unge er ligeglade med global opvarmning” kunne man tro, at klimaet rager os en høstblomst. Men det er ikke tilfældet. Ifølge en Eurobarometer-rapport fra 2017, der har undersøgt EU-borgeres holdninger til klimaforandringerne, mener 78 pct. af danskerne, at klimaforandringerne er et ”meget alvorligt problem”. Det store mysterium er så, hvorfor vores private klimabekymringer ikke påvirker vores adfærd i særlig grad.
Et godt bud er, at det skyldes forældede sociale normer og uheldige gruppedynamikker. Sociale normer har stor betydning for menneskelig adfærd. I hvert fald hvis vi skal tro socialpsykologerne, der forsker i, hvordan vores adfærd og overbevisninger påvirkes af andre. Af hvad andre gør, af hvad andre siger, de gør, og af hvad vi tror, andre mener om dette og hint.
Flertalsmisforståelser
Begrebet flertalsmisforståelser (på engelsk ”pluralistic ignorance”) beskriver den besynderlige situation, hvor folk tror, de står mere eller mindre alene med en holdning, som størstedelen i virkeligheden deler. Det kan være nøglen til at forstå vores tilsyneladende passivitet i forhold til klimaforandringerne.
Størstedelen af danskerne deler den holdning, at klimaforandringerne er et meget alvorligt problem. Men er de 78 pct. bekymrede mon klar over, at deres holdning er så udbredt, som den er? Et stort australsk studie fra 2012 viste i hvert fald, at den australske befolkning markant undervurderede, hvor mange andre der troede, klimaforandringerne var en realitet. Samtidig overvurderede de, hvor mange der benægtede klimaforandringerne. Andre studier peger i samme retning: vi tror fejlagtigt, vi står mere alene med vores klimabekymringer, end vi egentlig gør.
Flertalsmisforståelser er blevet studeret i mange forskellige sociale sammenhænge op gennem 1900-tallet. Som eksempler kan nævnes normen om raceadskillelse i 1950’ernes USA, overdreven drukkultur på amerikanske universiteter og kønsdiskrimination. Alle steder troede man, at flertallet bakkede op om forældede praksisser på trods af, at det reelt kun var et mindretal, der gjorde det. Alene det forhold, at folk fejlagtigt troede, der var stor opbakning til praksisserne, gjorde, at de fortsat blev efterlevet.
Når de sociale omgivelser vildleder
Flertalsmisforståelser kan opstå af mange årsager. De kan eksempelvis opstå ved, at folk er blevet mere oplyste om et emne, og som konsekvens deraf privat har ændret holdninger, men de sociale omgivelser har ikke har ændret sig i samme hast. Her afspejler omgivelserne en forældet praksis, der kan vildlede folk til at tro, at den fortsat bakkes op af størstedelen.
Tag eksemplet med kønsdiskrimination. Forskerne Jacob og Michal Shamir viser i artiklen ”Pluralistic ignorance across issues and over time”, udgivet i tidsskriftet Public Opinion Quaterly i 1997, at den israelske befolkning gradvist gik fra at være imod til at gå ind for ligestilling kønnene imellem i perioden fra 1980 til 1990. Imidlertid ændrede de gamle strukturer sig ikke i takt med befolkningens holdninger. Mænd var fortsat dominerende i politik og lederstillinger og fik fortsat højere løn end kvinder. I og med at kønsproblematikkerne blev diskuteret meget lidt, beholdt befolkningen en forfejlet opfattelse af, at de fleste andre fortsat gik ind for forskelsbehandling, at de fleste andre fortsat mente, mænd var bedre ledere, og at de fleste andre sågar mente, at mænd var bedre til at køre bil end kvinder!
Der er lighedspunkter mellem kønseksemplet og klimaet. Det har traditionelt været efterstræbelsesværdigt at rejse meget, at eje meget og at kunne følge moden. Følgende citat fra den klassiske selvhjælpsbog The Magic of Thinking Big af David J. Schwartz fra 1959 er et godt eksempel: ”Success betyder mange vidunderlige ting. Succes betyder personlig velstand: et flot hjem, ferier, rejser, nye ting (…).” I bogen beskriver Schwartz blandt andet, at hvis man gerne vil have succes, må man ligne en omvandrende succes ”Den velklædte persons fremtoning fortæller positive ting. Den fortæller: ’Her er en vigtig person: intelligent, velhavende og pålidelig.’” Idéen om, at det er ønskværdigt at have et højt forbrug, er gammel.
Men tiderne er skiftet. Vi ved, at et højt forbrug af flyrejser, kød, tøj og andre goder ikke er godt for klimaet. Alligevel efterlever vi fortsat de forældede praksisser. Og i takt med at flybilletterne er blevet billigere, og vi er blevet rigere, er vores forbrug kun vokset. Det giver et stærkt, men vildledende signal om, at normen om overforbrug fortsat accepteres af de fleste. Og som avisoverskrifterne i begyndelsen af denne artikel viser, er det fristende at lave den fejlslutning, at vores høje forbrug afspejler en ligegyldighed over for klimaet.
Vi er flokdyr og retter ind
Man kunne så spørge, om vores fejlagtige opfattelser af andres holdninger virkelig er forklaringen på vores manglende adfærdsændringer. Om vi virkelig er så bundet af sociale normer. Ifølge socialpsykologien er svaret ja. Vi handler i stor stil efter, hvad vi opfatter som den herskende sociale norm i de grupper, vi identificerer os med. Vi er flokdyr, som gerne vil passe ind i fællesskabet.
Hvis man som individ har en opfattelse af, at ens sociale omgivelser ikke bekymrer sig om klimaet, som man selv gør, kan det derfor være svært at fortælle om egne klimabekymringer og erklære et personligt stop for flyveture og indtag af argentinske bøffer. Man kunne blive lukket ude af de hyggelige, kulstofintensive fællesskaber, man er en del af som borger i et rigt land som Danmark.
Som filosoffen Clive Hamilton og psykologen Tim Kasser er inde på i deres konference-artikel ”Psychological Adaptation to the Threats and Stresses of a Four-Degree World” fra 2009, kan klimabekymrede individer risikere at fremmedgøre venner og familie ved at udtrykke deres bekymringer på en alt for insisterende måde. Frygten for at blive set på som en hellig, alarmistisk øko-flipper, kan afholde dem fra at skifte til en mere bæredygtig levevis.
En sådan selvcensur af klimabekymringer og ønsker til livsstilsændringer kan ske, selvom individerne ikke reelt er omgivet af folk, der ikke anerkender alvoren af klimaforandringerne. Det er tilstrækkeligt, at individerne har en opfattelse af, at deres venner og bekendte ikke bekymrer sig om klimaet. Flertalsmisforståelser er tilstrækkelige til at afholde folk fra at lave alvorlige adfærdsændringer.
Klimainformation skal have nyt fokus
Det bugner med information om de skadelige virkninger ved flyrejser, uhæmmet shopping og kødforbrug. Otte ud af ti af os mener, at klimaforandringerne er et alvorligt problem. Men denne information lader ikke til at have en særlig effekt på vores adfærd. Den information, vi mangler, er viden om at vores venner og bekendte også bekymrer sig.
Det handler om at få korrigeret de fejlopfattelser, vi har om hinanden angående klimaet. Det kan gøres ved hjælp af såkaldte normbaserede interventioner. De går ud på at oplyse folk om den reelle sociale klima-norm, hvilket vil sige, hvad andre i virkeligheden mener om klimaet.
En normbaseret intervention kræver en kortlægning af fordelingen af holdninger i befolkningen samt en undersøgelse af, hvad vi går og tror om hinanden. Hvis det viser sig, at vi hver især undervurderer andelen af danskere, der mener, klimaforandringerne er et alvorligt problem, kan det være gavnligt at udføre en sådan intervention.
I artiklen ”Changing Norms to Change Behavior”, bragt i Annual Review of Psychology i 2016, analyserer og sammenligner socialpsykologerne Dale T. Miller og Deborah Prentice resultaterne fra normbaserede interventioner generelt (ikke specifikt klima). Forfatterne konkluderer, at indsatserne især har haft succes med at nedbringe et overforbrug af alkohol blandt college- og universitetsstuderende. Man oplyste de studerende om, at hovedparten reelt ikke bakker op om den drukkultur, de selv var med til at opretholde, når de gik med til at drikke mere, end de havde lyst til. Så snart de studerende var blevet bevidste om, at deres uhensigtsmæssige adfærd til dels skyldtes gruppedynamikker, var de blevet sat fri til at handle efter deres egentlige ønsker: at drikke mindre.
Alene erkendelsen af, at man ikke står alene med sit ønske om at drikke mindre, har vist sig at være tilstrækkelig til at nedbringe alkoholindtaget. Disse interventioner har været langt bedre til at skabe adfærdsændringer end skræmmekampagner, der har informeret om alkoholens skadelige virkninger.
Man skulle måske lade sig inspirere af de socialt fokuserede indsatser mod drukkultur og søsætte kampagner, der oplyser om, at hovedparten ikke reelt støtter op om vores klimabelastende adfærd. Måske dette kan sætte folk fri til at følge deres egentlige ønsker: at kæmpe seriøst for klimaet her i 11. time
Bekymringerne skal sættes fri
Vores manglende adfærdsændringer isolerer ikke blot det fåtal, der gør en reel indsats for at nedsætte deres personlige udslip. Det mindsker også politikernes motivation for at føre en dristig og ambitiøs klimapolitik.
Hvis i stedet befolkningen var engageret i klimakampen og var mere villig til offentligt at udtrykke sine bekymringer, vrede og sorg, ville politikere og virksomheder føle sig tvunget til at tage stærkere midler i brug for at ændre vores nuværende, katastrofale – men bekvemme – kurs. En effektiv klimaindsats, som kan engagere både borgere og politikere til handling, skal have et mere socialt fokus end den har i dag.
BOKS: Sociale normer
Begrebet sociale normer bruges i socialpsykologien til at betegne fælles praksisser eller fælles holdninger. Altså hvad der er det normale at gøre eller mene i en social gruppe. Sociale normer har stor betydning for vores adfærd, fordi de fleste af os ikke ønsker at afvige for meget fra de fællesskaber, vi indgår i. Imidlertid kan vores opfattelse af, hvad vores venner og bekendte gør og mener, godt være forfejlet.
Tegning: Shirin Ørberg
